EN LORTEDAG & NYE SKO

OLYMPUS DIGITAL CAMERAHej venner og glædelig onsdag ♥ Jeg håber, at I har haft en lidt bedre dag end mig. Her er der altså ikke meget der er gået, som det skulle. Det starter faktisk allerede da jeg vågner kl. 7.30. Jeg havde givet mig selv lov til at sove lidt “længe” fordi jeg var så ualmindelig træt ved sengetid i går. Da jeg vågner er jeg på ingen måde udhvilet og står op og er helt zombee-agtig det meste af morgenen. I ved, på den der måde, hvor motorikken slet ikke fungerer og hjernen slet ikke samarbejder. Jeg får arbejdet lidt og slæbt min trætte krop i bad og gjort mig klar til et møde inde i byen kl. 11.

Jeg kommer lidt for sent ud af døren, fordi jeg ikke kunne finde mit kamera. Jeg ved, at det er et sted herhjemme, eftersom jeg brugte det i går eftermiddags og ikke har forladt min lejlighed siden. Jeg beslutter mig for at tage afsted uden. Da jeg kommer ned på gaden, er min elskede Storm & Marie Cykel væk. Helt væk. Jeg går i panik og skynder mig at kigge på gaderne omkring mig og på den anden siden af vejen. Jeg kan ikke se skyggen af min cykel. Normalt elsker jeg Nørrebro mere end noget andet, men i dag – not so much #dummecykeltyv. Da der er 10 min til mit møde, skynder jeg mig at finde min gamle cykel inde i gården og sætter kursen mod byen. Jeg ankommer lettere forpustet og skal finde en plads til min (gamle) cykel. Den har ingen støttefod, så jeg holder den op ad en mur. Spørg mig ikke hvordan, men i samme bevægelse, lykkes det mig at vælte 4 (FIRE) cykler der står parkeret samme sted. Jeg bander lidt for mig selv, rejser dem op og så vælter min (gamle) cykel selvfølgelig også, bare for at sætte prikken over i’et på hele situationen. Jeg konkluderer, at jeg nok har taget hul på en ægte skoddag. Ind til mødet og efterfølgende videre til en kaffeaftale med min veninde Shira.

På vejen mod Torvehallerne, hvor Shira og jeg skulle mødes, falder kæden selvfølgelig af min (gamle) cykel. FUCK. Bare kald mig dum, men jeg aner simpelthen ikke hvordan man sætter sådan en på. Mirakuløst hører jeg en sød stemme sige “hej Mie”. Der står Frede (fantastiske, Frede). Jeg tror nærmest at jeg glemte at sige pænt “hej” og spørger som det første “om hun ved hvordan man sætter sådan en på?”. Det gør hun heldigvis og midt på Fiolstræde får Frede lige fixet min (gamle) cykel og fortalt mig, “at jeg nok lige burde se at få strammet den kæde”. Frede redder min dag fra at falde helt sammen og jeg har stædig dårlig samvittighed over, at hun skulle få sine hænder griset helt til. Frede, hvis du læser det her; TAK TAK TAK.

Videre til Kaffe med Shira. Her er der heldigvis intet der går galt. Udover, at jeg skulle betale 45 kr. for en helt almindelig sort kaffe hos Coffee collective, men det havde jeg jo så selv valgt, kan man sige og den smagte også så godt, at det var det hele værd. Efterfølgende kører jeg hjem og pakker en taske med træningstøj. Tager en times stram op i Fitness World, hvor min krop stadig ikke gad at samarbejde.

På vej hjem, skulle jeg lige handle ind i Fakta. Jeg skulle bare have noget så spændende som honning og lidt frosne ærter. Da jeg står midt i køen (som i øvrigt gik helt ned til mælken) mærker jeg en klistrende fornemmelse på mine lår. Det var såmænd bare låget der var faldet af honningen og som pænt var løbet ned af mine elskede lyserøde ruskindsjakke. SUPER. Bare SUPER. Jeg får heldigvis lov til at komme med bagud og vaske det af, men jeg er altså spændt på, om den jakke nogensinde bliver pæn igen.

På vejen hjem bliver jeg råbt af, af to vejarbejdere (er det det de hedder?) som var ved at lægge nyt asfalt på min gade og det kom jeg så lige til at træde i. Der var jeg SÅ tæt på at begynde at græde. Nu sidder jeg her i min Sofa og her tror jeg bare, at jeg bliver resten af (lorte)dagen. Jeg snupper nok også et glas rosè (bare fordi) og så går jeg tidligt i seng, for dagen i morgen kan da kun blive bedre. Men mon ikke det hele er glemt til den tid? For i virkeligheden er der jo ikke noget som er gået sådan rigtigt galt.

Og lad os lige slutte af med dagens optur: MINE NYE SKO. Dem nåede jeg nemlig også lige at købe og de er simpelthen så flotte, at de hurtigt får mig til at glemme alt det andet. De er fra & Other Stories og kan købes HER.

Rigtig god aften til jer 

P.s Mit kamera lå selvfølgelig bag en pude i min sofa.

Indlægget indeholder affiliatelinks

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments