Reklamelinks: Shirt: Modström Trousers: Monki Shoes: Superga Bag: Baum und Pferdgarten
Glædelig onsdag kæreste jer
Har I fået godt gang i ugen? Min har ærligt talt været en smule skør indtil nu. Som I jo efterhånden har hørt mig klage over en del gange, så sover jeg ikke specielt godt i perioder. lige nu er jeg inde i en af dem. I weekenden fik jeg ikke specielt mange timer, fordi den stod på fest og farver. Det er selvfølgelig min egen skyld. Men da jeg så endelig kom i seng i nogenlunde normal tid i søndags, gæt så hvem der selvfølgelig ikke kunne sove? Det har jeg betalt prisen for i mandags og i går, hvor jeg mere eller mindre gik rundt som en zombee det meste af tiden. I dag ser det hele dog lidt bedre ud.
Billederne her er fra i går, hvor jeg havde et par ærinder inde i byen. Jeg var bl.a et smut forbi Gun-Britt, hvor jeg fik lavet en ny aftale med min frisør, Frederikke. Selvfølgelig i forlængelse af de ting jeg fortalte om her. Hun havde heldigvis allerede tid i morgen, så nu har jeg lige præcis et døgn til at beslutte, om jeg skal gå all in og lade de længste lokker falde. Efterfølgende var jeg til fejring af min veninde, Mette, der lige har afleveret sit speciale. Jeg bliver stadig dybt imponeret over folk der skriver specialer. Tænk sig engang at sidde med den samme opgave i et halvt år!! Det kræver altså virkelig viljestyrke.
Jeg var hoppet i en af mine absolutte yndlings-favekombinationer; bordeaux og lyserød. Både bluse og bukser har jeg i flere farver, så I kan næsten selv gætte, hvordan jeg har det med modellerne 😉
I skrivende stund sidder mit månedsregnskab og ånder mig i nakken, så det må jeg hellere se at få klaret. Når det er gjort vil jeg tage op og træne en times tid og så er dagen ligesom i gang.
Kan I have en skøn en ♥