MINE KOMMENDE REJSER

Hola Amigas!

Jeg er netop ankommet til smilets by og det er altså et glædeligt gensyn. Jeg er kæmpe fan af Aarhus og det kommer altid bag på mig, hvor søde, rare og hjælpsomme folk er heroppe. Det er lige fra det øjeblik, man står af toget, at man bliver mødt af venlige smil og good vibes. Det kunne vi altså lære noget af, hjemme i København.

Som jeg også fortalte i mandags, så skal jeg tilbringe de næste par dage i det jyske, fordi jeg skal besøge et par PIECES studio-butikker og fortælle lidt om rejser (håber forresten virkelig at se nogle af jer). Jeg har selfølgelig brugt de sidste par dage på at forberede mit oplæg og derfor har jeg også rejser på hjernen. Af samme grund tænkte jeg, at jeg lige kunne udnytte det state of mind, til at dele lidt ud af mine rejseplaner for den nærmeste fremtid, for jeg har faktisk flere på bedding.

Èt af mine mål for 2018 var, at jeg skulle rejse til flere steder, som jeg ikke har besøgt tidligere. Selvom 2017 var et vanvittigt rejseår, så var de fleste destinationer gengangere. Det har bestemt også sin charme, men hvis jeg skal nå at se hele verden, så begynder jeg at have lidt travlt. 30 år er trods alt også en alder 😉

🖤Marrakech

ALLE og især bloggere og instagrammere rejser til Marrakech i disse dage og man skulle næsten tro, at de betalte folk for at komme derned. Sandheden er bare den, at vi også bliver inspireret af hinanden og bliver selvfølgelig draget af det farverige mekka, som byen tydeligvis byder på.

Nu er det heldigvis også snart min tur og jeg kan ikke lade være med at tænke på, at jeg næsten kun kan blive skuffet, efter at have set det eneste fantastiske Instagram efter det andet. Desuden hører jeg også flere og flere fortælle om byens bagsider. Rose lavede bl.a en ærlig og meget brugbar guide den anden dag, som jeg selv havde ret stor glæde af, da der skulle bookes bolig. Desuden er jeg glad for at kunne rejse derned med den viden i bagagen. Så har man ligesom paraderne oppe 😉

Jeg rejser derned sammen med to gode veninder. Dem, jeg har min Business & Beer’s-klub med. Et koncept hvor vi mødes en gang om ugen, drikker en øl og vender ugens udfordringer og hjælper hinanden. Vores største udfordring dernede bliver nok at få fat i vores øl, for jeg har lavet mig fortælle, at alkohol ikke er heeeelt nemt at opstøve. Den ene er pro-Instagrammer og kan få det ligeså fedt over en baggrund, som jeg kan og er villig til at gå ret langt, for det perfekte skud. Den anden ved mere om kunst og æstetik, end jeg nogensinde kommer til. Jeg tænker umiddelbart, at det hele er et match made in heaven. Der er allerede afgang om halvanden uge, så hvis I ligge inde med et godt tip eller to, så skal I ikke holde jer tilbage.

b2f51a5b392fe969da6127a2d3653d62
Picture via Pinterest

🖤 Albanien

Yes, ALBANIEN. Ikke lige umiddelbart et sted, jeg havde planer om at besøge, men tilfældighederne ville, at det blev sådan. Rejsen er en fødselsdagsgave til min mor fra min søster og jeg. Vi rejser i begyndelsen af Maj og skal blot være afsted en forlænget weekend. Vi havde mange destinationer i spil, men det hele skulle jo gå op med rejsetidspunkter, rejsetid og økonomi og da vi pludselig faldt over nogle gode flybilletter til Albanien og tilmed opdagede, hvor meget hotel man får for pengene, på de kanter, så var beslutningen taget.

Vi skal bo i kystbyen Dürres og jeg aner ærligt talt ikke hvad jeg skal forvente. Det kan gå begge veje. Til gengæld er det varmt dernede, på den tid af året og hvis det går helt galt, så har vi booket et 5-stjernet hotel (til samme pris, som man giver for en seng på et hostel i San Fransisco) hvor vi kan hænge ud, drikke vin, sludre og holde fri. Det er trods alt det, som er hovedformålet med rejsen.

87c64431360ff29b8678737e5cfae89e

Picture via Pinterest

Sydfrankrig og Paris 

De af jer som læser med herinde jævnligt, har nok luret, at jeg har en meget rejseglad vennegruppe, bestående af en håndfuld amerikanere, som jeg mødte på en roadtrip for nogle år siden. Siden har vi mødtes flere steder rundt omkring i Europa, jeg har besøgt dem i L.A og det var også dem, som jeg rejste rundt i Sydstaterne med i sommers. I år går turen til sydeuropa og jeg har selvfølgelig tænkt mig at joine noget af turen. Derfor rejser jeg til Lyon i slutningen af Maj, hvor jeg bliver samlet op. Så kører vi lidt rundt og skulle meget gerne ende i Paris en uges tid senere, hvor turen slutter.

061a56d952a29d7e2ef07b96da5eb957

Picture via Pinterest

🖤 Kroation

For første gang i mit liv, har jeg booket sommerferie i Januar-måned. Det er måske sådan noget der sker, når man bliver 30 😉 Det er kun to år siden, at min veninde, Julie og jeg holdt sommerferie dernede, men vi blev simpelthen så betaget af det blå vand, den smukke natur og skønne klima, at vi bliver nødt til at tage tilbage. I denne omgang skal vi besøge øen Hvar og fordi der er forholdsvis stor efterspørgsel på øens boliger og små bed & breakfats i højsæsonen, besluttede vi os for at bestille i god tid.

Vi rejser afsted i midten af Juli – præcis det tidspunkt hvor alle andre forlader landet. Sidste sommer var jeg hjemme HELE sommeren og stilheden var så larmende, at jeg lovede mig selv, at det ikke skulle ske igen.

mediterranean-paradise0Kroatien, Juli 2016

🖤 Florida og Key West

Det her er lidt en måske’er men min mavefornemmelse siger mig, at det kommer til at ske. Vi er først henne i slutningen af September, så meget kan ske. Min far har et ærinde i Florida, hvor min mor tager med. Det er en af de stater, jeg ikke har besøgt endnu men som jeg altid gerne har ville opleve. Da de så tilmed nævnte at de ville svinge fordi Key West, så så jeg altså mit snit til at joine. Key West ligger helt i toppen af min rejse-bucket-list, jeg håber virkelig at det bliver en realitet.

63c64f3542a37ffdc000f4a7b224877dPicture via Pinterest

Hvis I har tips til nogle af destinationerne, spørgsmål eller andre tilføjelser, så må I endelig ikke holde jer tilbage 🙂

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
8 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments