EN SØNDAG I SEPTEMBER

OLYMPUS DIGITAL CAMERAHej alle zusammen og rigtig glædelig søndag ♥

Har I nydt jeres weekend? Min har heldigvis være fuldstændig som jeg håbede at den ville blive. Fyldt med afslapning, hygge, god mad, natur, vin og folk jeg holder af. I går var jeg som sagt til bryllup hos Kasper, min barndomsven og det var selvfølgelig totalt rørende og mega smukt. Det var bestemt også sjovt at være samlet med de fleste fra min teenage-bande. Dengang hang jeg næsten kun ud med “drengene” og jeg havde helt glemt, hvor sjovt det faktisk kan være. Især fordi jeg lever et liv, hvor jeg nærmest kun omgiver mig med piger 😉

Men nok om det, for nu skal det lige handle lidt om dagen i dag. Der har jeg nemlig brugt langt de fleste timer i den fynske natur. Først med en lang løbetur på landet, blandt majsmarker og den friske septemnervind i hovedet og senere en tur i køkkenhaven og på brombær-plukning i skoven.

Det er på dage som i dag, at jeg får en kæmpe stor lyst til at flytte på landet og blive selvforsynende 😉 Men hvad jeg skulle leve af og hvad jeg skulle få tiden til at gå med, når haven ikke skal passes, ved jeg ikke helt. Måske jeg skulle lave bloggen om til en køkkenhave-blog? 😉

Selvom jeg i bund og grund nok er et sommermenneske, så er der næsten ikke noget, der slår de her tidlige efterårstage. Det er stadig lunt og lyst og jorden og træerne bugner med friske råvarer. Græskar, æbler, rødbeder, gulerødder, kål, pærer og en masse andre fantastiske ting. Brombær-høsten endte også godt og jeg tror at vi kom hjem med langt over et kilo. Nogle af dem er allerede tryllet om til en frisk marmelade og den får I selvfølgelig opskriften på en af de kommende dage.

Indtil nu, får I lige et par billeder fra køkkenhavnen på Hindsgavl slot, som er et af de steder, jeg holder aller mest af ♥

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERAMin kjole er i øvrtigt fra Project AJ117 og min hat er fra Gina Tricot (reklamelink) 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments