Januar er Januar og det er der ikke så meget at gøre ved. Hvis man ikke er en af de heldige, som skal til Thailand, Mexico eller et af de der dejlige steder, må man ligesom bare få det bedste ud af. Det kan man blandt andet gøre med en masse gode serier. Faktisk ved jeg ikke noget bedre, end at afslutte min dag under dynen med et afsnit eller to. I løbet af de sidste par år, har jeg været en del serier igennem og nu vil jeg lige tippe om mine favoritter..
Vi starter i den lidt tunge ende: The Walking Dead. Hvis man er sart og ikke kan tåle klamme zombier, hjernemasse, indvolde og hvad der nu ellers hører sig til, skal man holde sig langt langt væk. Selvom jeg ikke selv er specielt stor fan af den slags, er det altså en helt fantastisk serie, med mange gode tematiker, flotte billeder og godt skuespil. Kort fortalt handler den om politimanden, Rick, kommer ud for en ulykke og ender i koma. Efter noget tid vågner han op til en verden, som er blevet ramt af en epidemi, hvor alle er blevet til Zombier. Mirakuløst sin familie og en lille gruppe mennesker, som endnu ikke er blevet til zombier. Så kører den ligesom bare derfra – først handler den mest om at overleve zombierne, men herefter kommer alt det der med gruppedynamik, lederroller og hele dommedags-spørgsmålet, for hvem gider egentlig overleve i sådan en verden?
Se den – jeg lover at det ikke kun er blod, slåskampe og zombier.
Og så til noget helt andet og lidt blødere af slagsen: Gossip Girl. Jeg gætter på, at de fleste af jer allerede har været der. Den er vel efterhånden gået hen og blevet en klassiker på højde med Sex and The City. Am I right? Og selvom der måske er lige lovligt meget drama, kriser, intriger osv. kan man ikke få nok. Jeg slugte alle 6 sæsoner på to måneder og jeg snupper stadig et afsnit i ny og næ. Bare for at få den der “hvor ville jeg dog ønske at jeg boede i den vildeste lejlighed på Manhatten og havde alle penge i verden-følelse”.
Videre til min seneste besættelse: Breaking bad. Selvom jeg har fået den anbefalet mange gange, var jeg lang tid om at komme i gang. Jeg havde lidt en idè om, at sådan noget med narko, marfia og action ikke var noget for mig. I was wrong. Den serie har seriøst hele pakken. Den er spændende, sjov, alvorlig, tankevækkende, har nogle fantastiske skud og kameravinkler og ikke mindst noget af det bedste skuespil jeg længe har set. Jeg tør godt love, at man kommer til at sidde klistret til skærmen, selvom man ikke synes at actionfilm og serier ikke er the shit. Jeg er meget få afsnit fra den endelige afslutning og må indrømme, at jeg har svært ved at forestille mig en hverdag uden Walt, Jessie, Skyler, Hank, Marie og alle de andre.
Sidst men ikke mindst: Arvingerne. Jeg er en sucker for danske dramaserier og jeg tror faktisk, at jeg har set samtlige der nogensinde har lavet. Selvom Arvingerne nærmest kun lige er gået i gang, har jeg kun en enkelt ting at sige: GENIALT. Og Mikkel Boe Følsgaard – OMG.
Hvis I kan anbefale andre gode serier, må I endelig ikke holde jer tilbage <3












16 reaktioner
Breaking Bad er det vildeste:)
2 Broke Girls og Homeland er bestemt også et kig værd (hvis du ikke allerede har set dem!)
Homeland er står først i rækken så snart at jeg er færdig med Breaking bad 🙂
Elsker seriøst alt med zoombier (lidt creepy I know), og The Walking Dead er ingen undtagelse. Seriøst en genial serie!! 😉
Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv 🙂
Der findes ikke noget bedre end at rense hovedet med en god serie.
Jeg har prøvet til med Breaking bad men er ikke faldet helt for den, er mere til Weeds som er lidt i den sammen boldgade.
Det er absolut det bedste. Vil klart anbefale at fortsætte med breaking bad. Den bliver kun bedre med tiden 🙂
Zoombierne springer jeg over, ellers så har jeg set alle sæsoner af både gossip girl og Breaking bad, 2 vildt fede serier!!
Jeg er også helt med på arvingerne, den er jo ret spændende 🙂
Derudover nupper jeg gerne et afsnit Sons of Anarchy i ny og næ.
/Camilla
Der er jeg ikke kommet til endnu. Men tak for tippet, den er hermed noteret 🙂
Én serie du ALDRIG vil glemme (og ikke kunne løsrive dig fra) er HOMELAND!! En KÆMPE must-see!
Godt at høre. Det er min plan at gå i gang så snart jeg er færdig med breaking bad 🙂
Vi deler serie-smag, kan jeg se! 😉 Der er ikke én af ovenstående serier, jeg ikke er KÆMPE fan af – så skulle det da lige være Arvingerne, da jeg først er kommet i gang her i weekenden og ikke helt er fanget endnu. Det kommer nok!
Kan anbefale dig at se ‘Orange is the new black’ (hylende morsom!), ‘Mad Men’ (æstetisk og fangende historie) og ‘Dexter’ (psyko spændende!)
Håber det kunne give lidt inspiration til de triste søndage 😉
Tusind tak, Carina. Håber du falder for arvingerne. Elsker den virkelig.
Orange is the new black skal jeg også snart få set. Mad Men var dog en af dem, som aldrig helt fangede mig.
Er også stor fan af Gossip Girl og ikke mindst The walking Dead – Geniale serier!
To serier jeg er meget hooket på for tiden er Lie To Me og New Girl. Begge to GENIALE serier!
Lie To Me er en krimiserie. Det er ikke bare “endnu” en krimiserie som handler om en eller anden FBI gruppe der skal løse sager. Det handler om en gruppe der kaldes “the lighmann group” som løser krimisager. Det specielle ved serien er at dem der løser krimisagerne kan se på folks ansigt om de lyver eller ej, og på den måde får man en helt ny og interessant måde mysterierne og forbrydelserne bliver løst på. Det lyder måske lidt bizart og underligt, men den er satme god! Skide gode skuespillere, og skide spændene historier! Skal dog siges at det er nødvendigt at man følger lidt med, da der sker ret meget 😉
New Girl er en helt anden genre, nemlig komedie! Jeg har altid været en stor fan af FRIENDS, og synes faktisk at denne her serie på en eller anden underlig og sjov måde kan minde en lille smule om! Den handler om en pige ved navn Jess, som flytter ind i en lejlighed som hun skal dele med 3 fyre. Der sker så en masse sjove ting, og da Jess og hendes roomies er lidt specielle, bliver det hurtigt ret sjovt! De har en lidt speciel humør, og er alle sammen lidt underlige (på den fede måde synes jeg). Men hvis man er til et godt grin, så er den serie helt klart værd at kaste et syn på!
Lidt anbefalinger herfra 😉
Hej Rikke..
TUSIND tak fordi du gav dig tid til at skrive og anbefale.
Det er sødt af dig. De lyder begge super spændende og de her hermed kommet på min liste. TAK <3
OMG JA! MIKKEL BOE FØLSGAARD! <3
Elsker Gossip Girl, så hele serien på en måned. Crazy.
Prøv Greys Anatomy. Min yndlings.