1. En større cykelkurv. Af en eller anden mærkelig grund, ender jeg altid at have mere at slæbe på, på vejen hjem, end på vejen ud. Det handler nok om, at jeg er typen, der aldrig “går ud og handler”. Det er noget der bliver klaret i ulvetimen i Netto på Nørrebrogade. Min nuværende cykelkurv er så lille, at den ikke engang kan indeholde en skoæske. Jeg overvejer kraftigt at investere i DEN HER.
2. Hvis Netto åbnede 5 nye butikker på Nørrebrogade.
3. Eller hvis Smag åbnede en afdeling i min bygning.
4. Hvis P3 stoppede med at spille den her “Ring den alarm” med Cecilia. Hun er sikkert en super sød pige, men det er afgjort årtiets mest irriterende sang. Den er DEN HER. Nu er I advaret, hvis I på mystisk vis skulle have formået at undgå den.
5. Hvis RUC rykkede til København. Eller hvis man byggede en lynhurtig metro til RUC.
6. Hvis jeg kunne lide fisk. Eller hvis fisk ikke blev serveret til 80% af de arrangementer jeg går til.
7. Hvis jeg havde råd til at ansætte en fotograf, der kunne tage billeder af mig hver dag.
8. Hvis Justin Timberlake spurgte om vi skulle giftes.
9. Hvis nogen opfandt et eller andet smart system, så man ikke skulle have 10.000 forskellige adgangskoder til alverdens webshops, netbanker, sociale medier osv.
10. Hvis nogen pludselig kom og tilbød at tage sig af mine regnskaber og alle de andre (røv)kedelige hængepartier, jeg ALDRIG kan tage mig sammen til at få styr på.