I sidste weekend gennemførte jeg endnu et halvmaraton. Lillebælt halvmaraton, for at være helt præcis. Det var lige præcis en måned efter, at jeg løb mit første maraton i Paris og i den forbindelse tænke jeg, at det kunne interessant at dele mine tanker om forskellen på de to distancer. Løbesæsonen er jo på sit højeste og jeg ved, at flere af jer kære læsere, skal ud i jeres første maraton her i København i næste weekend.
Lad mig starte med at slå fast, at der er en forskel. En kæmpe forskel. Maraton-distancen er hård. Meget hård. både for krop og sind og slider virkelig på alle led og muskler. I dag kan jeg stadig mærke det i mine led. Halvmaraton er derimod en virkelig god distance. Den er er selvfølgelig også hård og at løbe 21 km er jo ikke noget “man bare sådan lige gør.” Dog er den ikke hårdere end, at man sagtens kan komme igennem uden at blive bekymret for kroppens fysiske tilstand. Spørger I mig, vil jeg mene, at det ikke kræver andet end lidt god træning og en ja-hat.
Jeg har efterhånden løbet halvmaraton-distancen en del gange og har aldrig kunne mærke en specielt stor fysisk belastning efterfølgende. Måske var det også derfor, at jeg faktisk blev lidt overrasket over hvor lang tid det har taget at restituere efter et maraton. Inden løbet havde jeg naturligvis opbygget en ret god form og troede måske lidt, at jeg var superman og at det bare ville tage et par dage, og så var alt som det plejer at være. Det tog nærmere et par uger. Så det skal man lige være forberedt på 😉
Flere har spurgt mig om det føltes som “pieces of cake” at løbe et halvmaraton, så kort tid efter et maraton. Mit svar er, at det selvfølgelig ikke bare var “nu løber jeg sgu lige 21 km-agtigt” men det var da langt nemmere, end dengang jeg løb mit første. Her tror jeg bestemt også at psyken spiller ind, for selvfølgelig var jeg ikke bekymret for om jeg kunne gennemføre, når jeg nu lige havde gennemført et maraton. Jeg blev også ved med at tænke tilbage på, hvordan jeg havde det da jeg nåede de 21 km under mit maraton. Der tænkte jeg lidt “hah.. hvordan har jeg synes at det var hårdt at løbe et halvmaraton?”. Til gengæld tænkte jeg “hvordan f*** har jeg lige kunne løbe et maraton?” da jeg kom i mål ved Lillebælt halvmaraton.
Jeg er sikker på, at det er kombinationen af det psykiske og fysiske, der får en til at tænke sådan. Jeg kom igennem mit maraton på 3 timer og 49 minutter og i sidste weekend slog jeg min halvmaraton-rekord med en tid på 1 time og 39 minutter. Det kræver ikke den store hovedregning for at komme frem til, at min gennemsnitstid har været langt hurtigere på halvmaraton og det skyldes selvfølgelig også, at jeg ikke skulle spare kræfter på samme måde og ikke var bange for pludselig at gå kold.
Mit bedste råd til dem der skal løbe maraton er at tage det stille og roligt gennem hele løbet. Gem alt hvad man overhovedet har af kræfter, for man får brug for det på et tidspunkt. Drik lidt vand hele tiden og begynd tidligt. Sidste men ikke mindst skal man nyde det, for det er en helt fantastisk oplevelse og man bliver høj af lykke efterfølgende 🙂
Hvis I har lyst må I MEGET gerne dele jeres erfaringer og I skal heller ikke holde jer tilbage, hvis I har spørgsmål ?
