Reklamelinks: Coat: Gina Tricot Knit: Machè Skirt: Gina Tricot Shoes: Ganni Bag: Just Female
Hola chicas og aller glædeligste lillefredag ♥
Tænk sig engang, at det rent faktisk lykkedes mig at få foreviget mit outfit i går. De af jer, som også befandt jer i København bemærkede nok, at efteråret viste sig fra sin knapt så charmerende side. Jeg er bestemt ikke fan af den slags regn, hvor det som sådan ikke regner, men hvor hele luften bare er våd og gør en fuldstændig gennemblødt på nul komma fem. Et scenarie jeg oplevede om formiddagen, hvor jeg cyklede ind til byen, hvor jeg havde et enkelt møde.
Men som I kan se, så overlevede jeg og da vi kom ud på eftermiddagen, efter et lille tøjskift havde jeg også overskud til et smil 🙂 Baggrunden på billederne er noget så sjældent som Østerbro. En herlig bydel, egentlig, hvor jeg kommer alt for sjældent. I går gik turen derud, fordi jeg skulle et smut forbi Mørch Fashion’s pressedag.
Kan I huske at jeg nævnte noget med en helt perfekt jakke fra Gina Tricot i min Oktober-liste? Nu har jeg endelig fået fingrene i den og ELSKER den. Desværre kan jeg ikke finde den online, men den er i butikkerne nu. I det hele taget er det nok stukket lidt af for mig på jakke-fronten og jeg tror faktisk aldrig, at jeg har været bedre dækket ind, end jeg er nu. Frakken her var ikke den eneste Gina-sag, der kom med mig hjem i går. De har nemlig også lavet en helt perfekt puffer jacket, som jeg også blev nødt til at tilføje til samlingen.
I dag har jeg endnu et par pressedage på programmet. Dog først i eftermiddag, da jeg også er nødt til at få klaret lidt ting på hjemmekontoret.
Kan I have en skøn dag derude ♥