EN UFRIVILLIG FRIDAG

 photo bikerelax_zps7umymnaj.jpg

Hej venner og rigtig glædelig fridag. Min startede lidt dumt, kan kan jeg godt fortælle jer. Mit vækkeur ringede alt for tidligt, efter 4,5 timers søvn og lidt for mange glas hvidvin i går. Jeg havde en deadline på et vildt lækkert indlæg til jer, som skulle skrives, redigeres og udgives. Da jeg sætter mig til rette med en kop kaffe i hånden og åbner computeren, så er bloggen selvfølgelig nede.

Jeg har INGEN forstand eller tålmodighed, når det kommer til teknik og får mest af alt lyst til at ligge mig ned og hamre arme og ben i gulvet, på den der barnelige måde, når det ikke virker. Jeg blev totalt irriterende og kontaktede nogle af mine teknik-kontakter, som heldigvis også var tidligt oppe. De forstod heller ikke hvad der skete og anbefalede at jeg kontaktede noget support. God idè, bare ikke når det er helligdag. Sådan noget sker altid for mig på helligdage.

Normalt har jeg ikke et specielt stort temperament, men når det kommer til teknik og adgangskoder, kan jeg virkelig komme op i det røde felt. Jeg besluttede mig for at tage en slapper, smutte ned og træne og komme hjem med ny energi. HELDIGVIS virkede det hele da jeg kom tilbage og alt var som det skulle være.

Tiden løb selvfølgelig fra mig, så det gode indlæg må vente til i morgen. Jeg trækker stikket og holder fri resten af dagen, hvor jeg bl.a skal ud og gå en tur med en veninde og ud og spise med min søster. Solen skinner heldigvis, så jeg tror hurtigt, at jeg glemmer den dumme start.

Rigtig god dag til jer ?

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments