OM BOLIGSITUATIONEN OG PÆNE BOLIGTING

EN HULENS MASSE TANKER OM INSTAGRAM

Dress from Zara

Ærligt, så føles det en anelse skørt at dele de her billeder fra Mallorca, som ikke er meget mere end et par dage gamle. I går var det all over the news, at øen tirsdag aften blev ramt at et voldsomt uvejr, der medførte store oversvømmelser og flere dødsfald. Den slags gør altid et lidt større indtryk, når det sker et sted, man netop har haft tæt inde på livet. Jeg sender i hvert fald mine bedste tanker derned ❤️

Noget andet, der også føles lidt skørt, er at lave en overgang, hvor jeg taler om min kjole. Så den tænker jeg, at vi springer hurtigt over. Kort fortalt, så købte jeg den i Zara for et par uger siden, hvor den var sat ned til godt og vel 180 kr. Et ganske godt fund, hvis jeg slev skal sige det.

Men noget andet, vi lige kan snakke om i dag, er Instagram. Kan I huske, at jeg skrev det her indlæg for lidt over et år siden? Hvad jeg ikke vidste dengang var, at det kun var den spæde start, på et yders turbulent forhold. Altså mellem mig og Instagram. En del af mig elsker det pjat og jeg bruger mindst ligeså mange timer derinde, som de fleste andre. Måske også flere. Det er der, jeg henter inspiration, slår tid ihjel, opdager nye brands, ny musik, bliver motiveret, deler sjove ting, ser sjove ting, opdager nye restauranter og alt muligt andet. En anden del af mig, er også fysisk afhængig af den lille app – både i forbindelse med mit arbejde her med bloggen og ikke mindst i det arbejde, jeg laver for Sliders.

Men så er der også en en tredje del af mig, som ville ønske, at Instagram aldrig havde set dagens lys. For jovist, det fører enormt fine ting med sig, men bestemt også nogle negative. Det er på Instagram, at man konstant bliver mindet om alle de ting, man ikke har og alle de rejser man ikke er på. Instagram får lynhurtigt en almindelig hverdag til at fremstå lidt mere almindelig og grå og er ikke altid et særligt rart spejl, som man konstant har adgang til.

Jeg har været inde på emnet MANGE gange før, i løbet af det sidste årstid og det skyldes ganske enkelt, at det fylder meget i mine tanker. Det spiller mig et puds, for jeg er sådan en, der altid har sagt til mig selv, at jeg har et sundt og stærkt sind, som godt kan finde ud af at skille tingene ad og som ikke lader sig på af den slags. Men det gør jeg jo så tydeligvis alligvel.

INSTAGRAMS FINE SIDER

Men når alt det her så er sagt, så synes jeg bestemt også, at Instagram kan noget helt særligt og enormt fint. For selvom det er et sted, der er fyldt med glansbilleder og overfladiske ting, så findes der også enormt meget kærlighed derinde. Jeg følger flere personer, der inspirerer mig mentalt og som deler ud af good vibes og power. En af dem er f. eks Terese, som jeg også er så heldig at kende privat. Hun er en af dem, som har gennemgået en fysisk og mental forandring, det seneste år og i stedet for bare at dele med en eller anden overfladisk caption, så deler hun ud af alle sine guldkorn og spreder glæde og motivation. Sådan noget elsker jeg Instagram for.

Jeg vil så hjertens gerne have delt ud af de her tanker i går, men tiden løb fra mig og bloggen var udsat for nogle tekniske udfordringer. Men i går, d. 10/10 var det nemlig World Mental Health Day. Det er ikke noget, som jeg kendte til tidligere, men for et par uger siden dukkede der en pressemeddelelse op i min indbakke, som fangede min opmærksomhed.

sagen er nemlig den, at antallet af unge mennesker med en psykisk lidelse, er tredoblet siden 2006. Det er nok ikke til at løbe fra, at de sociale medier har været med til at påvirke det den statistik, i en tid, hvor mange ting hurtigt ser bedre ud end de er også hvor forventningerne til hvordan tingene burde være, er helt forskruede. Jeg er lykkelig over, at der bliver sat fokus på problemet og jeg herhjemme har World Mental Health Day og så fået hashtaggene #tagsnakken og #helebilledet op og køre. Jeg kan på det varmeste anbefale at tjekke dem ud, for der er altså nogle fine budskaber iblandt.

