Traditionen tro, laver jeg her i December, en række indlæg, som kommer til at handle om året der er gået. Kort sagt har 2013 været et rigtig godt år for mit vedkommende. Der har været nye og spændende udfordringer og oplevelser og der har skulle tages nogle store beslutninger. Det første indlæg i denne følgeton skal handle om årets vintermåneder..
Et af årets første outfitbilleder så sådan her ud. Et typisk vinteroutfit for mit vedkommende og noget jeg sagtens ville kunne hoppe i i dag. Den jakke som jeg har på, er faktisk den samme, som jeg netop har givet en stor kærlighedserklæring.
Januar var også den måned, hvor jeg vendte tilbage til mit gamle liv i København, efter at have tilbragt hele efteråret i Berlin. Jeg havde savnet mine venner og hele mit liv SÅ meget, og jeg kan mindes, at jeg konstant gik rundt i èn stor lykkeros, som nærmest vandt over min evige frustration over det danske vintervejr. Desuden var genforeningen med min lejlighed også en ting, som varmede mit hjerte.
Jeg gjorde naturligvis en del gode køb imens jeg boede i Berlin, men det bedste var nok denne stol, som jeg fandt på et loppemarked. Mine forældre fragtede den til Danmark da de besøgte mig dernede og da jeg kom hjem, fandt min mor og jeg det fineste stof, som vi kunne ombetrække den med. I Januar kunne den endelig flytte ind i min lejlighed og her står den så fint og pynter endnu.
Da jeg pakkede alle de ting op, som jeg havde pakket ned inden jeg rejste, fandt jeg min gamle “Carrie halskæde” som jeg pludselig fik en helt ny kærlighed til. Nu er den desværre gået i stykker, men jeg burde altså få den fixet, for den er jo så fin.
Jeg kastede mig også ud i et denim på denim-look. Det holder altid, hvis I spørger mig. Jeg kan dog mindes at der var et par stykker som var uenige og som synes at mine jeans lignede mor-jeans 😉
Kan I huske dem her? De flotte og hypede leostøvler fra Zara. Jeg var en af dem, som ikke var hurtig nok til at få dem købt inden de blev udsolgt og brugte flere uger på at ærgre mig. Heldigvis fik jeg overtalt Lily til at sælge hendes til mig. Men det var altså ikke helt nemt, skulle jeg hilse og sige 😉
I Februar kom modeugen og min deltagelse var ikke særlig stor. Det der med at stå i kø til shows i minusgrader, det er bare ikke lige mig. Jeg tog dog til et par enkelte ting og en af dagene var jeg iført dette outfit.
Et af vintermodeugens højdepunkter er Ecco Styleawards, så det ville jeg altså ikke gå glip af. Her sidder jeg sammen med et par andre hotte bloggere og jeg var iført den finestes sorte blondekjole fra Ganni.
Stine Goyas show skulle jeg heller ikke gå glip af og jeg blev endnu engang forelsket i hendes fine, feminine og pastelfarvede guldunivers..
Titlen på dette indlæg er, a touch of spring, og jeg kan tydeligt huske, at det var en af de Februardage, hvor man før første gang kunne mærke en lille bitte smule forår. Åhh… jeg glæder mig allerede til når den dag kommer igen..