Godaften chicas! I skrivende stund er klokken 22.10 og min tirsdag er på alle måder smuldret væk mellem fingrene på mig og som den kontrolfreak jeg nu engang er, er jeg selvfølgelig totalt forvirret. Det skyldes selvfølgelig, at jeg er blevet ramt af et jetlag fra helvede. Det gik ellers så fint i går og jeg var sikker på, at jeg ville slippe let og elegant ud af det.
Da jeg gik i seng ved 22-tiden (uden at have sovet ordentligt i små 30 timer) var jeg overbevist om, at en god nats søvn ville være løsningen. Min mangel på overskud da uret ringede til morgen, fortalte dog noget helt andet.
Jeg forsøgte at ignorere det og fik ordnet en masse ting. Kunne dog knapt nok stave til “hej” i mine mails og var helt rundt på gulvet. Senere tog ned til Malene i The Powder Room og fik lavet mine vipper – da jeg lagde mig på briksen, gik jeg ud som et lys og vågnede først, da vi var færdige.
På hjemvejen smuttede jeg i Netto for at handle ind, til når min veninde skulle komme her til middag her i aften. Jeg blev irriteret på alle mennesker og følte, at de nærmest kun var sat i verden for at ødelægge min dag. Inderst inde vidste jeg godt, at det nok var mig, der havde et problem og blev enig med mig selv om, at det nok var bedst for alle, hvis jeg lige tog hjem og fik en lur – selvom jeg ikke havde tid til det. Jeg har i den grad lært, at det kan være nødvendigt at lytte til sin krop – so I did. På det tidspunkt var klokken 13.30
kl. 17.45 vågner jeg ved at min dørtelefon ringer. Jeg er helt forvirret og er overbevist om at det er nat og at der er sket noget forfærdeligt og at noget SKAL have fat i mig. Jeg kigger på min telefon og kan se at min veninde har skrevet og spurgt, om hun skulle tage noget med. Utroligt nok, kan jeg hurtigt lægge to og to sammen og det går op for mig, at det er hende som kommer til middag og at det ikke er midt om natten og at der ikke er sket noget slemt. Jeg havde sat mit vækkeur til kl. 15.00 men jeg må have sovet så tungt, at jeg ikke har hørt det.
Jeg lukker hende selvfølelig ind og beklager, at jeg på ingen måde er klar og at jeg er totalt rundt på gulvet. Jeg kunne knapt nok huske hvad vi skulle have og spise og min lejlighed ligner Jerusalems ødelæggelser, med vasketøj og ting over alt.
Vi griner ret meget af situationen, laver mad og hygger. Jeg orkede ikke engang at stresse over de ting, jeg ikke nåede og det indlæg, som jeg skulle have arbejdet på her til eftermiddag, det får i på et andet tidspunkt. Det gode er, at jeg i det mindste har indhentet fire timer af mit søvnunderskud 🙂
Kan I sove godt derude <3
