Det har været et voldsomt døgn her i København og stemningen lå tungt som en dyne, da jeg cyklede mod indre by i morges. Jeg sender selvfølgelig en masse tanker og medfølelse til alle der er berørte og til det jødiske samfund. Jeg har aldrig brugt bloggen til at udtrykke politiske holdninger, eller noget der minder om det, her på bloggen – og det kommer jeg heller ikke til. I dag bliver jeg bare nødt til at bruge spaltepladsen på at opfordre til, at Danmark ikke må blive et Islamhadende land, blot fordi nogen har gjort noget forfærdeligt.
Det er måske en anelse meningsløst og føles ret meningsløst at fable om min søndag, men i korte træk er den bl.a blev brugt på 2. omgang af Vitamin Well bootcampen. Det var hårdt og vanvittigt effektivt. Jeg skal selvfølgelig nok fortælle lidt mere om det senere. Efterfølgende tog vi ud og fik lidt frokost og jeg lokkede Chris til at skyde et par billeder af mig, nu hvor jeg var hoppet i en ny fin sweatshirt, som jeg købte i går, da jeg tog på en lille lørdags-shoppetur.
Rigtig god aften til jer alle ?
Adlinks: Coat: COS (SIMILAR HERE) Sweatshirt: Isabel Marant Ètoile (HERE & IN BLACK HERE) Trousers: Weekday (SIMILAR PAIR HERE) Necklace: HVISK (HERE) Bag: Everie (HERE) Sneakers: Stan Smith (HERE)
[show_shopthepost_widget id=”554486″]












4 reaktioner
Øv. Jeg bliver lidt ked af det, når jeg læser din opfordring. Ikke fordi jeg ønsker et islamhadende land, det tror jeg ingen ønsker. Men fordi jeg synes, du glemmer de egentlige ofre her.
Det jødiske samfund i kbh har længe følt sig truet og i nat skete det, der ikke må ske. De fortjener al vore støtte og medfølelse (ligesom deltagerne og pårørende til debatarrangementet). Jeg synes det er underligt, at du kæder Islamhad sammen at udvise sympati til forbrydelsernes ofre. Måske jeg har misforstået dit indlæg, men jeg synes der er en upassende pegefinger i din påtale, hvor fokus måske i stedet burde være på noget andet.
Jeg er ked af hvis du ser sådan på det. Tror måske du misforstår hvad jeg skriver? Der står jo netop, at jeg sender mine tanker til de pårørte.
Hvad jeg mener med det andet, står jeg fast ved. Når der sker så forfærdelige ting, bliver livet bestemt ikke nemmere for alle de mange mange velintegrerede og godhjertede muslimer der bor i Danmark. Eller andre steder i verden, for den sags skyld.
Igen forstår jeg ikke hvordan du, ud fra min tekst, kan tyde at jeg ikke udviser sympati for ofrene og det jødiske samfund. Det står helt klart og tydeligt.
Der er en ret god grund til at understrege at Mie ikke ønsker et islamhadende land – eller et land der hader udefrakommende generelt. Islam er en tro som så ofte i vores moderne samfund kædes sammen med vold og terror, i sådan en grad at vi selv glemmer hvordan det jødiske, kristne og andre religiøse retninger har udført lignende handlinger.
Jeg føler dybt med de dræbte og deres pårørte, det skulle aldrig ske i Danmark. Men det skal bringe ALLE danskere sammen mod terrorisme, og ikke bare skabe had mod dem som praktiserer en bestemt trosretning.
Hvis vi fokuserer på vores forskelligheder skabes der lettere krig og splid. Ved at fokusere på vores ligheder, nemlig at vi er mennesker, danskere eller københavnere skaber vi styrke – og kærlighed.
Tusind tak for din kommentar, Emilie. Den rammer helt plet og jeg kunne ikke være mere enig.
Et land, som ikke ønsker fremmede, ville være noget af det værste man kunne forestille sig. Det gælder alle religioner, kulturer, hudfarver osv.
Tak <3