DE VÆRSTE SIDER AF MIG SELV

Som jeg også var kort omkring i mit seneste indlæg, så havde jeg min 2. Session med min coach, Zuzan, i går. Præcis ligesom den første, så satte den enormt mange tanker i gang hos mig og selvom de ting vi snakkede om, faktisk er en smule grænseoverskridende for mig at dele, skal jeg gøre mit bedste – jeg har jo lovet at tage jer med i processen 🖤

(Reklame – jeg får ikke penge for at skrive om mit forløb med Zuzan – det er et samarbejde, hvor vi hjælper hinanden) 

Kort fortalt, har jeg besluttet mig for at få en coach med det enkelte formål om at få det bedre med mig selv. På alle led og kanter og både i mit arbejdsliv og mit privatliv. Jeg har som sådan ikke èn ting, jeg går og bakser med, men derimod en masse småting, der tilsammen bliver til en følelse af, ikke at være helt tilfreds med mit liv. Eller i hvert fald ikke helt så tilfreds, som jeg gerne vil være. Den konklusion kom jeg allerede frem til under vores første session.

Men hvad skal der egentlig til, før at jeg bliver tilfreds med mig selv og mit liv? Det spørgsmål var Zuzan hurtig til at stille mig og dertil kunne jeg hurtigt svare, at et større fokus på de ting jeg har, frem for min konstante fokus på det, jeg ikke har, kunne være et godt skidt på vejen og derefter vil jeg gerne bruge meget mere tid på at være den bedste version af mig selv – den person jeg godt kan lide at være og den, som jeg ved at folk omkring mig bedst kan lide.

Det første punkt snakkede vi om under vores første session og det kan I læse mere om lige her. Det næste punkt var hovedfokus i vores 2. session og det var ærligt talt lidt af en øjenåbner og som sagt også en smule grænseoverskridende at tale om og sige højt.

For hvordan bliver man egentlig den bedste version af sig selv? Man starter i hvert fald med at finde frem til de sider, som forhindrer en i at være dem og begynder at arbejde med dem.

Men hjælp fra Zuzan fik jeg gravet mig frem til nogle af de sider, som jeg ikke bryder mig om og som jeg gerne vil ændre. Vi tyvstartede faktisk allerede i sidste uge, hvor jeg indså, at jeg måske var lidt for god til at brokke mig over små ting i hverdagen og efter ugens udfordring, som bestod af INGEN hverdagsbrokkeri, har jeg allerede indset, hvor lidt plads problemerne får, når man ikke siger dem højt og at jeg lynhurtigt kom til at se mig selv, som et mere positivt menneske, når jeg sjældent italesatte negative ting.

I vores 2. Session var det nogle lidt andre sider, som vi kom frem til. Sider ved mig selv, som jeg ikke er stolt af og som jeg kan mærke, at mine nærmeste faktisk også synes er irriterende, men som jeg har SÅ svært ved at ligge fra mig og ændre på.

Kort fortalt, så er jeg selv forholdsvis pligtopfyldende og jeg kommer stort set altid til tiden og jeg aflyser sjældent en aftale. Ganske enkelt fordi, jeg selv bliver voldsomt irriteret, når folk gør det modsatte over for mig. Så irriteret, at jeg kan få en lidt fornærmet og pige-sur attitude.

For et par uger siden, var jeg inde i en periode, hvor samtlige af mine aftaler blev aflyst. Både privat og arbejdsmæssigt. Det gjorde mig i voldsomt dårligt humør og faktisk også enormt ked af det og det var netop efter den periode, at det gik op for mig, at problemet måske mere lå på min side og ikke hos folk omkring mig.

Når der tikker en aflysning ind, tænker mange sikkert “skidt pyt” og vender det måske endda til noget positivt, men jeg tænker og gør alt andet end det. Jeg bliver fornærmet, sur og ked af det og selvom jeg føler, at jeg kender mig selv og mine reaktionsmønstre forholdsvis godt og ofte ved hvorfor jeg handler, som jeg gør, så har jeg faktisk aldrig tænkt over, hvorfor jeg er så dårlig til netop at håndtere de her situationer.

Da Zuzan fik talt mig varm på området, gik der ikke specielt lang tid, før jeg hurtigt kunne indse, at det ganske enkelt handler om, at det får mig til at føle mig nedprioriteret og ikke vigtig nok – netop fordi jeg har mine egne prioritering i baghovedet og når jeg en sjældent gang imellem aflyser en aftale, så er det faktisk fordi jeg nedprioriterer det, eller fordi det ikke er vigtigt nok. Med mindre at jeg selvfølgelig virkelig bliver forhindret eller syg.

Når alt det her så er sagt, så har jeg slet ikke lyst til at være en person, som man skal gå på nåle omkring, når det kommer til aflysninger og forsinkeler. Som sagt kan jeg godt fornemme på folk omkring mig, at de synes at jeg overreagerer når jeg gør det og i værste tilfælde kan det måske resultere i, at de ikke “tør” at lave en aftale med mig.

Når jeg reagerer på den måde, er jeg bestemt ikke den bedste version af mig selv og jeg er i hvert fald ikke den person, som jeg gerne vil være. Så hvis mit mål om at være den bedste version af mig selv størstedelen af tiden, er det jo noget, som jeg skal arbejde med.

Så det gør jeg nu og indtil (og forhåbentlig fremadrettet) at jeg mødes med Zuzan igen, skal jeg tænke “pyt” og vende det til noget positivt, når folk smider en aflysning eller ikke dukker op til tiden. Jeg skal på ingen måde udtrykke min fornærmelse og i bedste tilfælde, skal jeg heller ikke føle det.

Det bliver en kæmpe udfordring, men jeg er totalt klar på at tage den!

Jeg håber at det hele gav lidt mening, selvom det måske blev en lidt rodet omgang. Er der mon nogen af jer, som kan genkende noget af det jeg skriver? Og hvis I har lyst, vil jeg MEGET gerne høre, hvilke sider af jer selv, I ikke er stolte af og gerne vil ændre? 🖤


MIG OG ZUZAN

Zuzan og jeg har mødt hinanden på noget så moderne som internettet og fandt hurtigt ud af, at vi måske kunne hjælpe hinanden. Jeg kunne sprede budskabet om at hun findes og hvor dygtig hun er og hun kunne hjælpe mig med at komme på rette kurs. Zuzan er uddannet Coach og har et forholdsvis imponerende CV fra sin tidligere karriere og en interessant historie omkring det, at hun netop er endt som coach. Hun kan lidt af hvert og tilbyder på enkelt-sessions, gruppeforløb, Metoring og meget andet. Selvom vi endnu ikke er specielt langt inde i vores forløb, kan jeg med hånden på hjertet sige, at mødet med hende, har været noget af en øjenåbner for mig og har fået mig til at arbejde med mig selv, på en måde, som jeg aldrig har prøvet tidligere. 

JEG HAR FÅET EN COACH

Så sandt som det er sagt – nu er jeg kommet med på det hold og det føles ærligt talt rigtig godt.

I skrivende stund kører jeg på mit femte år i livet som selvstændig og selvom jeg elsker det og ikke kunne undvære fleksibiliteten, så har jeg nærmest også lige siden begyndelsen savnet nogen at spare med og nogen, der kan hjælpe mig med at holde kursen og i det hele taget, beslutte hvor kursen skal sættes.

Alt det kombineret, at jeg er udstyret med et sind, der til tider kan være skrøbeligt og ekstra modtagelig. Eller sagt med andre ord, så er jeg en ægte tænker. Det kan føre enormt mange fine ting med sig, men det kan også skabe lidt af et kaos og der kan hurtigt blive brug for lidt hjælp til at samle tankerne. Måske sætte dem i kasser og ikke mindst lære at forstå dem og bruge dem positivt.

Reklame/Samarbejde (Jeg får ikke penge for at deltage i forløbet, men samarbejder med Zuzan om at dele processen)

De seneste år har jeg flere gange åbnet op herinde, når jeg har ramt en svær tid og jeg har gjort mit bedste for at forklare hvad det er, jeg går og bakser med. Som sådan tror jeg egentlig ikke at mine tanker og issues adskiller sig specielt meget fra andre af mine jævnaldrende’s.

Oftest er det de der klassiske “nu er jeg altså ægte voksen og mit liv ser på ingen tænkelig måde ud som jeg forventede”-problemer. I det hele taget spørgsmålet om, om man får det maksimale ud af livet, hvad det maksimale for mig er og hvornår er det passende at stoppe op og være taknemmelig for det man har.

