● Dem, der filmer 50% af en koncert med deres telefon. At man gerne vil have et billede eller to, kan jeg sagtens forstå. Det gør bestemt også selv. Men det giver da ikke mening at bruge tid og energi på den slags, når ens yndlingsnummer kommer. Er det ikke sjovere at opleve det IRL end at have en lille video, så man kan se det igen? (eller dele på de sociale, som jo nok er formålet i de fleste tilfælde).
● Folk der snakker til Koncerter. Bare stop.
● Hvordan 50% af alle mine lynlåse er helt fucked og konstant sætter sig fast. Vi snakker i alt fra tasker, jakker og løbetøj. Enten har jeg enormt dårlig lynlås-karma eller også behandler jeg dem helt forkert.
● Grillet spidskål. Har vitterligt aldrig forstået hypen. I min verden er det altså at ødelægge en ellers så lækker grøntsag.
● Dem der skriver superb i stedet for super. Bare kald det super.
● Dem, der altid skal forklare, at de har danset, spillet hockey, badminton eller en hver anden sport på eliteplan. Fair nok hvis man rent faktisk har gjort det. Men altså, snakker vi oftest ikke bare om noget man har dyrket meget? I min verden rimer “eliteplan” altså ret meget på professionel. Men det er måske bare i min verden 😉
● Hvordan i alverden det er gået til, at der er kommet en ny sæson af The Affair, uden at jeg har hørt noget som helst om den. Pludselig lå der bare fem nye afsnit på HBO – endda med Claes Bang i en bærende rolle.
● Fok der skriver OK i beskeder. Med mindre, at de selvfølgelig ER sure. Ellers tolker jeg det altid sådan. Man behøver selvfølgelig ikke at skrive kys, krammer og alt det der. Men bare et “det lyder fint” eller et “helt okay” gør mig glad. Men et OK er altså bare lidt kedeligt.
● Suppe. Med mindre at vi snakker om en rigtig god gullaschsuppe med masser af smag, creme fraiche og lækkert brød on the side. Så kan jeg ved med. Ellers kan jeg altså ikke helt se meningen med at spise flydende mad.
8 reaktioner
Jeg kan svare dig på det sidste spørgsmål omkring ventetid hos lægen.
Nu starter jeg med ambulatorier på hospitalet (hvor jeg selv sidder). Når du har en tid hos mig til en forundersøgelse, så er der sat 30 min af. På den tid skal du ind og ud af lokalet, jeg skal tale med dig om dine symptomer, jeg skal have alle formalia med allergier, ekspositioner, dispositioner til andre sygdomme, hvad du ellers fejler, om du tidligere er opereret, om du ryger, hvor meget alkohol du drikker, hvad du laver i det daglige og om du har nogen andre alarmsymptomer. Så skal vi igennem den medicin du tager, for det meste kan folk ikke huske hvad de får af medicin, men siger at det “kan jeg da bare se i systemet”, så det tager lige en evighed at rydde op i gamle penicillinkure fra 90’erne i “systemet”. Så skal jeg undersøge dig, have et blodtryk og en puls, lige lytte på hjerte og lunger, lyse dig i øjnene og trykke dig på maven. Så skal jeg informere dig om planen, hvis du skal opereres skal jeg informere om operationen og risiko for komplikationer. Så skal jeg sikre mig at du forstår planen. Så skal jeg bestille blodprøver og sende dig ned til anæstesien. Og til sidst skal jeg have skrevet journalen, booket operationen of have koordineret med sygeplejerske og sekretær inden du er gået ned af gangen til anæstesien. Lyder det som noget du kan forestille dig tager de 30 min som der er sat af til det (selvom det er det jeg laver hver.eneste.dag)?
Så kan vi tage det hos egen læge – der er der 10 min sat af til hver konsultation, her skal man måske tale lidt mere fokuseret om problemet, men man skal stadig nå at undersøge dig bagefter, ligge en plan og sikre sig at du forstår planen. Derudover har folk det med at komme med alt muligt lort udover det de rent faktisk kommer med (= jeg kommer fordi jeg har ondt maven, men jeg har heller ikke kunne få vejret i et halvt år, jeg har ondt i knæet og så har jeg en knop på ryggen som du gerne må kigge på).
Her siger du sikkert “så må man jo sætte mere tid af til konsultationerne”, desværre har vi bare et maks belastet sundhedssystem.
Hej Anne!!
Tusind tak for din lange og virkelig fine kommentar. Lad mig starte med at sige, at jeg har FULD forståelse for alt hvad du skriver. Jeg har også flere familiemedlemmer, der arbejder i sundhedssystemet og jeg ved hvor presset det er. Det er selvfølgelig stadig irriterende altid at skulle vente ved lægen, men det er jo ingenting sammenlignet med det, I som arbejder der, er udsat for. At der mangler penge og hænder er på ingen måde jeres skyld og det er jo desværre ofte jer det går udover, når folk (som mig) brokker sig.
Min liste her er vitterligt ment som en lille sarkastisk hyggelæsnings-ting, med ting, der kommer direkte fra mine tanker. Jeg har på ingen måde intentioner om at fornærme nogen. Alligvel føler jeg næsten, at jeg skylder dig en undskyldning, for det er ærligt talt ikke særlig pænt at skrive den slags om et sted, hvor folk arbejder helt enormt hårdt. Så kæmpe undskyld. Jeg fjerner naturligvis også punktet fra indlægget og igen, tusind tak fordi du kom på banen 🖤
Punkt 1, er virkelig også en gåde for mig. Hvem kan nyde en koncert gennem en mobil skærm? Og hvem filen tror de, kan lide at se en rystet, brummende koncert på 20 meters afstand i sammenlagt 3 kvarter på snapchat 😂?
Lige præcis!!! Og man sidder jo ALDRIG og ser videoerne igennem igen. Den slags har man youtube til 😉
What! Hvordan kan jeg ikke opdage de nye afsnit? Jeg har herned droppet min fridags-to-do i morgen, så jeg kan the The Affair. Praised be!
Det var PRÆCIS sådan jeg havde det, da jeg opdagede det for et par dage siden 😂
p.s; glæd dig 😉
Men superb er jo bedre end super 😂
Haha.. I know! Men jeg synes stadig, at man blot skal holde sig til super 😉