Reklame for Fuze Tea
I går var jeg inviteret til et fint event inde i Magasin. Det var et af dem, hvor jeg faktisk ikke helt vidste hvad jeg gik ind til, for invitationen var forholdsvis hemmelighedfuld og det eneste jeg egentlig vidste, var, at anledningen var en ny læskedrik.
Da jeg kommer ind i rummet, bliver jeg mødt af et grønt, nærmest tropisk, tema. Ret tiltrængt på sådan en kold januar-onsdag. Det viser sig, at der er kommet en ny Iste på markedet, Fuze Tea, som er fusion af sorte teekstrakter og frugtjuice. Desuden har den et lavt kalorieindhold, naturlige aromaer, ingen konserveringsmidler, ingen tilsat farve og indeholder teblade, der er høstet fra bæredygtige teplantager.
Som I kan se, kommer den I tre forskellige varianter; Fersken, Citron og Fersken & Hibiscus. De smager allesammen vanvittig godt, I ved på den der måde, hvor de hverken er for søde eller for bitre. Dog er min favorit den med fersken – men jeg elsker generelt alt med fersken 😉
Udover god smag og gode ingredienser, så fokuserer Fuze tea også på Me-time og vigtigheden af at stoppe op i hverdagen og tage de der små pauser. Til eventet holdte min blogger-kollega, Laura og designeren Cecilie Bahnsen hver deres oplæg, hvor de fortalte lidt om, hvordan de forsøger at inkorporere me-time, i en travl hverdag, hvor kabalen med karriere, famile og venner skal gå op. De havde begge ret mange fornuftige ting at sige og det fik mig også til selv at tænke lidt dybere over emnet.
I det hele taget har det fyldt ret meget i mine tanker, her den seneste tid. Det begyndte for alvor i juledagene, hvor jeg trak stikket og tog en digital detox i tre dage. Noget jeg faktisk aldrig havde prøvet før, men som viste sig at være helt fantastisk for mit sind og overraskende nok, så skete der jo slet ikke noget ved det. Derfor har jeg også besluttet mig for at indføre lidt flere af de dage i fremtiden.
Men hvad er me-time egentlig? For hvis det bare handler om at være sig selv og gøre noget man godt kan li’, så er jeg ret god til me-time 😉 Inden jeg går i seng, ser jeg næsten altid et afsnit af en serie, stener lidt på nettet og den slags. Men ved nærmere eftertanke, så er det jo ikke den mest afslappende form for me-time. Hjernen kører jo hele tiden på højtryk fra de konstante indtryk fra skærmen og tankerne er jo på alt andet end mig.
I går talte Laura meget om det der med, at før hun blev mor, var hun enormt resultatorienteret i alt hvad hun foretog sig. I ved, på den der måde, hvor man hele tiden kan blive lidt bedre til sit arbejde, få lidt flere følere på Instagram, lidt flere likes og få endnu flere samarbejder i hus (set fra en bloggers perspektiv, selvfølgelig). Da hendes datter kom til verden, blev hun meget bedre til at være i nuet og egentlig bare nyde de ting der skete, uden at tænke fremad.
Jeg kunne genkend ALT hvad hun sagde. Jeg forsøger virkelig, men jeg vil gerne være endnu bedre til at nyde de ting der sker NU. Mine tanker er ofte på fremtiden og så snart jeg opnår et mål, så sætter jeg et nyt. Ærligt, så når jeg nærmest aldrig at klappe mig selv på skulderen for at have nået det. Derudover ser jeg også lynhurtigt fejl og mangler og er alt for god til at fokusere på dem, der lige har gjort det lidt bedre. Kender I det?
Nu er det ikke fordi, jeg tror at lidt me-time hist og her kan løse alle problemerne, men jeg tror faktisk på, at hvis man tvinger sig selv til at stoppe op et par gange om dagen og bare nyde det der sker, kommer der noget rigtig godt ud af det på sigt. Værdsæt de ting man har, i stedet for at længes efter alt det man ikke har.
I går besluttede jeg mig for, at jeg dagligt vil tage 10 min ud af programmet, lægge mig på sofaen uden nogen lyd eller andre ting, der kan vi mig indtryk. Bare mig og mine tanker. Min nye form for me-time.
Jeg vil rigtig gerne vide, hvad jeres forhold til me-time er? Er det noget I gør? Er opmærksomme på? Eller kommer det måske endda helt af sig selv?
Ved fotovæggen med bedste Julie ved min side
