FREDAGSHILSEN, WEEKENDTIPS OG TORSDAGSOUTFIT

FREDAGSHILSEN, WEEKENDTIPS OG TORSDAGSOUTFIT 1Reklamelinks: Dress: ARKET Shoes: ARKET Bag: Fendi Vintage via The Vintage Bar

GLÆDELIG FREDAG 🖤

En lille hilsen fra fra gode gamle Fyn! Har jeg overhovedet fortalt at jeg skulle hertil? Det tror jeg faktisk ikke. Det er jo heller ikke ligefrem vigtig viden, kan man sige og det er også kun for en kort bemærkning. Turen går nemlig allerede tilbage til København i morgen. Sagen er nemlig den, at jeg har en stand på Veras Marked på søndag og det ser ud til at blive min sidste mulighed for at sælge ud af garderoben på den her side af sommeren og det vil jeg nødigt gå glip af.

Billederne her er fra i går, hvor jeg ankom til mit barndoms hjem. Mod alle forventninger viste det sig at være det skønneste sommervejr og derfor var jeg særligt glad for at have pakket en kjole i bagagen. Endda en helt ny af slagsen fra ARKET, som jeg virkelig elsker og som jeg kommer til at bruge flittigt over de næste par måneder. Den er perfekt som vejret er lige nu fordi den har lange ærmer og dækker det meste af benene. Hvis man er til looket, så fungerer den også ganske fint over et par jeans!

Men nok om mig, min kjole og mine weekendplaner. Hvordan ser jeres ud? Skal I også på loppemarked? Slappe af? Feste? eller noget helt andet? Noget, som vi nok alle er fælles om at skulle, er at stemme til Europaparlamentsvalget på søndag!

FREDAGSHILSEN, WEEKENDTIPS OG TORSDAGSOUTFIT 2

● Forår og weekend betyder loppemarkeder over hele linjen. Tjek blot begivenheds-sektionen på facebook. Jeg synes selvfølgelig, at I alle sammen skal komme forbi Veras Marked på søndag, hvor jeg har en stand.

● Som sagt er det sidste chance for at benytte sig at Arket’s kjole-kampagne hvor der er 20% på en lang række fine styles. Jeg kan f.eks varmt anbefale den fine røde blomster-sag.

● Af og til spørger I ind til hvor jeg befinder mig i klimadebatten, fordi jeg netop aldrig nævner det herinde. Jeg har været meget forsigtig på den front – ganske enkelt fordi det er meget meget betændt emne, hvor alle har en mening. I går fik jeg et venligt spørgsmål fra Nanna om netop det. Mit svar endte med at blive forholdsvis langt, så hvis I vil vide hvordan jeg har det, så kan I læse det i kommentarfeltet til det her indlæg.

● Som sagt skal vi også huske at støtte op om demokratiet og stemme til Europaparlamentsvalget på søndag. Ingen tvivl om, at det er sjovere at stemme til folketingsvalg og det andet kan virke lidt komplekst. Jeg kan varmt anbefale DR’s kandidattest, som også disker op med argumenter for og imod de forskellige punkter.

● Mangler I lidt godt musik til weekenden, så bliver jeg nødt til at gøre lidt reklame for min veninde, Shira, som netop har smidt en ny single på gaden.

● En af mine absolutte sko-favoritter, Flattered disker op med 20% på ALT over weekenden. Farligt fristende og hvis ikke det var fordi de mindede lidt for meget om mine nye Arket-sko, så var jeg nok endt med at klikke dem her hjem.

FREDAGSHILSEN, WEEKENDTIPS OG TORSDAGSOUTFIT 3

FREDAGSHILSEN, WEEKENDTIPS OG TORSDAGSOUTFIT 4

FREDAGSHILSEN, WEEKENDTIPS OG TORSDAGSOUTFIT 5

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments