10 TING JEG ALDRIG HAR FORTALT JER

TRE DAGE PÅ INSTAGRAM-DETOX

Jeg har efterhånden nævnt det en del gange herinde; de sidste par måneder har ikke være helt nemme og jeg har kæmpet en del med negative tanker, et lidt tungt sind og en stor del af tiden, har jeg haft svært ved at finde det der gode humør, som jeg eller er kendt for, frem.

Jeg har også skrevet et par indlæg om det, på trods af, at jeg faktisk har haft – og har – enormt svært ved at sætte en finger på hvad det hele skyldes. Det har ikke været èn ting, men nærmere en stor pærevælling af forskellige elementer, der har svækket mig. Til tider i en så stor grad, at jeg har følt mig nødsaget til at gøre noget ved det og få vent tingene. Det er selvfølgelig helt okay og naturligt at have mindre gode perioder og dage, hvor humøret ikke er i top, men når det er over en så lang periode, så føler jeg i hvert fald. at jeg er nødt til at handle på det. Især fordi jeg også er blevet mere destruktiv over for mig selv og hvis man ikke elsker sig selv, så er det svært at elske noget andet.

Det interessante ved det hele er, at der som sådan ikke er noget som helst der har ændret sig siden sidste år på samme tid. Og dengang, der var jeg i strålende humør og stod glad og lykkelig op hver eneste dag. Noget må simpelthen havde tricket tricket mine mit sind og jeg vil så inderligt ønske, at nogen kunne fortælle mig præcis hvad.

Selvfølgelig har jeg alligvel nogle anelser om hvad der får skoen til at trykke. Jeg er blevet enormt slem til at måle og veje mig selv i alle andre. Eller måske ikke alle andre, men i dem, som laver det samme som mig og hvis succeskurve, min “burde” følge. Jeg føler egentlig altid at jeg har været ret rolig på det punkt og har altid haft det sådan, at så længe JEG var glad for det jeg har, det jeg laver og det jeg har opnået, så kunne det være helt ligegyldigt hvad alle andre har og gør.

Hvorfor jeg pludselig mistede troen på netop det, ved jeg ikke, men jeg ved i hvert fald, at hvis jeg ikke ser hvad alle andre laver og opnår, så kan tankerne ikke opstå. Om det vil ændre noget at isolere mig fra det medie, som giver adgang til så mange ligegyldige informationer, måtte komme an på en prøve. Derfor loggede jeg ud af App’en tirsdag aften og blev væk frem til lørdag. Det gik sådan her…


● Dag 1

Det var en af de dage, hvor jeg skulle rigtig tidligt op og når min alarm ringer på den grimme side af kl. 6 så bruger jeg ikke lang tid på at ligge under dynen og kigge på telefonen. Derfor var der ikke den helt store forskel fra alle andre dage. Jeg stod op, hoppede i løbetøjet og løb en tur rundt om søerne. Da jeg kom hjem opstod den første situation. Normalt står jeg lige på gaden i et par minutter og strækker ud og tjekker op på internettet. Eller nærmere på Instagram og pludselig skulle jeg finde på noget andet. Det betød til gengæld, at jeg fik læst en masse nyheder. Det var dagen efter midtvejsvalget i USA og det betød, at jeg allerede var godt opdateret på den front, inden klokken var 7. 

Jeg havde ikke meget tid om morgenen. Den stod primært på bad, hurtig morgenmad og så op på cyklen. Så ingen Insta-mangel her. 

Formiddagen tilbragte jeg på Sliders, hvor vi, sjovt nok, havde møde om Instagram. Men selvfølgelig ikke MIN instagram, så her var der heller ikke nogen forskel.

Dagens næste stop var Dagmar Biografen, hvor min veninde skulle vise sin afgangsfilm fra Super16-uddannelsen. Jeg var SÅ imponeret og stolt og fik hurtigt den der følelse af, at jeg “burde” dele det med alle andre. Det kunne jeg selvfølgelig ikke og nød egentlig bare at være til stede uden at skulle tænke på at skyde det rigtige billede i det rigtige lys.

Rigtig lys fik jeg til gengæld på cykelturen. EJ hvor var det en smuk eftermiddag. København var nærmest lyserød og umulig ikke at fotografere. Jeg tog mig selv i at tænke, “at det jo var ligegyldigt, nu hvor jeg ikke skulle bruge et billede til noget”. Besluttede mig alligevel for at forevige synet ved Dronning Louises Bro. Bare til min egen personlige samling. 

Om aftenen udgav jeg et blogindlæg om 10 tanker fra i dag. Den slags plejer jeg altid at dele i min story. Ganske enkelt fordi de trækker en del trafik derfra. Det kunne jeg jo heller ikke og det føles lidt ærgerligt og en smule irriterende. 


● Dag 

Dagen begyndte som den første.. Jeg skulle vanvittigt tidligt op og havde ikke tid til at ligge og vågne op med min telefon.

Senere opstår den første udfordring rigtigt. Jeg er inviteret til morgenmad hos Birgitte Herskind og eventet bliver holdt i Louise Roe’s nye galleri. ALT er smukt. Omgivelserne, maden og ikke mindst tøjet. Jeg tager naturligvis telefonen frem og begynder at tager billeder af hele. Men igen opstår følelsen af, at det er lidt meningsløst fordi jeg jo ikke skal “dele” dem nogen steder.

Til gengæld oplever jeg en helt anden ro i mit sind, til selvsamme event. Det lyder måske lidt skørt, men sådan et par timer kan faktisk være lidt stressende, fordi man både skal spise, se tøjet, tage billeder af tøjet, dele billeder og ikke mindst socialisere med alle andre inviterede. Her var det virkelig rart bare at skulle kigge og være til stede og nyde det hele.

Efterfølgende smuttede jeg hjem og arbejde. Her mærkede jeg ikke de store udfordringer eller forskelle. Selvfølgelig tog jeg flere gange mig selv i at række ud efter telefonen et par gange, for lige at tjekke op på hvad der skete ude i Insta-land. Det fik jeg af gode grunde ikke specielt meget ud af. Til gengæld oplevede jeg, at mit humør var højere end det længe havde væde været og det kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med at finde lidt tankevækkende.

Sidst på eftermiddagen var jeg et smut forbi Stella Nova’s showroom, hvor alt også var pænt. Og IGEN opstod der den der meningsløshed omkring at fotografere det, men til gengæld var jeg allerede begyndt at vænne mig til tanken. Halvvejs i forløbet kunne jeg i hvert fald konkludere, at kamerarullen på min telefon, vil være noget mere tom, hvis jeg meldte mig helt ud af Instagram.

Jeg sluttede dagen af hos Stine A, som havde inviteret på et lille event, i anledningen af hendes samarbejde med Red Barnet. Her mødte jeg en udfordring: Da jeg ankom kendte jeg faktisk ikke andre end Stine selv og hun havde selvfølgelig travlt med at byde alle de andre gæster velkommen. Jeg har ikke det fjerneste imod at dukke op alene og bliver heller ikke usikker, når jeg ikke kender andre. Men her gik det op for mig, hvor nemt det er at slippe for den der situation, hvor man står og kigger ud i luften, ved at tjekke lidt insta. Af en eller anden mærkelig grund, vil det simpelthen føles helt forkert at stå og tjekke nyheder. Derfor endte faktisk med at stå og kigge ud i luften i 15 minutter. Det skete der som sådan ikke det store ved, men første gang savnede jeg altså Insta meget lidt.

Om aften var der ikke nogen udfordringer. Jeg brugte primært tiden på at arbejde lidt på nogle blogindlæg og på at besvare et par mails. Da jeg gik i seng om aftenen gik det op for mig, at jeg faktisk havde haft en helt enormt god dag og mit humør var højere, end det havde været i lang lang tid. Flere uger, faktisk.


● Dag 3

Jeg vågnede i samme state of mind, som jeg var gået i seng. I højt humør og ret glad. Det var en fredag og jeg skulle heldigvis ikke specielt tidligt op. Jeg blev også blev liggende lidt under dynen, da min alarm ringede og her vil jeg normalt have ligget og tjekket en masse stories. På det tidspunkt havde jeg nærmest allerede vænnet mig til, at Insta ikke var en del af mit liv. Sådan havde jeg ikke forventet at have det på 3. dagen. Her kunne jeg i hvert fald konkludere, at dagen ofte starter noget bedre med uvisheden om, hvad alle andre har lavet de sidste 24 timer.

Resten af dagen gik uden udfordringer. Jeg var på Sliders og arbejde i et par timer og resten af tiden brugte jeg egentlig på at gøre mig klar til Mexico-rejsen, som havde afgang den næste dag. Om aftenen kom mine forældre på besøg og vi spiste mad, hyggede og snakkede og en del om mit lille projekt her.

Mit humør var stadig i top og jo længere jeg kom op ad dagen, jo mere begyndte jeg at mistænkte mit lille eksperiment for at at have en finger med i spillet.

Det lyder lidt skørt  – og måske på grænsen til narcissistisk, men det jeg faktisk var begyndt at savne, var at dele. Jeg begyndte også at få en trænge til at tjekke min Instagram-indbakke, for der er efterhånden en del samarbejdspartnere og bureauer, der tager kontakt derhenne. Ellers har den slags altid foregået på mail. Da jeg langt om længe gik i seng, mærkede jeg dog en slags splittelse ved tanken om, at jeg skulle tjekke ind igen den kommende dag. Tænk hvis det gode humør, jeg endelig havde fået bygget op faldt til jorden?


● Konklussionen

Først og fremmest, så er jeg SÅ glad for at jeg gav det et skud og det der har overrasket mig mest, er helt klart hvor nemt det var. Situationen havde nok også været en anden hvis jeg nu bare ELSKEDE mediet og følte at det udelukkende berigede min tilværelse med inspiration. Men sådan er virkeligheden desværre ikke.

Apropos Inspiration, så er det selvfølgelig et af de mest positive elementer ved Instagram og det vil jeg helt sikkert komme til at savne i længden. Tre dage uden kunne jeg sagtens klare og nok også tre dage mere. Alligvel tog jeg flere gange mig selv i, at jeg lige ville tjekke op på et af mine girl crushes og se hvordan hun f. eks havde stylet en beige jakke. På samme måde var der også flere episoder, hvor jeg ville tjekke en restaurant eller et sted ud. Den mulighed vil jeg også mangle uden Instagram. Med andre ord, har jeg også lært, at det også bidrager med nogle positive og brugbare elementer.

Det vigtigste og mest tankevækkende ved hele eksperimentet var dog, at mit humør langsom blev bedre og bedre. Selvfølgelig kan det også skyldes, at dagene i det hele taget var nogle gode af slagsen, hvor der skete en masse små og fine ting. Derudover savnede jeg på INGEN måde at se hvad andre lavede og selvom jeg, i skrivende stund, har været tilbage på Insta i godt og vel to døgn, så har jeg endnu ikke tjekket en eneste story eller bladret i mit feed. Jeg har udelukkende delt lidt og svaret på de ulæste beskeder der lå i min indbakke.

Det skal selvfølgelig også siges, at situationen ser anderledes ud lige nu, fordi jeg befinder mig i Mexico og er langt væk fra min dagligdag og faste vaner. Men uanset hvordan jeg vender og drejer situationen, så har en lille pause kun gjort noget godt for mig og gjort mig mere bevidst om, hvad så mange indtryk og påvirkninger gør ved mig. En læring som jeg helt sikkert tager med mig og om jeg kommer til at bruge Instagram i det samme omfang som før, det ved jeg faktisk ikke.

Om jeg kan anbefale en detox?? OH YES.

2 kommentarer

  • Meget inspirerende indlæg, Mie! Måske skal jeg kaste mig ud i en detox? ❤️ Der er ingen tvivl om at jeg trænger til det. Jeg oplever nemlig (desværre) mange af de samme ting som dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie Kirstine

      Det er simpelthen så skønt at høre, at jeg ikke er alene om alle de tanker. Jeg kan SÅ meget anbefale at gøre det. Der er jo ikke noget at tabe!! Og så skal vi snart drikke en kaffe <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Leave some love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 TING JEG ALDRIG HAR FORTALT JER