I dag er det lige præcis 28 år siden, at jeg kom til verden. Faktisk var det også på en søndag. Endda påskesøndag. Men ærligt talt, så har jeg det altså lidt mærkeligt med konceptet om at have fødselsdag. Sådan har jeg haft det siden jeg nåede den alder, hvor man ikke længere har det for vildt over at blive et år ældre. Egentlig vil jeg aller helst bare have en helt almindelig dejlig søndag – for jeg elsker søndage, men det er lidt svært, når Facebook, familie og venner minder en om hvad det er for en dag 😉 Men på den anden side, så er det jo en ganske godt grund til at fejre livet og sig selv og de mange små sejre man har haft det forgangne år.
Jeg har heldigvis gode planer for dagen. Jeg starter med morgenmad med min lille familie og efterfølgende er det planen, at min der skal arbejdes lidt på min altan. Jeg var i IKEA i går og købe ind til den helt store renovering af mine 2 m2. Jeg glæder mig til at vise jer resultatet.
Til sidst tager min søster og jeg ud i byen og får noget dejligt mad og en enkelt øl eller tre.. Lige i min ånd. Jeg tjekker ind senere eller i morgen.
I må nyde jeres søndag og jeg kan jeg garantere solskin og lækkert vejr <3