Billederne her er taget for lige præcis to år siden og så vidt jeg husker, var det vidst også på en højhellig søndag. Det er som om, at der mangler noget, eller nogen, i baggrunden, ik? Man skal have taget et meget bevidst valg, om at holde sig fra samtlige sociale medier, for ikke at vide, at det er Bispebejrg kirkegård, der danner rammerne.
Jeg mindes at jeg fandt stedet, fordi jeg havde spottet det en enkelt gang på Instagram. EN GANG. Jeg havde egentlig også planer om, at tage et smut forbi i weekenden, men da hele mit insa-feed har været smurt ind i lyserød i et par dage, kunne jeg nok lægge to og to sammen. Chancerne for at skyde billeder derude, var lig nul. Med mindre, at jeg gerne vil have resten 40% af Københavns befolkning i baggrunden, selvfølgelig.
Jeg synes virkelig, at hele den her kirsebærallè-hype er interessant. For træerne har sikkert været der i mange år og hvert år har de nok også været lyserøde i slutningen af April. Der var bare ingen der vidste det. Alt hvad der gør sig godt på billeder, spreder sig som ringe i vandet. Det var vel lidt det samme der skete for Wulff og Konstali. Det ene Instagrambillede tog det andet og pludselig valfartede hele byen til ydre Amager.
Om jeg når ud til den magiske allè, inden bladene falder til jorden, ved jeg ikke. Men det er også lidt som om, at luften er gået af ballonen. Det er både trist, sjovt og komisk på samme tid. Mest af alt bliver det spændende at se hvad det næste sted bliver 😉
