REJSEGUIDE TIL MALTA

LIVET LIGE NU

Jeg har det godt lige for tiden. Ikke bare sådan “at jeg har haft et par gode dage-godt”. Nej, jeg er glad et godt stykke nede i maven. Ikke sådan gennem-lykkelig og jeg-mangler-ikke-noget-i-mit-liv-glad. Men jeg er glad og de sidste mange dage er jeg vågnet med en kæmpe lyst til at gribe dagen og en kæmpe lyst til alt det, som den har måtte have at byde på.

Om foråret, varmen, solen eller de lyserøde træer har noget skulle sige, kan jeg ikke udelukke. Men i sidste ende er det jo også ligegyldigt. Vigtigst er det, at jeg er glad. Sensommeren sidste år var hård ved mig og for første gang i meget lang tid, tog jeg pludselig mig selv i ikke at føle mig lykkelig. Ud af det det blå, kunne jeg pludselig finde en lang række ting, som jeg manglede i mit liv og jeg begyndte at se på mig selv på en måde, som hverken var god mig selv eller mit selvværd. Jeg græd meget, havde lange dybe samtaler med min mor og mine veninder og følte mig ikke særligt godt tilpas i mit liv. Det kom lidt ud af det blå, efter et par år med fuld fart over feltet og en masse opture.

Indtil den periode, har mit motto altid været, at “man kan tude eller man kan handle”. Med andre ord, har jeg altid haft det sådan, at hvis der var noget man var ked af, så skulle man bruge tiden på at handle på det, i stedet for at bruge den på at brokke sig over det og dvæle ved det. Men så stod jeg pludselig der og var forholdsvis handlingslammet, for jeg kunne ikke handle. Jeg kunne ikke sætte en finger på hvad det præcis var, at der var galt. Pludselig gav tingene bare ikke helt mening længere og jeg begyndte at se mig selv som en større fiasko end en succes. Jeg fokuserede konstant på det jeg havde og det jeg ikke kunne eller havde opnået.

Jeg havde bl.a mistet min lejlighed, var 31 år og levede egentlig et liv som en 21-årig, manglede fornyelse på arbejdsfronten og måske også lidt succes. Influencer-livet kan være tough shit og især når man er en gammel krage i gamet og pludselig rammer en mur, hvor man føler, at man simpelthen ikke kan forny sig længere og alle de gode idèer er brugt.

En rejse til Mexico ændrede det hele. Ikke sådan fra den ene dag til den anden, men jeg mindes, at det var der tingene vendte. Jeg tilbragte en uge på en øde ø uden internet og telefondækning. Jeg kom væk fra hverdagen, fik tænkt, grint og fundet mig selv  (som man siger). Det er ikke fordi, der ikke har været bump på vejen siden og de er der også stadig. Jeg har stadig dårlige dage, men det har jeg altid haft. Min boligsituation er stabil igen men nu er jeg blevet 32 og lever stadig som en 21-årig. Eller måske som en 22-årig.

Men der er kommet en anden ro og den har jeg især bemærket i løbet af de sidste par uger. Ærligt, så føler jeg, at jeg jinxer det lidt ved at “skrive” det højt, for det hele kan selvfølgelig vende igen i morgen. Men så skal jeg bare minde mig selv om, at det bare er en fase. Lidt ligesom, at en god periode også blot er en fase. Life goes up and down.

Ud over boligsituationen, så er der faktisk ikke andre af de ting, der gjorde mig trist i efteråret, som har ændret sig. Der er stadig meget, jeg gerne vil lave om og ting, som godt måtte været gået anderledes. Hvad der har ændret sig er synet på mig selv, troen, optimismen og ikke mindst glæden ved at arbejde mod noget og for noget.

De sidste mange måneder – eller nok nærmere mange år – har jeg rejst og rejst. Konstant været på farten og boet i min kuffert. Normalen har været en uge eller to hjemme, så en uge eller to ude og om igen. I må ikke tro at jeg brokker mig, for jeg vil aldrig være alle de oplevelser foruden og jeg har heller ikke planer om at sætte mig til ro. Dog lovede jeg mig selv, at April og Maj i år skulle tilbringes i Danmark. Jeg ville ikke gå glip af de magiske forårsdage og lyserøde blomster igen.

