De sidste par uger har unægtelig været nogle af de mest hektiske jeg nogensinde har oplevet. I morgens kl. 06, kunne jeg endelig lukke et af de mange kapitler, som jeg har haft åbne, da min studiegruppe og jeg afleverede vores bachelor-projekt. Jeg har sjældent oplevet en nat gå så hurtigt og langsomt på samme tid. Da jeg cyklede hjem igennem byen, tidligt i morges, og kunne fornemme myldretidens begyndelse, gik det op for mig, at jeg havde været vågen i et døgn. Da vi mødtes søndag morgen, havde vi en idè om, at vi ville være færdige først på aftenen. Som det altid går med den slags, tog den ene time den anden og da hele opgaven endelig skulle sættes sammen, begyndte word at drille. Vi kunne ikke lave mellemrum, fodnoterne så mærkelig ud, forsiden virkede ikke og vi opdagede en masse fejl. Hvorfor sker den slags ALTID??
Det blev til tre timers søvn i morges, for jeg skulle op og pakke min lejlighed sammen. Jeg har lige præcis 2,5 dage til at pakke hele mit liv i kasser og til at få styr på så mange praktiske ting, at jeg slet ikke ved hvor jeg skal begynde.
Jeg er typen som vil det hele og jeg er enormt dårlig til at takke nej til sjove tilbud. Hver eneste forårsaften har jeg følt, at livet var for kort til at sidde derhjemme, hvilket har resulteret i at jeg har været på farten de sidste mange mange dage. Det betaler jeg prisen for nu.
Det skal nok gå alt sammen, det ved jeg. Jeg er sikker på at det hele ser lidt lysere og mere overskueligt ud, så snart jeg får indhentet mit søvnunderskud. Når jeg har skrevet det her indlæg, vil jeg lukke computeren, tage en pause fra mit flytte-kaos og cykle hjem min søster for at få lidt medlidenhed og kigge lidt på min lille nevø, som bliver 4 måneder i dag. Og i aften? Der går jeg jeg i seng kl. 21. Thats for sure.
Vi ses i morgen – hvor jeg nok har noget lidt mere interessant at byde på <3
