OM MODEUGE & ET HVERDAGS OUTFIT

IMG_1875

Adlinks: Jacket: MbyM (HERE) Knit: Mango (SIMILAR HEREJeans: ASOS (SIMILAR HERE) Shoes: Stan Smith from Sarenza Bag: Balenciaga

Go’ aften kæreste læsere. Jeg er netop landet hjemme i sofaen, med et glas vin ved min side. Jeg er helt træt i hovedet efter at have brugt det meste af eftermiddagen på modemessen. Det der med at mingle og small talke i flere i timer, er virkelig noget som kan tage pusten fra mig. Dog var det ualmindelig hyggeligt og jeg fik selvfølgelig kigget på en masse pænt tøj.

Det var så også det eneste modeuge-halløj, som jeg havde på skemaet i år. Faktisk er det ved at være flere år siden, at jeg har været en del af hele ræset. Jeg M A G T E R det ikke og har for længst erkendt, at det gør mig i dårligt humør. Hele det der cirkus, som finder sted ved shows, er så langt fra det jeg godt kan lide, som det kan komme.

For det første er det alt for koldt til at stå og vente i de lange køer og for det andet, så handler det slet ikke om tøjet der bliver vist, men om hvor meget man kan skillle sig ud med (mærkelige) outfits, hvor mange gange man kan blive spottet af streetstyle fotografer, hvor mange shows man bliver inviteret til og ikke mindst, hvilken række man bliver placeret på. Det er et hierarkisk spil, som jeg slet ikke kan se mig selv være en del af.

Normalt plejer min modeuge at bestå af et par middage og måske et møde eller to, med samarbejdspartnere, der er i byen. Det har der heller ikke været meget af i år, så ser man bort fra mit insta og snapchat-feed, så har jeg nærmest ikke bemærket, at det er modeuge. Noget siger mig, at I også er pænt ligeglade?

Mit outift i dag, har også været så hverdagsagtigt som det kan blive. Jeg indrømmer gerne, at jeg nok følte mig en smule kedelig og underdressed ude på messen, hvor der naturligvis var fyldt med stilfulde mennesker. Men sådan er det – jeg har for længst erkendt, at jeg elsker tøj, tasker og pæne sko, men til en vis grænse og I kommer aldrig til at se mig iført et spetakulært outfit, der skriger efter streetstyle fotograferne.

Rigtig god aften til jer 

IMG_1895IMG_1873

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments