DE BEDSTE TING, BLOGGERLIVET HAR GIVET MIG (BLOGGENS 10 ÅRS FØDSELSDAG)

FREDAGSHILSEN OG WEEKENDTIPS

Glædelig fredag, venner 🖤

Er I klar til weekenden derude? For flere af jer, er det sikkert den første af slagsen, efter en lang sommerferie. Selv har jeg været i gang i et par uger og har efterhånden fundet mig godt til rette i hele det her hverdagstrommerum. Den seneste uge har været en enormt god en af slagsen, fyldt med sjove aftaler og god plads til me-time. Jeg håber virkelig, at jeg kan blive ved med at holde den balance, selvom det nok bliver svært, nu hvor jeg bl.a står overfor en flytning og andre spændende ting og nye udfordringer.

Faktisk kan jeg kun nævne èn negativ ting ved de seneste dage og det er det omskiftelige vejr. Jeg siger jer, at hver eneste gang jeg har skulle noget, så er det faldet sammen med en gigantisk regnbye. Min regnjakke, min paraply og mit rejsekort til bussen har i hvert fald alle været på overarbejde. Lad mig sige det sådan!

I skrivende stund er jeg lige ved at pakke min kuffert og inden længe sætter jeg kursen hjem mod gode gamle Fyn. Her bliver jeg weekenden over og lidt til. Jeg glæder mig helt enormt meget, selvom vejrudsigten siger regn, rusk og efterårsvejr. Det er flere måneder siden jeg sidst har været der og min agenda er fuldstændig som den plejer at være på mine Fyn-ture; Afslapning, løbeture, madlavning og gåture i naturen. Jeg har endda hørt rygter om, at brombærrene er ved at være modne, så sådan nogle, skal jeg helt sikkert også ud og plukke!

Hvordan ser jeres weekendplaner ud? Mon ikke flere af jer skal til et af de mange sensommerbryllupper? Måske en fødselsdagsfest? Eller måske endda en lille getaway med afslapning, ligesom undertegnende. Uanset hvad, så har jeg da lige samlet en lille håndfuld tips og tricks til hvad tiden kan bruges på 🖤

Reklame/Reklamelinks: Fra en sejltur tidligere på ugen iført den varmeste vest og min grønne nederdel. Begge fra & Other Stories. 


• Hvis nogen skulle være i tvivl, så er det Pride-weekend og jeg ærger mig en lille smule over at gå glip af paraden i morgen! Lov mig at I tager ud og kigger, klapper, hepper og støtter op, hvis I er i nærheden.

• I kan også lige nå at bruge 2 sekunder på at deltage i den her konkurrence, hvor I kan vinde de skønneste neglelakker. Vinderen finder jeg på søndag. Og derefter disker jeg op med endnu en lækker fødselsdagskonkurrence. Så stay tuned!

• De af jer, som også var svært glade for de første 2 sæsoner af 13 Reasons Why bliver næsten nødt til at se traileren til den nye sæson. Jeg kan næsten ikke vente til næste uge, hvor den får premiere.

• Absalon på Vesterbro er der Keramik-marked. Et tilbagevendende event, som jeg stadig har til gode at opleve.

• Reklamelinks: Har I styr på sensommergarderoben? Ellers er det jo også en ganske udmærket weekend-beskæftigelse og i den forbindelse vil jeg altså lige tippe om den smukkeste blazer, der netop er landet hos Gina Tricot eller den helt perfekte basiskjole fra Filippa K.

• Reklamelink: Jeg kan også varmt anbefale at tage et kig på Jane Kønigs helt nye kollektion. Den er jo alt for pæn 🖤

• Udnyt det kedelige vejr og ta’ et smut i biografen og se den nye Tarantino film “Once upon a time in Hollywood”. Den har fået så gode anmeldelser, at man næsten bliver nødt til at opleve med egne øjne.

Må I få den skønneste weekend 🖤

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Leave some love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DE BEDSTE TING, BLOGGERLIVET HAR GIVET MIG (BLOGGENS 10 ÅRS FØDSELSDAG)