Reklamelinks: Teddy Coat: & Other Stories Dress: Envii Jeans: Monki Shoes: Flattered Bag: Gucci
Reklame for & Other Stories
Mød min nye teddy-jakke fra & Other Stories, som kom med posten i fredags og samtidig gjorde min vinter noget mere udholdelig. Det var vitterligt kærlighed ved første blik, da jeg spottede den henne på webshoppen. Jeg kan godt fortælle jer, at den er mindst ligeså blød og ikke mindst ligeså varm i virkeligheden, som den ser ud. Faktisk er det lige før, at den er lidt for varm i de her forholdsvis milde November-temperaturer.
Billederne er fra i går, hvor jeg havde sådan en helt klassisk og meget stille og rolig søndag. Jeg startede dagen med en løbetur i Frederiksberg have og efter et bad, smuttede jeg ned på Grød, hvor jeg mødtes med min veninde til en omgang morgenmad. Efterfølgende var jeg inde i byen og købe et par ting, som jeg manglede. På vejen hjem blev jeg gennemblødt af regnen (og jakken overlevede uden problemer) og brugte resten af dagen foran computeren.
I dag er faktisk ikke en helt almindelig mandag. Men elskede veninde, Julie, fylder nemlig 30 år og det fejrede vi kl. 7 i morges, hvor jeg sammen med hendes nærmeste venner og familie overraskede hende med sang og morgenmad. Hun bor heldigvis kun en spytklat fra mig, så jeg skulle ikke alt for tidligt op 😉
Her til eftermiddag har jeg besøgt mine venner fra Stella Nova ude i Nord Vest og i skrivende stund er jeg lige hjemme og vende, inden jeg skal til et event inde i byen. Den næste halvanden uge bliver en anelse presset, kan jeg mærke, for som altid er der en del, der skal klares og gøres inden en stor rejse. Jeg gør mit bedste for ikke at sige ja til for meget og holde nogle enkelte aftener fri, for jeg har bestemt lært af mine fejl og der er ikke noget værre, end at rejse ud i verden, hvis man ikke føler sig klar til det.
Kan I have en skøn aften derude ♥