Det er atter blevet tid til, at I skal have et lille indblik i en af mine skønne veninders hverdag. I dag skal I møde Line, som må siges et meget anderledes job end mit. Alligevel er hun en af mine aller bedste veninder og det har hun faktisk været siden vi mødte hinanden på RUC i 2008.
Det er sjovt hvordan man egentlig kan starte med at have den fuldstændig samme uddannelsesbaggrund og så ende med at lave to så forskellige ting. Som overskriften også fortæller, så er Line dialogkonsulent og arbejder med projekter i Libanon. Hun har været interesseret i Mellemøsten alt den tid jeg har kendt hende og jeg hun kan mere eller mindre også svare på samtlige spørgsmål om områdets konflikter.
Hun har en kandidat i mellemøststudier og under studiet boede hun også i Saudi Arabien i en periode. I dag bor hun heldigvis tæt på mig, hjemme på Nørrebro, men i tide og utide rejser hun til Beirut i Libanon for at arbejde. Hele foråret var hun bosat dernede og jeg var så heldig, at hun havde lyst til at skrive en lille dagbog over en af hendes dage dernede <3
Lørdag d. 20. maj 2017
06:30
Selvom at det er lørdag, står jeg tidligt op, da jeg skal deltage i en stor konference. Jeg er ansat i Danmission, en dansk organisation som bl.a. arbejder med interreligiøs dialog og humanitær bistand i Mellemøsten. I øjeblikket er jeg bosat i Beirut, Libanons hovedstad.
Jeg starter dagen med at hoppe i løbetøjet og løber min faste rute ned til Middelhavet, som ikke ligger langt fra min lejlighed i kvarteret Hamra. Derefter spiser jeg noget hurtigt morgenmad og begiver mig afsted i trafikken med en taxa. I Beirut er trafikken tung og man skal helst forsøge at komme udenom rush hour, da man ellers kan sidde i kø i en evighed. Ofte vælger jeg at gå fra det ene sted til det andet, da det tit er hurtigere – men i dag skal jeg til et stort hotel i den anden ende af byen, så der er ingen vej udenom. I Beirut har de et taxasystem kaldet ’service’, hvor man hopper ind i en taxa og betaler en lille pris for et sæde i bilen. På den måde kan taxachaufføren fylde bilen op på vej gennem byen og dette giver ofte anledning til mange sjove samtaler med de andre passagerer i bilen.
09:00
Jeg ankommer til konferencen, som markerer udgivelsen af et libanesisk skolebogsmateriale, som Danmission og en libanesisk organisation har udarbejdet i samarbejde med kristne og muslimske religiøse ledere. Libanon er en smeltedigel af forskellige religioner, etniciteter og kulturer og landet har 18 anerkendte religiøse grupperinger. I religionsundervisningen i de libanesiske skoler bliver børn ofte undervist i den religion, som de selv tilhører, men de lærer sjældent ret meget om de andre religioner. Vi har derfor, sammen med en gruppe muslimske og kristne religiøse ledere, udviklet et nyt skolebogsmateriale, som lægger op til undervisning i forskellige religioner og som forsøger at fremme en større medborgerskabsfølelse i Libanon. Et sådant materiale er aldrig produceret i Libanon før, så konferencen er vigtig og bliver transmitteret direkte på nationalt tv.
14:00
Efter konferencen tager jeg en taxa tilbage til Hamra, hvor jeg mødes med et par bekendte og spiser frokost på Mezyan, en lokal libanesisk restaurant. Libanon har efter min mening noget af den bedste mad, man kan finde i verden, og vi bestiller det traditionelle arabiske mezze, som er en lang række små retter, som både ser fantastiske ud og smager himmelsk.
15.30
Efter en dejlig frokost, går jeg hjemad for at arbejde lidt videre. På min vej gennem de hyggelige gader fyldt med smuk, gammel arabisk arkitektur, hilsner jeg som sædvanlig på de syriske børn som løber rundt i mit kvarter og sælger blomster eller pudser sko. Krigen i nabolandet Syrien har forårsaget en flygtningestrøm over grænsen til Libanon og i dag anslår man, at der er op imod 1.5 millioner syriske flygtninge i Libanon – et land som er mindre end Jylland. Der er et enormt behov for hjælp til den syriske befolkning og i Danmission samler vi bl.a. ind til at skabe fred og forsoning i Syrien samt til nødhjælp og traumebehandling af syriske børn.
19:00
Efter at have arbejdet et par timer, gør jeg mig klar til at mødes med nogle af mine venner for at gå ud og spise. Vi spiser på Tawlet, et såkaldt ”Farmer’s Kitchen” i den cool og vibrerende bydel Mar Mikhael. Tawlet er en socialøkonomisk virksomhed, hvor overskuddet går til at støtte lokale landmænd og producenter. Her er kokkene ofte kvinder fra landet og man får serveret alskens traditionelle libanesiske lækkerier, som kun en ægte arabisk mor kan lave dem.
22:00
Vi spænder danseskoene og drager videre ud i Beiruts natteliv. Libaneserne elsker at feste og hygge sig, og i Beirut er der et utal af restauranter, barer og diskoteker. Vi ender på en dejlig rooftop bar med udsigt ud over byen. De lune Beirut-nætter indbyder til dans til den lyse morgen, men jeg forsøger dog ikke at komme alt for sent hjem, da vi dagen efter drager af sted på roadtrip.
08:00
Søndag lejer vi en bil og begiver os nordpå, op i Libanons smukke bjerge. Libanon har mange tusinde års spændende historie og her kan man opleve romerske ruiner, gamle klostre, smukke dale, vandfald og drypstenshuler. På trods af at Libanon gennem tiden også har været præget af konflikt og politisk ustabilitet, er landet et skønt turistmål og det libanesiske folk er utrolig venlige og hjælpsomme.
Hvis du overvejer en tur til Beirut, kan du med fordel læse mere her