I skrivende stund har jeg ikke været afsted i flere uger. Kun en enkelt tur til Sydsjælland i påsken – men det tæller ikke helt. Det har givet mig et fyldt køleskab og en ren lejlighed, men også den mentale ro, som jeg trængte til. Derudover har det givet mig tid. Mere fritid og Me-time. Jeg er verdensmester i at proppe min kalender med kaffeaftaler og middage, så snart jeg kan se et hul. Men det har jeg ikke gjort den seneste tid. Selvom det har budt på mange alenetimer og dage uden de vilde planer, så har det vist sig at være key til ny energi og gå-på-mod.

Jeg har længe tænkt over og arbejdet på et nyt projekt, men er blevet ved med at udskyde det i mangel på tid, overskud, en ægte lyst, en gennemtænkt idè og ikke mindst troen på mig selv. Jeg har ofte skældt mig selv ud over ikke at gøre noget ved det – Tilbage til det der med at handle, hvis der er noget, man gerne vil ændre. Noget af det, som jeg har brugt mange af mine frie timer på at tænke over, er netop den idè og pludselig har jeg faktisk noget konkret. Tilmed har jeg også rykket på det og jeg er i gang.

Det er stadig for tidligt i stadiet til at sige, om det virkelig kommer til at ske. Men troen og lysten er større end nogensinde. Nu skal det bare holde ved.

Tilbage til begyndelsen; det er en god tid, lige nu. Tænk engang, at det kan være det, selvom ingenting har ændret sig, siden dengang hvor det hele var lidt sort. Sindet er nu engang en mærkelig størrelse. Om det hele eller det halve ændrer sig i morgen, ved jeg ikke, men i så fald ændrer det sig nok igen derefter.

Det endte med at blive mit mest rodede indlæg til dato og nok også det mest spontane. Èn stor tankestrøm og stream of consciousness! Rigtig god torsdag til jer 🖤

17 kommentarer

  • Anne

    Hej Mie. Jeg har læst med på din blog on/off helt tilbage fra da du arbejdede på Custome. Kan huske, at jeg så dig til åbningen af Monkie i Aarhus (ja, I know lang tid siden haha), og var mega starstruck over at se dig, turde ikke sige hej, du så så cool ud med din tights (eller skinnyjeans var det måske) og læderjakke (mener jeg, du havde på). Syret hvordan sådan et minde sætter sig fast, haha, men grunden til at jeg nævner det er egentlig, at vi ofte er vores egen væreste kritiker. Jeg kender det selv alt for godt, og selvom jeg udefra har ‘det hele’ (gift med drømmemanden, ‘fancy’ job titel og lige flyttet til Australien for at studere en Master) så er jeg virkelig også en mærkelig periode i mit liv, hvor jeg har svært ved at finde mig selv, og hvem jeg er midt i alle de store forandringer (hvilke der har fleret af også før Australien). Vil egentlig bare kommentar for sige, du er ikke alene, og kender mange andre som udfra også ser ud til at have deres ‘shit together’, men når det kommer til stykket, er de fleste af os usikre på os selv, hvem vi er, og om vi er lykkelige nok. Ked af at høre du har en svær periode, men det lyder til, du gør alt det ‘rigtige’ (tale med dine nærmeste, gør gode ting for dig selv osv.). På mange måder lever vi et samfund, hvor vi hele tiden får at vide, at hvis vi ikke hele tiden har den der lykke følelse, så er der et eller andet galt, og mens der er noget om det, så kan det altså også bare twiste vores opfattelse af, hvad livet består af, de gode og dårlige dage som du selv, og tror netop man bare nogle gange skal lade ‘give sig mere hen’ til de dårlige dage, for så kommer de gode dage ofte hurtigere tilbage – min erfaring ihvertfald. Godt at høre du føler dig som dig selv igen Mie 🙂 Bh, Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie Kirstine

