Jeg har aldrig været bange for mørke på den måde, hvor man ikke kan sove uden tændt lys eller er bange for at køre alene på de øde og mørke gader. Til gengæld har jeg altid været bange for det, som mørket gør ved mig, mine omgivelser. For det meste er jeg taknemmelig for at bo i et land, med skiftende årstider og lange lyse sommernætter men på dette tidspunkt, hvert evig eneste år, kommer mørket snigende ind på mig og overrasker mig med sit enorme omfang og det føles lidt som om, at det tager alt det sjove med sig og gemmer det i et par måneder.
Nu skal det ikke lyde som om, at jeg er dybt trist og ikke kan se glæden ved noget. Det kan jeg sagtens. Jeg kan bare mærke, at mange ting pludselig kræver ekstra energi og at mit overskud skrumper en lille smule ind. Det er bl.a derfor at bloggen ikke har kørt en den pendulfart, som den har gjort de sidste par år. Jeg trøster mig selv med, at det nok er et spørgsmål om vane og så snart mørket er blevet en del af hverdagen er det nok nemmere at acceptere og overskue.
Jeg er sikker på at der sikkert er flere af jer derude, som kender til de tanker og hvis I sidder inde med nogle gode råd til at bringe lidt mere lys ind i mørket, synes jeg at vi skal dele dem med hinanden.
For mig er det de helt klassiske ting, som at tilbringe tid med mine gode venner og familie der hjælper. Den næste uge tror jeg også at jeg vil forkæle mig selv lidt ekstra, ved at gå i mad og vin og købe lækre specialiteter og kaffe. Måske vil jeg også shoppe noget som jeg har ønsket mig i lang tid og så vil jeg høre en masse glad musik. Desuden overvejer jeg også, om den her vinter skal være den, hvor jeg laver en hurtig opsparing og rejse til et sted med lys og varme som kan varme mig op.
