Det er simpelthen umuligt for mig, ikke at skrive ovenstående overskrift, når jeg får gjort noget ved mit hår og nu befinder vi os jo heldigvis på den tid af året, hvor det også giver ganske god mening 😉 Men som I nok både kan se og fornemme, så har jeg fået gjort lidt ved lokkerne.
Mit hår var blevet langt, rigtig langt og jeg har intet gjort ved det, siden det tidlige forår. Jeg var rigtig glad for det, men som det altid er med mit hår, så trænger det bare lige pludselig til en klipning og mine spidser bliver så slidte, at de knækker, bare man kigger på dem. Det øjeblik opstod i midten af sidste uge og derfor skyndte jeg mig at kontakte min yndlings frisør, Frederikke, hos Gun Britt, med et lille håb om, at hun havde tid til at klippe mig inden jul. Det havde hun heldigvis i lørdags.
Som altid gik jeg derfra helt happy og glad, for hun forstå virkelig når man siger, at det KUN er spidserne og at man ikke vil have det 10 cm kortere. Ret spontant besluttede vi også, at jeg skulle have en lille smule pandehår. Det har jeg tænkt over et stykke tid og da jeg nævnte det for Frederikke, synes hun, at det lød som verdens bedste idè. Lige der var der ikke langt fra tanke til handling.
Jeg er heldigvis virkelig glad for at jeg gjorde det, for det er lige præcis langt nok til at jeg kan trække det til siden, hvis jeg ikke lige føler for det og det kan faktisk også komme med op i den høje hestehale, jeg altid har når jeg træner.
Hvis I mangler en god frisør, så kan jeg på det varmeste anbefale Frederikke. Hun er også enormt sød og har selv verdens pæneste hår. Derudover elsker jeg bare at komme inde hos Gun Britt, for man bliver altid behandlet som en VIP og får kaffe, chokolade, smoothies, vand og hvad man nu ellers har lyst til.
