I sidste uge var jeg forbi Mads Nørgaards showroom for aller første gang. Det havde jeg glædet mig rigtig meget til, eftersom jeg altid har været ualmindelig glad for striber og jeg tror ikke at det vil være helt forkert, at kalde Mads Nørgaard og hans far for kongerne af striber.
Hver eneste gang jeg ser deres logo, bliver jeg lidt nostalgisk og tankerne leder mig tilbage til min tidligere ungdom, hvor min garderobe nærmest kun bestod af jeans og de stribede Nørgaard trøjer. Jeg tror nærmest, at jeg har haft den i alle farver. Det er jeg ikke alene om, vel?
Til pressedagen forelskede jeg mig straks i de tre sæt I ser herover. Den stribede jakke er ret så fantastisk og jeg gad godt at det var NU og ikke til foråret at den rammer butikkerne. Som bonusinfo kan jeg lige fortælle, at de stribede bukser også kommer i lang. Whats not to love?