FREDAGSHILSEN & WEEKENDTIPS

Glædelig fredag 🖤

Det er jo helligdag i dag! Noget jeg selv havde glemt alt om. Nok fordi jeg er langt langt væk fra Danmark-land og forårregn! Hvordan går det egentlig derhjemme? Jeg kan næsten fornemm, at vejret ikke helt gider at samarbejde? Og nyhederne fortæller, at de stadig forhandler om overenskomst og at Peter Madsen har fået sin straf.

Her går tingene strålende og jeg elsker stadig Miami. I dag er desværre vores sidst helt rigtige dag og i morgen aften går turen hjemad. Her kunne jeg kunne snildt bruge en uge mere, for der er så meget at se og opleve og selvom der har været fuldt fart over feltet, så føler jeg, at vi kun har set en brøkdel.

Jeg kommer hjem til et par hektiske og travle dage, der både byder på eksekvering af et event i forbindelse med mit samarbejde med Saucony. Så har jeg et par møder, en tur til frisøren og nogle venskaber der skal plejes. Torsdag går turen nemlig igen ud i den store verden. Ikke så langt denne gang, dog. Nærmere bestemt Albanien, sammen med min mutti og min søster.

Hvordan ser jeres weekendplaner ud? Måske skal I også på en lille tur, nu hvor det er en ekstra lang en af slagsen? Er vi ikke også kommet til konfirmations-sæsonen? Det er der sikkert også nogle stykker af jer, der skal ud i. Uanset hvad, så får I selvfølgelig lige en håndfuld tips og tricks til hvad dagene kan bruges på

91ff81cee4c40ecd65f0bbeef18dbaf1Billedet er lånt herfra

▪️ Glemt alt om kirsebærtræerne på Bispebjerg Kirkegaard og ta’ til Sakura Festival på Kastellet i stedet.

▪️ Hvis I har en veninde, som skal have et barn, så kan I lige læse en lille guide til hvordan I skal håndtere det.

▪️ Der er kommet en ny sæson af The Handmaids Tale, så hvis I ikke allerede har set den, så er det altså nu. Og hvis I ikke har set første sæson, så aflys alle jeres planer og slå lejr i sofaen.

▪️ Og nu hvor vi er ved den slags: Hvis I mangler en god film, så SKAL I se “Call me by your name”. Jeg har fået den anbefalet af flere veninder og da den så var tilgængelig på flyveturen til Miami, slog jeg naturligvis til. Det er en af de bedste, jeg nogensinde har set og en af de få, som har fået mig til at stor-tude. Dog et lidt upraktisk sted 😉

▪️ Hvis jeres sommer/forårskjole-samling trænger til en opdatering, så tjek lige den her fantastiske sag fra ELLOS eller det smukkeste print fra & Other Stories. (reklamelinks)

Kan I have den bedste (fri)dag 🖤

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments