Nu hvor bloggen er rykket over til Bloggers Delight, er der jo nok kommet et par enkelte nye læsere til og det er jeg selvfølgelig super lykkeligt og taknemmelig over. Hvis man klikker på “arkiv” i menupunktet herover, så ser man hurtigt, at bloggen har en del år i bagagen. Faktisk fylder den hele syv år om et par uger. Det er simpelthen noget af det sjoveste at have sådan et arkiv over de sidste mange år af ens liv, fyldt med billeder og tekster. Det er jeg virkelig taknemmelig for.
Det skal selvfølgelig også udnyttes og derfor vil jeg, over det næste stykke tid, gennemgå de forskellige år af bloggens levetid og fremhæve nogle af højde og lavpunkterne. Inspireret af Christinas indlæg, som jeg personligt har ELSKET at læse. Det bliver sjovt, for I kan tro, at der er sket en voldsom udvikling og jeg har virkelig lagt nogle ting ud til offentlig skue, som slet ikke giver mening for mig i dag. Derudover er formålet naturligvis også at give jer, nye læsere, et lille indblik i hvem jeg er eller var og hvordan bloggen er blevet det, den er i dag.
Bloggen startede en August-dag i 2009. På det tidpunkt havde jeg lige besluttet mig for at holde en pause fra mit studie på RUC. Jeg var nået til 3. semester og var kommet i tvivl om, om det overhovedet var noget for mig. Jeg arbejdede 30 timer om ugen i COS og brugte ellers tiden på at finde ud af, hvad søren der skulle ske med mit liv. Senere på året gik jeg fra min kæreste, som jeg boede sammen med og flyttede ud på et lille værelse på Christianshavn. Jeg husker det som en meget specielt periode af mit liv, hvor jeg var ung, forvirret og usikker. Det er bestemt ikke der, jeg har følt mig mest lykkelig, men det er afgjort en af de perioder, hvor jeg har lært mest om mig selv.
Det første indlæg nogensinde, så sådan her ud. Det er nok de færreste af jer som husker det, men vi var faktisk to personer til at starte med. Jeg selv og min veninde, Cecilie. Deraf navnet, WEwonder (som jeg i øvrigt gjorde mig store tanker om at smide væk, ved mit seneste blogfornyelse, men blev enig med mig selv om, at det simpelthen var blevet alt for ikonisk). Cecilie var med i et par måneder og da hun sprang fra, af helt udramatiske årsager, besluttede jeg at fortsætte alene. En ganske god beslutning, når jeg kigger tilbage på alle de muligheder, oplevelser og venskaber, som bloggen har ført med sig 😉 For en god ordens skyld, skal jeg lige tilføje, at Cecilie stadig er en af mine bedste veninder.
- Dengang det det hele startede, behøvede alt ikke at være så pænt og der var plads til helt ligegyldige indlæg. Som i HELT ligegyldige.
- Jeg var til min første modeugefest og syntes vist selv at jeg var ret sej.
- Jeg havde tydeligvis ingen problemer med at dele photobooth-billeder, som var taget i en rædsom belysning.
- Jeg havde totalt tjek på det der med at lave pæne collager. Eller noget.
- Dengang var der ikke så mange blogs og derfor begyndte jeg forholdsvis hurtigt at blive kontaktet af virksomheder, der gerne ville samarbejde. Et af de første brands, jeg samarbejde med, var Monki og de inviterede mig endda til Århus, da de åbnede butik deroppe. Det må vel også have været min første “rejse” med bloggen og mit første møde med en ung Trines Wardrope 😉
- Jeg fik hurtigt nye blogger-venner. Her bl.a Mikkel, Frede, Katrine og Trine.
- Bloggen havde kun eksisteret i et par måneder og så blev den anbefalet i Alt for Damerne. Nøj det var stort.
- Jeg begyndte (heldigvis) at interessere mig for at tage billeder og kvaliteten steg en anelse.
- Et par enkelte outfitbilleder blev det også til – dog langt fra i samme omfang, som nu.
- Og når der nu ikke lige var nogen til at give en hjælpende hånd til det der med billederne. Så klarede man det bare selv.
- Jeg kørte åbentbart lyse strømper uden på sorte strømpebukser (!?!?) Hvorfor var der ikke nogen, der stoppede mig?
