Go’ tirsdag morgen alle jer 🖤
Nu har jeg jo lovet hist og her, at jeg ville komme med en lille opdatering på min boligsituation, så den tænker jeg, at vi lige tager i dag. Især fordi jeg vist nok kom til at forvirre et par stykker af jer, for et et par dage siden. Af en eller anden grund fik jeg i hvert fald formuleret mig på en måde, der kunne tyde på, at mit problem har løst sig. Altså som i at jeg har fundet et nyt, kommende og dejligt hjem. Jeg kan starte med at sige, at det har jeg ikke. Desværre.
Måske var det fordi jeg skrev noget med, at jeg skal flytte. Det skal jeg også stadig og i skrivende stund er der lige præcis halvanden måned til. Hvor jeg flytter hen er stadig i det uvisse, for som sagt har jeg ikke fundet et nyt sted at bo. Det Københavnske boligmarked er ikke for sarte sjæle og det er muligvis også det mest uoverskuelige sted, jeg nogensinde har været. Det er alles kamp mod alle og fordi det pt. fylder forholdsvis meget i mit liv, så er det også noget, der præger mange af de samtaler, jeg har. Det medfører den ene skrækhistorie efter den anden og jo længere tid der går, jo mere får jeg lyst til at kaste håndklædet i ringen. Aldrig har et roligt liv på landet med fornuftige boligpriser, været mere fristende 😂
Men hvad pokker jeg lige skulle lave derude, det kan jeg ikke lige komme i tanke om og selvom jeg har set mig sur på rigtige mange dele af den, så har København en stor plads i mit hjerte og jeg vil hjertens gerne blive her. Det er jo trods alt her, jeg har hele mit liv og ikke mindst, alle mine venner.
Set på den positive side, så har jeg også oplevet enormt meget kærlighed og hjælpsomhed i hele det her cirkus. Siden jeg fortalte om situationen herinde, har jeg fået så mange søde henvendelser fra jer. Både fremlejer, tilbud om sammenflytninger og ikke mindst opskrivning i andelsforeninger. Det rigtige er desværre bare ikke dukket op endnu. Men af hjertet TAK til alle jer, der har kontaktet mig 🖤
I den forbindelse skal jeg også lige nævne, at det ikke er umuligt at få tag over hovedet her i byen. Der er “masser” af værelser og fremlejer og knap så godt-beliggende boliger, men jeg har givet mig selv lov til at være en lille smule kræsen. Nogen vil måske kalde det naivt og forkælet, men jeg fandt en del ro og sluttede fred med situationen, da jeg aftalte med mig selv, at jeg ikke vil flytte ind i noget, hvor det ikke føltes rigtigt.
Jeg har også sagt til mig selv, at det er okay at have krav. Jeg vil ikke bo der hvor kragerne vender, eller i en konstellation, der ikke gør mig glad. Et hjem er et sted, der skal føles rart og trygt.
Det spørgsmål jeg oftets får er, hvorfor jeg ikke køber en lejlighed? Dertil kan jeg kun svare, at der ikke er noget, jeg hellere vil. Et hjem der var MIT og hvor jeg kunne gøre præcis som jeg vil. Men lige på det punkt, så er min situation næsten så dårlig, som den kan være. For det første er jeg kun mig – altså kun èn indkomst og som boligpriserne ser ud lige for tiden, så kommer man ikke særlig langt, som førstegangskøber. Faktisk er det et marked, der er noget nær umuligt at komme ind på, hvis man ikke har et forholdsvis stort kapital med i bagagen. Min næste udfordring er, at jeg er selvstændig. Endda med en forretning, der går ganske fint og med en indkomst, der bestemt ikke er mindre, end hvis jeg havde et normalt job. Men den er svingende og selvfølgelig også usikker og den slags kan bankerne ikke lide.
Så er der selvfølgelig andelslejligheder og sådan en vil jeg også gerne have fingrene i. Men de er nærmest ligeså umulige at opstøve som lejelejligheder og hvis man endelig finder noget, så skal man ofte slå til før man kan nå at se den eller endnu værre, smide 50.000 kr. under bordet.
Hvad gør du så?
Uden tvivl det spørgsmål, jeg oftest svarer på lige for tiden. Og jo, selvfølgelig har jeg en lille plan. November er ikke noget problem, for der skal jeg tilbringe det meste af tiden på en stand i Mexico. Mine ting bliver placeret hos hhv. min familie i Vanløse og hos dem på Fyn. I December pendler jeg mellem de to steder og der hvad der ellers byder sig af muligheder. Er der ikke kommet en løsning til den tid, så tager jeg den derfra.
Det, jeg værdsætter allemest lige nu er, at min arbejdssituation ikke forpligter mig til at være et bestemt sted og måske er det her bare en mulighed for at skrue endnu mere op for rejseniveauet og lade verden være mit hjem. Det er jo ikke fordi, at livet i en kuffert er helt nyt for mig.
Jo, jeg gad godt at der kom en løsning, men uvisheden og spændingen omkring fremtiden har da også sin charme 😊
WISH ME LUCK 🖤
