FREDAGSHILSEN

Hola Chicas og rigtig glædelig fredag 🖤

I skrivende stund sidder jeg i et tog med retningen mod syd. Indlægget er planlagt, så når det udkommer, skulle jeg meget gerne været landet i Bremen. Her skal jeg tilbringe weekenden i forbindelse med en kampagne jeg laver, sammen med Tysk Turist råd. Jeg har min bestie, Julie, med mig, vejrudsigten ser lovende ud og jeg skal endnu engang besøge et sted, som jeg aldrig har besøgt før. Med andre ord, så kan det kun blive en succes.

Jeg glæder mig faktisk også til at komme ud og mærke livet lidt, for den seneste uges tid har været en af dem, hvor jeg har trukket stikket og kørt helt.ned.i.tempo. I hvert fald når det kommer til den sociale del af livet. Faktisk endte jeg med at have 4 aftener i træk, hvor jeg bare var mig selv. Jeg kan nærmest ikke huske, hvornår det sidst er sket og normalt kan der snildt gå flere uger mellem dem.

Men som de fleste nok oplever på den her tid af året, så har der været det ene sociale og festlige arrangement efter det andet, så jeg trængte nok lidt til det. Men når det så er sagt, så var jeg ganske godt tilfreds i går aftes, hvor jeg skulle bryde rytmen, da mine svenske samarbejdspartnere fra Apprl bød på middag og drinks og det gør mig bestemt heller ikke noget, at den næste tid og også bliver med fart over feltet.

FREDAGSHILSEN 1


Hvad består jeres weekendplaner af? Skal I til bryllup? Fødselsdag? Polterabend? Eller noget andet festligt? Måske en sommerhustur? Eller en tidlig sommerferie?

Uanset hvad, så får I naturligvis lige en håndfuld tips og tricks til de kommende par dage 🖤


● Gå all in på fodbold VM! Hvis I af en eller anden mærkelig grund skulle have misset det, så kan jeg lige informere jer om, at der er VM i fodbold og at Danmark spiller deres første kamp (mod Peru i morgen aften kl. 18). Hvis det ikke er et festligt indspark til weekenden, så ved jeg ikke hvad det er. Lige nu er min største bekymring, om der mon findes et sted i Tyskland, der viser netop den kamp.

● Hvis I slet slet ikke kan se meningen med bold, så kan det måske være, at den her artikel kan hjælpe lidt på vej.

● Shop udsalg! De fleste webshops har taget hul på det store sommerudsalg og man kan gøre så vanvittig mange gode køb. F. eks er sæsonens pæneste sandaler sat ned med 30%. Det samme gælder Ganni’s smukke smukke badedragt eller deres fantastiske Harriet-sneakers 🙂 (reklamelinks)

● Er det ikke noget med, at hele søndagen skulle regne væk? En ganske god undskyldning for at binge-watche en serie eller to. Jeres liste over must-see’s er sikkert lang, men hvis I skulle mangle lidt inspiration, så kan jeg varmt anbefale norske Blank, som kan ses på DR. Den er god, fængende og totalt relater-bar på samme måde som SKAM.

● Ingen sommer-weekend uden et loppemarked. Hvis jeg havde været i København i morgen, så var jeg helt sikkert smutte forbi det, der bliver holdt i Kartoffelrækkerne!!

Kan I have en skøn weekend derude 🖤

 

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments