FACTS (THE ALTERNATIVE WAY)

Det er ved at være rigtig længe siden, at jeg sidst har lavet et indlæg med mærkelige Facts. I plejer at være vilde med dem, så lad os endelig komme igang igen. I dag har min kære far fødselsdag og i den anledning har jeg overladt tasteturet til ham. Se engang hvad han har at sige af skøre ting..

 photo IMG_7256_zps504945cf.jpg

1. Mie elsker at bade, men hun er ualmindelig bange for havbunden, tang og specielt krabber.

2. Når Mie hjemme på besøg, er hun et rigtig rodehoved og det er især alle hendes elektriske ting, som opladere, ledninger og kamerarer ligger og flyder over hele huset.

3. Jeg skal ALTID stå bag kameraet, når Mie skal have taget billeder til bloggen, men for det meste kan jeg godt lide det.

4. Mie og jeg elsker at rejse og gå til Koncerter. Vi har været i mange lande sammen og set mange gode navne. De bedste var Paul Mccartney og Roling Stones.

5. Mie er ekspert i at se alle de små særheder ved folk og formår altid, at få det formuleret på en sjov måde.

6. Da Mie var lille ville hun vide ALT og var ved at drive pædagogerne i børnehaven og hendes forældre til vanvid.

7. Mie har det med at miste sine cykler og hvis man spørger mig, er en cykel en livsnødvendig følgesvend. I alle de år hun har boet i København, har jeg skaffet omkring 8 cykler fra den lokale cykelsmed. Ingen af dem har overlevet.

8. Som tidligere nævnt, elsker Mie at bade og da hun var lille, havde vi en fast tradition om at køre i svømmehallen hver tirsdag aften. Jeg tror at vi har set samtlige svømmehaller i nærområdet.

9. Mie’s generation er nok en af de sidste, hvor man bare gik hen på gadehjørnet og mødte sine venner. Det var før SMS’er, Facebook og alt det der. Det var nu en dejlig tid og sådan burde det stadig være.

10. Jeg er en ægte sportsmand og løber flere gange om ugen. Da Mie var lille var hun ofte med til motionsløb og hun vandt altid sin klasse, fordi jeg trak hende i en cykelanhænger.

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
7 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments