Jeg ved ikke om det bare er mig, men var det ikke som om, at kvindernes internationale kampdag stak helt af i år? De sidste par år (nok i kraft af de sociale medier) har man ikke kunne undgå at bemærke, når den var det. Men I år, der var det som om, at ALLE havde noget at sige om den. Altså på den gode måde, for det er jo en virkelig fin ting at fejre. Vigtigst af alt, så satte det en del tanker igang hos mig og det er dem, som jeg lige vil snakke lidt om nu.
Sagen er nemlig den, at jeg i løbet af dagen stødte på flere citater og budskaber, som stak lidt dybere og gav mig lidt stof til eftertanke. Et af dem var det der med, at There’s a special place in hell, for women who don’t help other women”. Engang udtalt af Madeleine K. Albright, som var amerikansk udenrigsminister under Clinton. Den gik lige i hjertet.
Som udgangspunkt tror jeg egentlig, at de fleste af os kvinder, har et ønske om at ønske hinanden det bedste, men ofte tror jeg desværre ikke, at det fungerer sådan i praksis. Fra naturens side er vi jo indrettet med et eller andet form for misundelses-gen. Selvfølgelig er det større hos nogen end hos andre, men jeg er sikker på, at vi alle rummer en form for tendens til at blive misundelige på hinanden. Jalousi kan man også kalde det og det er sjældent kønt og kan føre mange grimme ting med sig. Især hvad angår kærlighed. Her taler jeg af bitter erfaring.
I den lidt mildere ende, så indrømmer jeg også gerne, at jeg ofte (og nok også oftere end jeg selv tror) bliver en smule misundelig på kvinder omkring mig. Sker der noget godt for en af mine veninder, så bliver jeg selvfølgelig rigtig glad på hendes vejene, men en snert af mig tænker næsten altid, at jeg vil ønske at det var mig selv. Derudover tror jeg også at mange af os (mig selv inklusiv) har en tendens til at rette et lidt halvbittert blik imod dem, der har opnået mere end vi selv har eller dem, der lige gør tingene, end tak bedre, end vi selv gør. De er der ALTID og toppen og første pladsen i alt, er noget nær umulig at nå.
Med alderen er jeg blevet bedre til at klappe mig selv på skulderen, når jeg har klaret noget godt. Jeg hviler også mere i bevidstheden om, at der altid vil være nogen, som er bedre, pænere, hurtigere, smartere, klogere, sejere og alt muligt andet mere end mig. Men tro mig, selv i en alder af 30 kan jeg stadig tvivle voldsomt meget på mig selv og føle mig knapt så god. Eller knapt så god som nogle andre.
Det er netop den der sammenligning, som jeg godt vil dvæle lidt ved for flere af de gode ting, der blev sagt og skrevet på kvindersnes kampdag, fik mig til at blive mere bevidst om, hvor destruktivt det kan være at måle og veje sin succes ud fra andres. Sidst med ikke mindst, så inspirerede de mig også til at tænke lidt mere over det og i bedste tilfælde ryste lidt af mig.
Har I nogensinde prøvet ikke at hjælpe en anden kvinde med noget, fordi hun ikke skulle blive bedre end dig? Det har jeg vist nok. Eller bevidst ikke givet hende et tip, fordi hun ikke skulle blive bedre end dig? Det tror jeg også at jeg har. Men hvorfor egentlig? For som et andet af de citater, der gik viralt d. 8 marts, så ligger landet sådan, at “her succes is not your failure”.
Lad mig gi jer et eksempel direkte fra mit liv: Som I sikkert har bemærket, så har jeg netop lanceret en stor kampagne i samarbejde sloggi, som også inkluderede tre seje og dygtige kollegaer. På selve lanceringsdagen (faktisk d. 8 marts) bragte ELLE en artikel om kampagnen, med et interview med Marie. Straks kunne jeg godt mærke den der lille misundelse over, at det var Marie, som de havde valgt at fremhæve og ikke mig. Men når jeg lige koger det ned og ser helt realistisk på det, så er Marie og bare et mere naturligt valg. Hun er både mere fashion og ELLE-agtig end jeg er. Hun har også et større navn og et meget større publikum end jeg har. Men fordi de valgte Marie (hvis kampagnebilleder i øvrigt er nogle af de smukkeste, jeg længe har set) så betyder det jo ikke, at jeg har gjort et dårligt stykke arbejde, eller ikke kan tillade mig at være stolt. I virkeligheden burde jeg jo klappe mig selv på skulderen over, at jeg overhovedet er blevet udvalgt til at være en del af en så stor og dyr kampagne og at etablerede medier, vælger at omtale.
Så at “her succes is not your failure” jeg vil have med i mine tanker fra nu af. Og endda også i mine handlinger. Jeg vil sende et ekstra hjerte, thubms up eller you go girl, når en af mine seje kollegaer får et job, som jeg godt selv ville have haft, eller når de kommer på den idè, jeg godt vil være kommet på.
Det var bare det, jeg lige ville sige 🖤
