Jeg havde faktisk lovet jer, at jeg ville give jer svarene på spørgerunden i går, men tiden løb desværre fra mig. Jeg går heller ikke ud fra, at I sidder og holder øje med den slag 🙂 Uanset hvad, så får i dem nu
Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvilke bydele der er dine yndlings i henholdsvis København og Berlin ? og hvorfor?
I København vil jeg nok sige Vesterbro og indre Frederiksberg. Området omkring Værnedamsvej og Gl. kongevej er helt fantastisk, hyggeligt og smukt. Det er det tætteste vi kommer på Paris, med de store flotte bygninger og mange gode butikker. Desuden elsker jeg bare at kigge op på alle herskabslejlighederne og drømme om selv at komme til at bo der en dag 🙂
I Berlin er jeg mest kendt I Friedrichshain, hvor jeg bor. Det er et fantastisk område i det gamle Øst Berlin, proppet med kunst, cafèer, resturanter, markeder og utallige butikker. Det næste område jeg skal have tjekket ud er Prenz Lauerberg, som også skulle have rigtig meget at byde på.
Har du en kæreste hjemme i Danmark? Var du på et tidspunkt ikke sammen med en, der hed Paw?
Jeg har ikke nogen kæreste hjemme i Danmark og Paw og jeg har været kærester.
må vi ikke se nogle billeder af dig, med kort hår? elsker dig og din blog
Det måtte I egentlig gerne, sagen er bare den, at jeg ikke har nogen billeder på min computer fra den tid. Jeg skal nok “offentliggøre” dem hvis jeg falder over nogen en dag. Og tak for de søde ord <3
hvor meget tid kræver det at være blogger? Jeg har nemlig også overvejet det meget
Det bestemmer man jo heldigvis selv, min personlige erfaring siger mig dog, at den tid man lægger i bloggen, vokser med antallet af læsere. I starten var det mest en fritidsbeskæftigelse, men med tiden er jeg begyndt at se det som en profession og som “det jeg laver” når det berømte spørgsmål kommer.
Var det dig, der var med i 1. sæson af ?ingen kære mor??
Ikke så vidt jeg ved?
Kunne du forestille dig at gå i gang med en uddannelse indenfor den nærmeste fremtid? Og hvad har du overvejet?
Hvilken studieretning havde du i gymnasiet, og hvad var dine yndlingsfag?
Det kunne jeg sagtens. Min plan er bestemt også at få mig en uddannelse en skønne dag. Jeg er heller ikke helt idèforladt, jeg vil bare ikke røbe for meget på nuværende tidspunkt.
Jeg er student fra den gamle reform. Dengang man var sproglig eller matematisk. Jeg er sproglig med stort S og havde tre høj niv. fag som var Engelsk, Spansk og Musik.
Hvad er din livret?
Pizza, pizza og pizza
Bliver du ofte genkendt på gaden?
Ikke ofte, men det sker da. Jeg har en lille fornemmelse af at danskere sjældent siger det, hvis de kan genkende èn. Det sjoveste er, at det efterhånden er sket en del gange her i Berlin, hvilket jeg bestemt ikke havde forventet.
Hvis du kunne vælge alle steder i hele verden ? hvilket land ville du så rejse rundt i 1 månedstid og hvorfor lige der?
Hvad elsker du ved at rejse? Natur, kultur, mennesker, stilhed, shopping, kur ophold osv.?
Det er altid spændende at hører hvordan folk godt kan lide at rejse Jeg syntes det siger meget om personer
Selvom jeg har været der flere gange, er det uden tvivl USA. Jeg er, som så mange andre, blevet tryllebundet af landet. Både i forhold til kultur, mad, natur, shopping osv. Det er så stort, at jeg kun har set en meget lille del og håber at jeg, inden for de næste par år, får mulighed for at tage på cruise fra den ene ende til den anden.
Hvad er dine fremtidsdrømme- og planer, når det kommer til studie, karriere osv? Vil du gerne flytte tilbage til Danmark, eller bliver du i Berlin i længere tid?
Det er et svært spørgsmål fordi jeg efterhånden er ved at være rigtig voksen og ikke ser mig selv som en forvirret teenager, der er igang med sit 5 sabbat år. Jeg er rigtig glad for min hverdag som den er nu og jeg er glad hver morgen når jeg vågner. Jeg mangler ikke noget, har haft rigtig mange gode oplevelser og har opnået ting, som jeg er rigtig stolt af og som jeg aldrig havde drømt om at komme til. En skønne dag skal jeg nok lave noget andet end det jeg gør nu. Hvad det bliver, må tiden vise.
Jeg flytter tilbage til Danmark til jul og det har hele tiden været planen 🙂
Er der mulighed for, at du kan lave et indlæg med inspiration til vinterstøvler? Jeg har nemlig ingen anelse om hvilke, jeg skal købe i år. Og nu hvor du er flyttet til Berlin, kan du så ikke anbefalde nogen hyggelige cafeer eller andre ting, som man bør opleve, hvis man besøger byen?
God Idè med Støvlerne. Det skal jeg nok huske 🙂 Berlin guiden kommer, som lovet, i den nærmeste fremtid.
Hvordan fik du din blog så stor? Har du nogle gode tips til os bloggere, og hvad lægger du selv mærke til hos en blog?
Jeg elsker din blog! Håber du vil lave videoblog med svarene?.
Tak for de søde ord 🙂 Jeg har aldrig oplevet at min blog har vokset sig kæmpe stor fra den ene dag til den anden. Som man også kan se I arkiverne, har den eksisteret i en del år efterhånden og læserne er kommet stille og roligt med tiden. Jeg er dog sikker på, at det handler om at bevare lysten og ikke at gå på kompromis med indhold, kvalitet og billeder. Personlig er jeg MEGET perfektionistisk omkring min blog og det er virkelig vigtigt for mig, at jeg får leveret godt indhold, hver evig eneste dag. Jeg hader følelsen af ikke at have ydet mit bedste og jeg bliver rigtig sur når de ydre omstændigheder som travlhed, arbejde og andre pligter går ud over bloggen.
Hvem er din ynglings designer?
I hele verden? Den er svær! Chefdesigneren fra COS, måske 😉
Ved ikke om du svarer på det i den guide du allerede er igang med, men jeg kunne rigtig godt bruge insider tips til Berlin med gode steder at drikke drinks, spise morgenmad/brunch og god mad ? gerne i Prenzlauer berg
Guiden kommer snart, trust me. Jeg er desværre ikke så kendt i Prenzlauer berg endnu, så det er begrænset hvad jeg kan anbefale derfra. Men tjek evt. DETTE indlæg.