November, you got me. Jeg har ellers haft ja-hatten på hele vejen igennem efteråret og har egentlig ikke haft det fjerneste imod, at vi er gået mørke tider i møde. Tvæt i mod, så synes jeg faktisk, at jeg har været ganske god til at se de positive ting ved situationen. For de er der skam også.
MEN, denne uge har altså være lidt tung og mit overskud til at smile i regnvejr er ved at smuldre væk. Måske handler det også om, at jeg hver eneste dag, siden mandag, har bevæget mig ud i en regnbyge, der har gjort mig gennemblødt og iskold. Hver eneste gang jeg har cyklet i modvind med regnen piskende ind i ansigtet, har jeg stille sagt følgende sætning til mig selv; “Singapore, Bali, Singapore, Bali, Singapore, Bali”. Hvis det ikke var fordi jeg rejser LANGT væk fra regn, rusk, kule og mørke på mandag, så havde jeg helt sikkert kastet håndklædet i ringen.
I skrivende stund sidder jeg hjemme i min varme stue og krydser ALT hvad jeg har, for at regnen ikke ødelægger min dag igen. Jeg skal fra A til B til C osv. hele dagen og er først hjemme sent i aften. Det vil altså bare blive lidt sjovere, hvis jeg slap for at gøre det uden at være gennemblødt.
Mere har jeg ikke at sige i dag, så nu vil spare jer fra mit brok 😉 Heldigvis kan I smutte hen til Emily, hvor jeg har fået fornøjelsen af at gæsteblogge og dele ud af mine små ting ?