Det kører rundt i hovedet på mig og det har det altid gjort og det vil det altid gøre. Det er, som sagt, en kæmpe styrke men det kan være en gigantisk udfordring. Det er naturligvis med henblik på sidstnævnte, at jeg er helt ekstremt glad for at jeg lige nu har min helt egen coach med på sidelinjen.

Og hvem er det så?

Jamen hun hedder Zuzan og er uddannet coach. Hun har et forholdsvis imponerende CV fra sin tidligere karriere og en interessant historie omkring det, at hun netop er endt som coach. Vi har mødt hinanden på noget så moderne som internettet. Præcis hvordan, vil jeg ikke kede jer med, men det var noget med en facebookgruppe og nogle fælles interesser. Faktisk har jeg aldrig mødt hende in real life og indtil nu, har vi haft alt vores kommunikation over telefonen og selvfølgelig selvfølgelig ser frem til at møde hende ægte en dag, så skal jeg være ærlig og indrømme, at det andet har fungeret upåklageligt og jeg har ikke på noget tidspunkt været i tvivl om, at kemien var der.

Vi kom i kontakt med hinanden i det tidlige efterår og her var det egentlig planen, at jeg skulle være en del af hendes gruppeforløb. Men så var der nogle ting, der ikke lige kunne gå op og et par brikker, der ikke kunne falde på plads, så vi besluttede os for at køre med et soloforløb i stedet.

Den første session

At det endte med et soloforløb tror måske, at Zuzan er glad for, efter vores første session i sidste uge. Her fik hun i hvert fald lov til at mærke, at jeg har en del på hjertet og på mange måder består af en million små stykker, som jeg gerne vil have samlet. Eller samlet lidt bedre, end de er nu, vel og mærke.

Under samtalen lagde vi hårdt ud og jeg fortalte åbent om de forskellige dele af mit liv og om de udfordringer der er. Det var alt inden for arbejde, venskaber, kærlighed, familie osv. Vi kan selvfølgelig ikke klare alt på en og samme tid, så ud fra de spørgsmål, Zuzan stillede i løbet af timen, fik jeg stille og roligt indkapslet mit problem og dermed sat et udgangpunkt for vores kommmende arbejde.

Ud fra alt kom vi frem til, at mit mål for at få det bedre med mig selv, opbygge mit selvværd, min selvtillid og i sidste ende finde mere ro og mere lykke, skal jeg starte med at lære at fokusere på alt det jeg har, i stedet for at fokusere på det, jeg ikke har (hvilket jeg er verdensmester i). Det lyder måske forholdsvis simpelt, men det er det bestemt ikke.

Hvordan jeg kommer i mål ved jeg faktisk ikke helt og jeg er helt enormt spændt på vores kommende sessions. Hvad jeg fik med derfra var en lille øvelse, hvor jeg ikke skulle brokke mig over de der små hverdagsting (som jeg nok også gør lidt for ofte) og her fem dage efter, er jeg næsten helt stolt over min egen præstation. Den har selvfølgelig ikke være fejlfri, men 9 ud af 10 gange, har jeg gemt tankerne væk og valgt ikke at sige dem højt, hver gang de er kommet.

Jeg kommer selvfølgelig til at dele hele mit forløb med jer, så stay tuned 🖤

Er der nogen af jer, der har erfaringer med at blive coachet? 

SRI LANKA BOUND

Sjældent har en rejse til de varme lande føltes mere tiltrængt, end den gør lige nu. Væk fra Novembers evige mørke og alt for korte dage. I aften sætter jeg kursen mod Sri Lanka, hvor jeg skal tilbringe de næste 10 dage sammen med min mor. De fleste af jer husker måske, at jeg også besøgte landet tilbage i Februar og som jeg vist også har udtrykt et par gange, så blev jeg taget fuldstændig med storm. Af alle steder, jeg nogensinde har besøgt, er Sri Lanka det mest vidunderlige. Naturen, kulturen, befolkningen og deres evige venlighed, strandende, maden osv. Derfor føltes det også som et helt naturligt valg, da vi begyndte at snakke lidt om en November getaway.

Vi skal bo i byen Mirissa, som jeg også besøgte under min sidste rejse og så har vi booket det her hotel, som er placeret tæt på stranden og de evige palmer.

Som det næsten altid er, når jeg skal ud og rejse, har vi været ramt af lidt udfordringer med sygdom, men her på falderebet ser det ud til, at det hele flasker sig. Fingers crossed. Jeg har trukket den lidt med at tjekke ind i dag og fortælle at jeg tager afsted, i frygt for at jinxe noget. Men nu tager jeg chancen 😂

I skrivende stund er klokken 13.30 og jeg har stadig et regnskab der skal klares, en kuffert, der kun er halvt pakket, et køleskab der skal tømmes og alt det, der altid skal klares, når man tjekker ud af hverdagen i en længere periode. Derfor blev det også kun lige et hurtigt hej.

Jeg tjekker naturligvis ind igen, så snart muligheden byder sig og husk at I selvfølgelig altid kan følge med henne på Instagram 🖤

FREDAGSHILSEN, DÅRLIGT HUMØR OG WEEKENDTIPS

Glædelig fredag, venner 🖤

Jeg håber at I har fået en god start på dagen. I hvert fald bedre end min. Jeg vågnede op og var i ualmindeligt dårlig humør. Spørg mig ikke hvorfor, for der er som sådan ikke sket noget og da jeg lukkede øjnene i går, var alt fryd og gammen. Det er nok bare en af de der dage, I ved.

Hos mig hjælper det altid at løbe en lang tur og lade tankerne flyve, så det var præcis hvad jeg gjorde. Det blev det desværre ikke meget bedre af og i stedet for at samle mine tanker, blev de nærmere splittet. Totalt øv. Heldigvis har jeg brugt det seneste år på at arbejde lidt med netop de negative tanker og jeg har i den grad lært, at det på ingen måde bliver bedre, hvis man holder fast i dem og blive ved med at lade dem fylde. Når de kommer, så vælger jeg egentlig bare at ignorere dem og i stedet for at fokusere på alt det jeg ikke har og nok aldrig får, så fokuserer jeg i stedet på alt det gode, jeg rent faktisk har.

Det er selvfølgelig nemmere sagt en gjort og jeg indrømmer gerne, at jeg skulle arbejde ekstra hårdt på det i dag og nu hvor klokken snart slår middagstid, er det hele da også en anelse bedre. Jeg havde et ærinde inde i byen i dag, som jeg egentlig havde tænkt mig at klare i eftermiddag. Det rykkede jeg frem til formiddag, for jeg var godt klar over, at jeg ikke ville få udrettet noget som helst andet, end at sidde og have ondt af mig selv.

God beslutning. Men også en lidt dyr beslutning. Det viste jeg nemlig, at det også var præcis i dag, at de nye seje og ret hypede New Balance-sneakers landede i butikkerne og pludselig så jeg mig selv stå i køen og kørte hjem med en fyldt pose. Heldigvis er der returret på dem, for i virkeligheden mangler jeg dem slet ikke. Men hvis de var med til at løfte mit humør, var det måske ikke helt dårligt givet ud.

Men nu skal jeg nok stoppe med at snakke om negative ting, for der kommer jo i virkeligheden ikke noget som helst godt ud af at sprede bad vibes. I stedet vil jeg glæde mig over, at jeg rent faktisk går en rigtig god weekend i møde. I aften skal jeg til fødselsdag hos min veninde, i morgen skal jeg besøge min familie i Vanløse, som jeg ikke har set i flere uger pga. rejser og kalendre, der ikke kunne gå op. Ind i mellem aftaler vil jeg bare hygge mig, slappe lidt af, arbejde en smule og måske forbi et loppemarked eller to.

Hvordan ser jeres weekendplaner ud? Skal I også bare slappe og hygge? eller skal I feste? rejse? Eller noget helst tredje. Uanset hvad, så har jeg selvfølgelig samlet en håndfuld tips og tricks til hvad tiden kan bruges på 🖤

● Hvis I også er på evigt udkig efter det gode fund, så husk at efterårets store Finderskeeepers-marked finder sted i Øksenhallen i morgen og på søndag. Jeg overvejer selv at slå et lille smut forbi.

● Og nu hvor vi snakker om gode fund, kan I måske også finde lidt i inspiration i den guide til de bedste genbrugsbutikker i København, som jeg udgav tidligere på ugen. I kan selvfølgelig også droppe jagten og smutte hen på Windflower, hvor jeg har gjort det for jer. Som jeg også fortalte i går, har jeg netop lanceret en secondhand-sektion, hvor der løbende kommer nye gode fund.

● Hvis den bare står på hygge og film, så vil jeg lige tippe om, at “En frygtelig kvinde” nu kan ses kvit og frit henne hos DR. Jeg så den selv tidligere på ugen og det er en af dem, som er blevet siddende i kroppen lige siden. Den er både god, sjov og ekstrem tankevækkende.

● Hvis I virkelig har brug for at stene eller lave noget helt ligegyldigt, så kan I jo smutte herhen og se hvordan babyen fra Teletubbies ser ud i dag.

● Hvis I, ligesom jeg, er kæmpe fan at “Det vi taler om” og havde det forholdsvis stramt over at Radio24/7 lukkede, så er I sikkert også glad for nyheden om, at de fortsætter programmet henne hos BT. Den udkommer selvfølgelig også som podcast og så længe jeg kan huske, at det været en af mine yndlingsting at lytte til i weekenderne.

RIGTIG GOD WEEKEND

I NOVEMBER SKAL JEG

November, November, November, November. Så længe jeg kan huske, har det været den ene på måned på året, som jeg havde svært ved at finde noget positivt ved. Det er mørkt med mørkt på, det regner hele tiden og så er der ingen højtider eller andre små ting, som løfter den op.

De seneste år, har min mening dog ændret sig en smule og jeg har faktisk haft nogle ganske fine November-måneder. Især sidste år tog kegler. I begyndelsen var jeg et rigtig dårligt sted, som noget af jer måske husker. Jeg var ked af det hele tiden, kunne ikke finde min selvtillid og det drive, der havde holdt mig kørende i mange år, var pist væk. Men i November ændrede det hele sig. Et par gode nyheder tikkede ind og jeg rejste til Mexico med min familie, hvor jeg bl.a levede på en lille bounty ø i en uge. Fuldstændig isoleret fra omverden, uden internet, Instagram og andre forstyrrende ting. Det ændrede en masse i mig,  jeg grinte konstant, tænkte og havde de bedste dage.

Da jeg kom hjem holdt det gode humør hængende og det har faktisk været der siden (det meste af tiden, i hvert fald). Præcis derfor, må jeg erkende, at November måske alligvel kan et eller andet. I år har jeg en ganske fin måned foran mig med store og små planer. Bl.a forlader jeg landet for første gang siden i sommers og jeg har hele to rejser på programmet. Så ja, November kan måske alligvel et eller andet 🖤

I år skal jeg….

København, November 2018

● Lancere næste kapitel henne hos Windflower og jeg arbejder på højtryk de her dage, for at få det hele klart hurtigst muligt.

● På Arken og se udstillingen, Elsket af Picasso. Jeg er ALT for dårlig til at gå på museer, selvom jeg holder enormt meget af det. Her har jeg vist allerede et punkt til mine kommende nytårsforsættere.

● Til Beirut og besøge min veninde. Hvis alt går vel, dog. Lige nu er der gang i gaderne dernede, regeringen er blevet væltet og der sker en hulens masse ting. Jeg håber at der falder ro på, for det bliver ikke med livet som indsats 😉

● Sælge ud af garderoben til Trendsales Marked d. 16. I kan godt sætte et kryds i kalenderen!

● Fejre min anden venindes fødselsdag med en god klassisk fredagsbar. Elsker fredagsbarer og den stemning der altid er til dem. Derudover starter de tidligt, hvilket (oftest) betyder, at man heller ikke kommer for sent hjem. Hilsen Mie, 32 😉

● Til Sri Lanka. Vidunderlige Sri Lanka, som jeg faldt fuldstændig pladask for, tidligere på året. Lige siden har jeg haft et ønske om at vise min mor, hvilket vidunderligt sted det er og så da tidskabalen og alt det der kunne gå op her sidst på måneden, tog vi en hurtig beslutning og bookede. Vi har booket os ind på det her hotel, som ligger præcis der, hvor jeg aller helst vil bo. Det er en af fordelene ved at rejse til steder, man tidligere har besøg.

● Se “El Camino” også kendt som Breaking Bad-filmen, på Netflix. Det er simpelthen for dårligt, at jeg ikke har set den endnu, eftersom jeg var en af dem, der havde havde en indre nedtælling til præmieredatoen.

● Reklamelinks: Bo i de seje vinterstøvler, som jeg lige har klikket hjem fra & Other Stories (når jeg ikke skal bo på en strand i Sri Lanka, selvfølgelig ;-))

Hvordan ser jeres November-planer ud?

Mexico, November 2018