I APRIL SKAL JEG

GLÆDELIG APRIL, VENNER 🖤

Bare roligt – der kommer ingen aprilsnar fra min side i år. Så langt har jeg slet ikke formået at tænke 😂Til gengæld kan jeg med sikkerhed sige, at det her er en af de mest udfordrende (og kedeligste?) månedslister, jeg nogensinde har skrevet. I kan nok selv regne ud hvorfor. Marts blev alt andet end som forventet og de fleste af jer har det nok på samme måde. På alle tænkelige måder, en måned, som vi aldrig nogensinde glemmer og på en anden måde, den mest rolige periode, jeg har oplevet i mange mange år. I hvert fald den sidste del af den.

Nu er vi gået ind i April, der sammen med Maj er min ultimative yndlingsmåned. Ikke kun fordi jeg er født i April (påske-søndag, hvis jeg skal være helt præcis) Men også fordi foråret er noget af det, jeg holder aller mest af. Når alt springer ud, blomstrer og dufter af fugt og friskhed. Det er magi i min verden.

Hvordan den kommende tid præcis kommer til at se ud, ved jeg af gode grunde ikke. Vi sidder bare lidt i den her vente-position og jeg er ikke en af dem, der tror på at det hele åbner op igen efter påske. Måske små ting, men jeg tror stadig, at der er lang vej hen til den verden og hverdag vi kender.

Jeg er stadig i mit corona-eksil på Fyn og jeg ved stadig ikke hvornår jeg vender snuden hjem til Nørrebro. Måske i næste uge, måske efter påske, måske til Maj. No one knows. Lige nu tager jeg en eller to dage ad gangen og selvom jeg savner min gamle hverdag, så kan det også et eller andet.

Men nok snik-snak for i dag. Her kommer listen og som altid, må I gerne komme med tilføjelser. Mere end nogensinde, kunne jeg godt bruge lidt inspiration 🖤

I APRIL SKAL JEG 1En Aprildag i 2019. Sommeren kom tidligt sidste år – måske vi kommer til at være ligeså heldige igen

I April skal jeg

• Nok på mange måder se en gentagelse af den sidste halvdel af Marts. Være i mit lille corona-eksil og opleve lige præcis nul og niks og lade dagene gå sin gang.

• Se den der Tiger King på Netflix, som hele Internettet skriver om. Er der noget om den?

• Fejre min fødselsdag. Jeg har ikke gjort meget ud af det, de seneste år, men I år bliver det nok exceptionelt stille og roligt. Faktisk har jeg ikke planlagt noget som helst og jeg tør heller ikke gøre det, før vi er meget tæt på datoen.

• Finde noget at ønske mig i fødselsdagsgave. En ny højtaler og den her lampe er pt. de bedste bud.

• Være meget i naturen og se foråret springe ud. Vi kan nok godt blive enige om, at der er meget dårligt at sige om den tid, vi befinder os i. Til gengæld er der ikke noget der kan ændre på, at vi går imod årets aller mest vidunderlige uger. I hvert fald hvis I spørger mig.

• Fejre påske. Tror jeg nok? Eller også skal jeg ikke. Det bliver en skør omgang i år. Vi plejer ikke at gøre det helt store ud af det i min familie, men en enkelt frokost eller to, bliver det altid til. I år er det nok ikke lige noget, der bliver aktuelt.

• Køre endnu et lille samarbejde med mine venner fra ARKET og det er den fineste kollektion, der er i fokus. Det glæder jeg mig til. Det er de små ting, I ved 😉

• Reklamelink: Skifte fra vinterjakke til forårsjakke og den her skulle meget gerne være på vej i min retning.

• Fortsætte mit surdejsprojekt (ligesom halvdelen af befolkningen). Det har krævet et forsøg, men nu er den ved at være der. Næste omgang lover jeg at dokumentere.

• Arbejde endnu mere på min lille webshop-forretning. Hvis alt går vel, skulle jeg meget gerne snart kunne lancere nogle nye produkter. Og hvis I ikke har set det, så kan jeg lige tippe om, at der netop er landet to nye smukke print i de fine toilettasker. Og tak til de af jer, som allerede har shoppet 🖤

Har I noget mere interessant på programmet?

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments