Alt godt har en ende – det har jeg altid lært og lige nu er der meget der tyder på, at min tid på Nørrebro er ved at være slut. Her har jeg boet de sidste 4 år og jeg har elsket hver.eneste.dag. Den lille to-værelses lejlighed på 4. sal har været en perfekt partner og har dannet rammerne om nogle af de bedste år jeg har haft.
Desværre er der jo intet, der varer for evigt og d. 1 oktober udløber min leje og jeg skal finde et nyt hjem. Forandring har aldrig været en dårlig ting og jeg føler mig bestemt også klar til at tage hul på et nyt kapitel. Der er blot èn lille ting i alt det her, som jeg på ingen måde kan overskue og det er naturligvis det Københavnske boligmarked (!!!!)
^^Bolig goals. Men mindre kan også gøre det^^
Jeg kunne skrive linjer op og ned om, hvor fucked up (pardon my french) det er og om hvordan det formår at gøre folk så desperate, at der nærmest går korruption og junglelov i den. Hvis jeg lige skal koge det ned til en enkelt sætning (eller et par få linjer) så kan jeg simpelthen ikke forstå, hvorfor det skal være sådan, at en person med en helt fin indkomst og styr på tingene, ganske enkelt ikke har råd til at kunne bo i København.
Lejeboliger er der skam mange af, men de koster alle på den grimme side af 10.000 kr. om måneden og det nægter jeg simpelthen at betale. Især fordi jeg rejser konstant og egentlig sjældent er hjemme.
De priser kom selvfølgelig ikke bag på mig og derfor var min første tanke, da jeg fik nyheden, at det måske var nu, at jeg skulle være lidt voksenagtig og investere i noget fast ejendom. Det fik mig naturligvis også ud i lidt research på det marked, men her blev jeg også hurtigt skræmt væk. Her er der også rigeligt at vælge imellem men igen sætter priserne også en virkelig stor begrænsning for mig. Jeg kan simpelthen ikke tro på, at det vil være en god idè at kaste halvanden million efter en 1-værelses på 30 m2. Det bliver altså et nej tak herfra.
Så nu står jeg egentlig bare her og har lige præcis to måneder til at kæmpe og krydse alt hvad jeg har for at heldet er med mig og at der måske sker et lille mirakel. Jeg ved godt, at man ikke må være kræsen på det her marked, men jeg føler alligvel også, at jeg har nået en alder og et sted i mit liv, hvor jeg bliver nødt til at være det.
Når der sker opbrud i de faste rammer på den her måde, så sætter det naturligvis også nogle tanker igang og fordi jeg tror på, at “things happen for a reason” så har jeg naturligvis også overvejet om det måske var fordi jeg skulle prøve at kaste mig ud i noget helt andet. Jeg har været vidt omkring og har bl.a overvejet at..
・Søge efter kollektiver. Har egentlig altid været lidt fascineret af den livsstil.
・Flytte til Gili-øerne og arbejde på en strandbar (kun fantasien sætter grænser, ik?)
・Flytte til Fyn, Ærø, Lyø eller et andet naturskønt sted (tvivler dog på, at jeg er så vild med den idè til November)
・Gå fuldstændig amok på Tinder og skynde og finde mig en mand, der har en 4-værelses lejlighed midt i byen med egen udgang til have og havnebad og en lækker tagterrasse.
・Flytte til Århus hvor alle mennesker er søde og hvor selv buschaufførerne smiler (som om at det er nemmere at finde en lejlighed der 🙄)
・Droppe det der med at have et hjem og i stedet rejse konstant. At bo i en kuffert, er trods alt ikke helt nyt for mig længere.
Det er egentlig også en skøn (og lidt skør) følelse, det der med at have alle muligheder åbne, for det mest positive ved hele situationen er, at jeg som sådan ikke er bundet til at være et fast sted. Mit arbejde kan jeg passe uanset hvor i verden jeg befinder mig, omend det selvfølgelig vil gøre en del ting lidt mere besværlige.
I løbet af de seneste par uger, har jeg snakket lidt om et dårligt humør og tanker der skulle tænkes og beslutninger der skal tages. Her har I en af grundende. Jeg er født optimistisk og ved selvfølgelig godt, at jeg ikke ender på gaden. Alt løser sig og det gør det her også 🖤
Jeg bliver selvfølgelig nødt til lige at slutte indlægget af med at nævne, at hvis I hører om noget, kender nogen, der kender nogen, udlejer jeres lejlighed, sælger en andel til en god pris eller kender nogen der gør, har et sejt kollektiv, som søger en ny beboer eller noget helt andet, så må I endelig ikke tøve med at kontakte mig. Det kan I selvfølgelig gøre på hav af forskellige måder, men mail har jeg altid været glad for og der fanger I mig på [email protected]
KYS, KRAM OG HÅB FRA MIG 🖤
