FREDAGSTIP: FINE NOTESBØGER FRA SØSTRENE GRENE

 photo IMG_5217_zps4f6da88b.jpg

I går havde jeg lige 20 minutter inde i byen, der skulle slås ihjel. Og hvad gør man så? Man går naturligvis i Søstrene Grene. Jeg manglede i øvrigt både stålbøjler og stearinlys. Faktisk tror jeg aldrig, at jeg har forladt den butik, og kun købt det jeg havde brug for. Det skete heller ikke i går, for da jeg spottede en bunke med de fineste små notesbøger, var jeg solgt. Med en pris på 8,78 kr. stykket, flottede jeg mig lige og købte to. Jeg skulle hilse og sige, at der var mange fine farver at vælge imellem.

Og nu til det spørgsmål, som min mor helt sikkert vil stille. Har du virkelig brug for så mange notesbøger? Svaret er ja, det har jeg faktisk. Med min nye hverdag som “fuldtids-blogger” er der som bekendt tid til at arbejde lidt hårdere på tingene herinde og tid til at lave de lidt mere dybe og gennemarbejdede indlæg. Jeg har hovedet fuld af gode idèer, men de kommer altid til mig, når jeg sidder på min cykel, står i badet, er ude og løbe eller kigger på tøj i H&M. Og når jeg så sidder helt blank og ideforladt foran computeren med min morgenkaffe i hånden, har jeg selvfølgelig glemt alt om dem. Det skal være slut nu. Nu er der ingen undskyldninger for ikke at skrive dem ned, fra I dag har jeg nemlig en fin lille notesbog med mig over alt. Lige med undtagelse af løbeturen, selvfølgelig.

 photo IMG_5227_zpsdafef1af.jpg

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email

6 reaktioner

  1. Jeg faldt selv over de super fine notesbøger og måtte nive mig selv i armen for ikke at købe flere end tre hjem, når nu de koster til mindre end en kage. Købte også selv den fine lyserøde/guld (Den er jo så fin!) og to lidt større til de store tanker i henholdsvis guldstribet og guldgitter 🙂 Synes faktisk det er noget af det mere solide design Søstrene Grene har præsteret længe!

    1. Åh ja!! Dem så jeg godt derinde. De var bare SÅ fine. Må altså snart forbi igen 😉

  2. Jeg stod og kiggede på de fine notesbøger i dag, men min kæreste hev mig ud af butikken … Jeg må heller gå tilbage og kigge lidt nærmere på dem i morgen (alene) 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *