Reklamelinks: Dress: Stig P (gave) Stockings: Sneaky Fox Sneakers: A.P.C
Jeg lover at det er ved at være de sidste billeder med landlig idyl og gule marker i denne omgang. Men jeg ligger simpelthen bare inde med så mange af slagsen fra den vidunderlige påske på landet. Fra nu og de næste seks måneder, der er det sikkert og vist, at jeg konstant kommer til at gå og overveje at flytte på landet! Jeg tvivler dog på at det kommer til at ske, men der er simpelthen ikke noget skønnere end den friske luft, gule marker og det rolige tempo. At jeg måske vil komme til at kede mig lidt i længden er en hel anden dag. Men idèen er da meget god, ik? Heldigvis ligger mit andet hjem på fine Fyn omgivet af bøgeskove og et stenkast fra havet.
Billederne her er fra i lørdags (tror jeg nok, men who’s counting?) hvor jeg var hoppet i den smukkeste kjole fra Stig P’s nye kollektion. Noget nær den perfekte påskekjole og jeg var ikke et sekund i tvivl om at den skulle med, da jeg pakkede min kuffert. Jeg elsker printet og farven, men mest af alt er jeg vild med den lille krave-detalje. Derudover er der sket det, at jeg faktisk er gået hen og blevet gode venner med stømpebukser. I hvert fald de hvide af slagsen. Noget jeg aldrig har troet skulle ske, men det er bare som om, at jeg har en håndfuld kjoler i min garderobe hvor hvide strømpebukser pludselig er den eneste rigtige makker. Jeg har selvfølgelig også mit fine par fra Gucci, men jeg syntes ikke lige, at skulle udsættes for en gåtur i marken 😉
Jeg håber at I er kommet godt tilbage til hverdagen? Her er alt foregået i et roligt tempo, uden nogen stress og jag. Til gengæld har den lille påskepause været rigtig god for mig. Ikke at jeg ikke havde det godt før, men pt. føler jeg mig top-motiveret og fyldt med gå-på-mod og gode idèer. Lige nu skal jeg bare finde ud af at sætte dem i system og gjort noget ved dem! Sort snak? I så fald beklager jeg 😉
Og nu hvor vi snakker om systemer, så fik jeg endelig gjort mit påskåprojekt om at sætte hele min garderobe, eller nærmere bestemt alle mine accessories i system. Jeg har rykket rundt i min skab, byttet om på hylder, lagt ting i kasser (selvfølgelig Aykasa-kasser, som jeg snart har verdens største samling af) og sorteret til den helt store guldmedalje. Jeg har delt resultatet henne i min story, hvis nogen skulle være interessede.
Kan I have en smuk aften derude 🖤
Læs også: Påskedage, fødselsdag og forår