FREDAGSTIP: FINE NOTESBØGER FRA SØSTRENE GRENE

 photo IMG_5217_zps4f6da88b.jpg

I går havde jeg lige 20 minutter inde i byen, der skulle slås ihjel. Og hvad gør man så? Man går naturligvis i Søstrene Grene. Jeg manglede i øvrigt både stålbøjler og stearinlys. Faktisk tror jeg aldrig, at jeg har forladt den butik, og kun købt det jeg havde brug for. Det skete heller ikke i går, for da jeg spottede en bunke med de fineste små notesbøger, var jeg solgt. Med en pris på 8,78 kr. stykket, flottede jeg mig lige og købte to. Jeg skulle hilse og sige, at der var mange fine farver at vælge imellem.

Og nu til det spørgsmål, som min mor helt sikkert vil stille. Har du virkelig brug for så mange notesbøger? Svaret er ja, det har jeg faktisk. Med min nye hverdag som “fuldtids-blogger” er der som bekendt tid til at arbejde lidt hårdere på tingene herinde og tid til at lave de lidt mere dybe og gennemarbejdede indlæg. Jeg har hovedet fuld af gode idèer, men de kommer altid til mig, når jeg sidder på min cykel, står i badet, er ude og løbe eller kigger på tøj i H&M. Og når jeg så sidder helt blank og ideforladt foran computeren med min morgenkaffe i hånden, har jeg selvfølgelig glemt alt om dem. Det skal være slut nu. Nu er der ingen undskyldninger for ikke at skrive dem ned, fra I dag har jeg nemlig en fin lille notesbog med mig over alt. Lige med undtagelse af løbeturen, selvfølgelig.

 photo IMG_5227_zpsdafef1af.jpg

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
6 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments