RØDE JEANS & WEEKENDSNAK

OLYMPUS DIGITAL CAMERAReklamelinks: Shirt: Stella Nova Jeans: Monki Shoes: Superga Bag: Gucci

Hej venner og aller glædeligste søndag <3

Jeg har gang i en af de der weekender, som jeg faktisk godt gad at have lidt flere af. I ved, hvor man faktisk kun har planer om aftenen og dermed frihed til at gøre præcis hvad man vil i dagstimerne. Fredag aften var jeg til middag hos min søster og da det ikke blev så sent, stod jeg forholdsvis tidligt op i går. Jeg besluttede mig for at joine adidas løbeklubben på en af de lange ture. Det endte med hele 22 km. Det er virkelig lang tid siden, at jeg sidst har løbet så langt. Det gik heldigvis over alt forventning og jeg havde ikke engang det mindste ondt i min fod. Om aftenen var jeg ude med mine veninder. Men meget mere om det senere.

Jeg er inde i en perioder, hvor jeg sover helt elendigt om natten, så selv i dag, er jeg vågnet før kl 7. I skrivende stund sidder jeg her med morgenkaffen og nu hvor solen skinner, så tror jeg faktisk at jeg ender med at pakke lidt ting og sager sammen og smutte over til loppemarkedet på Stefansgade. Det er gratis at stille en stand op, hvilket selvfølgelig optur. Hvis det bliver en succes, så bliver jeg hængende og hvis ikke, så kan jeg jo bare pakke sammen og smutte hjem igen. Hvis det ikke er smart, så ved jeg ikke hvad det er 😉

Billederne her er fra i fredags, hvor jeg var hoppet i et par røde jeans. Et sjældent syn, egentlig, men det fungerede nu ganske fint. Modellen er min ultimative favorit, blandt Monki’s udvalg og jeg har den også i flere farver. I øvrigt opdagede jeg lige, at de lige nu har 20% på alle deres jeans. Det vil næsten være dumt ikke at udnytte.

Kan I have en skøn dag derude <3

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments