WEBSHOP FAVOURITES

PÅSKEPLANER OG MANDAGSSNAK

Stella Nova JakkeReklamelinks: Jacket: Stella Nova Knit: & Other Stories Trousers: Stig P Shoes: Gucci Bag: By Far

Den er sikker hvert.eneste.år. Påsken og dens omfang kommer evigt og altid bag på mig. I hvert fald når det kommer til, at skoler, kontorer og alt det der lukker ned i en periode, som er længere end julen. Selvom jeg selv trives bedst i hverdagen, så har jeg det faktisk ganske fint med, at der kommer sådan en omgang “tvungen ferie” netop nu. Foråret er altid min mest travle periode og i år har der også været fuld fart over feltet med rejser, kampagner, møder og hvad mit arbejde nu ellers består af. Lidt ro over på linjen bliver rart og mine batterier kunne også godt trænge til en opladning.

I dag har jeg været på farten det meste af dagen, som på en helt almindelig mandag. Den eneste forskel har været, at der ikke var trængsel på cykelstierne. Men både i morgen og onsdag bliver et par rolige hverdage og når man er selvstændig, så føles det heller ikke så forbudt at tage den med ro, når indbakken pludselig bliver rungende tom.

At min liste med hængepartier er uendelig lang og at jeg også har et par rejseguides, der skal skrive gider jeg ikke at tænke på. I morgen tager jeg mig den frihed, at gå i biografen midt på dagen og se Dronningen (om jeg glæder mig) og onsdag har jeg kvalitets-dag og aften med min lille Nevø. Han har sagt at han vil have vafler til aftensmad. Jeg håber, at jeg kan overtale ham til at lave det om til shawarma og pomfritter nede fra den lokale 😉

Stella Nova Jakke

PÅSKEPLANER

Torsdag begynder påsken for alvor og der smutter jeg til Sydsjælland sammen med hele min familie, hvor vi har lejet en kæmpe sommerhus. Vi bliver intet mindre end 9 mennesker og jeg glæder mig SÅ meget. At vejrudsigten næsten og er for god til at være sand, gør kun situationen bedre. Jeg skal tilmed også fejre min fødselsdag på fredag og nu hvor jeg ikke er den helt store fødselsdags-fan, så er det altså ganske rart, at jeg skal fejre den på den måde. Jeg har endda også fået den fornemme opgave at stå for maden og jeg har selvfølgelig tænkt mig at servere min livret som er sådan en omgang her.

HAR I OGSÅ SPÆNDENDE PLANER FOR DE HELLIGE DAGE?

Stella Nova Jakke

Billederne her er fra i lørdags, som var endnu en smuk solskinsdag, men for pokker hvor var det dog koldt. Godt at vi snart er færdige med det pjat. Jeg måtte også hurtigt erkende, at det nok var en anelse optimistisk at kaste mig ud i de bare ankler. Men jeg er er ganske enkelt bare så ivrig efter at bruge mine elskede Gucci-sko. Måske jeg skulle se om jeg kunne få dem til at fungere med et par pæne strømper!

Kan I have en smuk aften derude 🖤

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Leave some love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

WEBSHOP FAVOURITES