10 TANKER FRA I DAG

FREDAGSHILSEN & WEEKENDTIPS

Hola Amigas og rigtig glædelig fredag 🖤

I skrivende stund er jeg lige hoppet på toget og I gætter simpelthen aldrig hvor jeg skal hen. Jeg smutter selvfølgelig hjem til gode gamle Fyn, hvor jeg skal tilbringe de næste par dage. Jeg har selvfølgelig lige været der i 100 år over julen, men det var altså ikke det samme. Jeg synes ikke at jeg lavede andet end at gå fra den ene sociale ting til den anden. Nu skal jeg bare gøre som jeg plejer; slappe af, hygge med min familie, fordybe mig, lave god mad, drikke god vin og løbe ture i skoven. Og meget mere kan jeg vist heller ikke nå på de få dage.

Jeg vil lyve hvis jeg sagde, at jeg ligefrem “trængte” til roen. Som jeg også var kort omkring i går, så er det ikke fordi den seneste uge har været den mest spændende, udfordrende eller sindsoprivende. Det er ikke fordi jeg har kedet mig, set Netflix dagen lang eller manglet noget at lave. Det tror jeg vist aldrig at man gør, når man er selvstændig. Men spændende ting har der ikke været mange af. Men på den anden side, så behøver man jo heller ikke at trænge til roen for at nyde den, vel?

Meget mere har jeg faktisk ikke at berette om. Jeg tæller dage til min kommende Sri Lanka-rejse og hvis alt går vel, så ser det også ud til, at der kan snige sig en lille skiferie ind om et par uger. Min rejselyst har sjældent være større og jeg ved, at jeg kommer til at bruge alt for meget tid inde på Momondo de næste par dage!


Billedet er lånt herfra

Hvad enten jeres weekend også står på en lille getaway, familietid, fest, farver eller noget helt andet, så har jeg selvfølgelig og som altid, samlet en håndfuld tips og tricks til hvad dagene kan bruges på 🖤

● Ibyen har netop bragt en lille klumme om de Københavnske madtendenser for de kommende år. Det er både interessant og ret morsom læsning!

● Det er jo ikke ligefrem fordi det er højsæson for lagersalg, her midt i udsalget, men netop i denne weekend er det faktisk præcis hvad der sker hos Han Kjøbenhavn.

● Fredag betyder også nye musikudgivelser og i dag er der altså kommet et par ret gode af slagsen. F.eks Lost in the fire med The Weeknd og Gesaffelstein, som jeg har hørt på repeat hele formiddagen. Der er også nyt fra Lana Del Ray, Khalid og en masse andet. Mit weekendsoundtrack er i hvert fald sikret.

● Hvis I, modsat mig, ikke har brugt de sidste mange sene mørke vinteraftener på at binge diverse TV-serier, så har I godt nok meget til gode henne hos DR. Doggystyle, Yes No Maybe, Semester og mit Hemmelige Match. Blot for at nævne et par stykker. Jeg har desuden også lige opdateret min guide til de bedste serier på Netflix, hvis I mangler lidt inspiration på den front.

● En ny loppe-sæson står for døren og hvis I er i København, så er der både et af slagsen i Remisen på Østerbro og i Tap 1 på Amager.

● Se X Factor, Håndbold og alt muligt andet TV og nyd, at det er helt okay at bruge tid på den slags. Lige nu får man absolut ikke glip af noget noget.

● Mangler I inspiration eller tilbehør til maden, så tjek lige hvor lækkert det her pull-apart-brød ser ud.

Kan I have en skøn weekend 🖤

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Leave some love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 TANKER FRA I DAG