      Kære Anne!
      Af hjertet TAK for den kommentar. Du kan tro at jeg grinte, da jeg læste den. Jeg kan tydeligt huske den åbning af Monki. SHIT det er mange år siden 😂 Havde jeg virkelig tights på? Jeg har sikkert set farlig ud. Jeg er i hvert fald ved at dø af grin, hver gang jeg kigger i mine arkiver fra den tid. Det er simpelthen intet mindre end helt vidunderligt at høre om din historie. Jeg tror at du har helt ret, nemlig. Og også bare så skønt at høre, at man også kan tvivle, når man egentlig har det hele. Det kan være en kæmpe hjælp at vide, at man ikke er alene. Jeg er så taknemmelig over at du tog dig tid til at skrive en så fin og lang kommentar. Håber at du får det fantastisk i Australien. Jeg er slet ikke misundelig 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sofie

      Rimelig random kommentar herfra – men jeg var også til den åbning af Monki i Aarhus og jeg kan også huske dine blå American Apparel tights 😄 måske fordi du var en af de få, der rent faktisk kunne bære den slags bukser pænt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie Kirstine

      Hahaha… hvor jeg elsker at I er flere der kan huske det og ikke mindst mine bukser!!
      Shit mand, hvor var jeg glad for dem. Og tak for de søde ord, iøvrigt <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Sikke et godt indlæg – jeg kan virkelig genkende alt, hvad du skriver. Tak for en dejlig blog <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie Kirstine

      Det er jeg bare SÅ glad for at høre. Tusind tak for de søde ord <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor dejligt! Det er så skønt at føle at livet er en gave – jeg er også selv så godt et sted, lige nu👌🏻🤩.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mega godt indlæg! Åh, jeg kan virkelig genkende mange af de tanker og op og nedture. Fylder selv 30 lige om lidt, føler også jeg lever lidt en starttyveårigs liv, og det veksler virkelig mellem at jeg føler mig rigtig godt tilpas, og så som om at jeg bare er bagud med det hele! Har faktisk for nyligt startet en podcast om lige netop de her tanker, som meget passende hedder Hva’ så nu? i et forsøg på selv at få sat nogle ord på sagen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie Kirstine

      Hej Cecilie!!
      Tusind tak for din kommentar!! Og spændende med sådan en podcast! Har du mon et link til den??

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • https://audioboom.com/channels/4990578 og den ligger også på spotify og itunes 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie Kirstine

      Tusind tak for link!! Jeg sad og lyttede til det første afsnit mens jeg arbejdede lidt i går. Det er simpelthen så hyggeligt. Elsker i øvrigt jeres ting omkring det der med at vaske hænder 😂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lykke

    Tror det er meget normalt i perioder af ens liv. Jeg er på den anden side af 50 og har stadig sådanne dage. Du er stadig ung og kan nå at vende dit liv på hovedet. Så spring ud i det, især da du kun skal stå til ansvar overfor dig selv …. GO Girl !!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie Kirstine

      Hej Lykke!!
      TAK TAK TAk for den kommentar! Den betyder mere end du tror <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina Gam

    Super interessant læsning Mie – og på ingen måde rodet. Det satte nogle tanker i gang om, hvordan man selv i virkelig høj grad har indflydelse på hvordan man har det, i forhold til hvilken indstilling man vælger at have til livet og de tanker man tænker omkring ens situation. Jeg tror alle mennesker har sådanne perioder i højere eller mindre grad, uanset hvor man er i livet.
    Igen må jeg bare sige at du virker som simpelthen sådan en skøn person. 🙂
    De bedste hilsner Christina

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie Kirstine

      Hej Christina!!
      Det var da den sødeste kommentar!! Den gjorde mig virkelig glad <3
      Og du har så evigt ret i alt hvad du skriver og jeg er super glad for, hvis du kunne bruge det til noget <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Bliv endelig ved med sådanne indlæg, Mie! Spændende at høre dine tanker om noget, vi nok allesammen, influencer eller ej, oplever fra tid til anden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie Kirstine

      Hej Laura!!
      Det gør mig SÅ glad for høre. Tusind tusind tak fordi du tog dig tid til at kommentere <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Leave some love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

REJSEGUIDE TIL MALTA