INSTAGRAM SOM ERHVERV

Jeg kan heller ikke løbe fra, at Instagram selvfølgelig også er en af de faktorer, der til tider har fået (og får) mig til at tvivle på min egen fremtid og plads i hele influencer-verden. Det har aldrig været der, hvor mit publikum har været størst og der er mange mange flere, der følger med herinde, end der er derhenne. Jeg skal være ærlig og sige, at jeg ikke helt ved, hvorfor jeg ikke har formået at få flere af jer med derhen.

I lang tid lod jeg mig ikke påvirke af det, for det betød som sådan ikke det store. Så længe, jeg bare havde bloggen her. Men så begyndte mediebilledet pludselig at ændre sig og der kom mere og mere fokus på Instagram og rent kommercielt, blev det pludselig også en platform, hvor de store kampagner og samarbejder skulle køre.

Mine godt og vel 12.000 følgere lyder jo egentlig af meget. Især, hvis man forstiller sig, at alle 12.000 står og kigger på en. Men i det store billede, så er det jo faktisk et ret lavt tal og et tal, som er til offentlig skue for alle og et tal, som man kontant bliver målt og vejet på i det her erhverv. Her gad jeg virkelig godt, at blogs også havde deres besøgstal stående på forsiden, med store tygge bogstaver. Eller mest af alt, så gad jeg nok bare, at der ikke var så meget fokus på tal. Men det er en helt anden snak.

FREMTIDEN

Der har også længe været snak om, hvorhvidt blogs er ved at dø og om det hele bare rykker hen på Instagram. Jeg tror (og håber) ikke at blogs dør, men jeg kan tydeligt mærke, at indholdet herinde, skal være noget andet. Mere dybt og gennemarbejdet, kan man vel sige. Et par outfitbilleder skal helst have en god tekst og et par gode og nyttige links, for ellers kan man jo bare servere det henne på Instagram. Med andre ord, så skal bloggen servere noget, som man ikke kan få derinde. Det betyder også, at mangle blogindlæg er mere tidskrævende at lave, end hvad de var tidligere. Men det har jeg det sådan egentlig fine med, da de gennemarbejde indlæg, er også dem, som jeg aller bedst kan li’ at lave. Så det har jeg selvfølgelig tænkt mig at blive ved med. MEN ikke desto mindre, så er det lige en balance der skal findes, når Instagram også er blevet et sted, der kræver tid og hårdt arbejde.

Men som jeg nævnte tidligere, så kan Instagram bestemt også et eller andet og det er også en af de platforme, hvor jeg meget gerne vil udvikle mig. I stedet for at sidde og været sur og håbe på at skidtet går konkurs eller bliver hacket og må lukke, så har jeg taget kampen op. Jeg bliver selvfølgelig ved med at dele billeder og også de pæne af slagsen. Men det er også fordi, jeg godt kan li’ pæne ting.

Men i sidste uge fortalte flere af jer, at I godt kunne tænke jer at se flere hverdagsagtige ting derhenne. Det tog jeg til mig og i går lavede jeg f. eks verdens længste story, hvor jeg tog jer med på farten. Den lever vist stadig, hvis I er hurtige og hvis I følger mig derhenne 😉

Det blev vist et meget længere indlæg, end jeg hvad jeg lige havde tænkt at det skulle være. Igen fik jeg vist også bare sagt en masse ting i øst og vest, men det sker altid for mig, når tankerne får frit spil. Jeg håber at det giver nogenlunde mening? (hvis I overhovedet er kommet helt herned i teksten)

Hvis I har tid og lyst, så vil jeg meget gerne høre jeres mening om alt det her? Hvad kan I godt lide at se på blogs? Og hvad kan I godt lide at se på Instagram? Og ikke mindst, kan I kende nogle af de tanker, jeg deler?

4 kommentarer

  • Anne

    Hej Mie
    Jeg ved godt, at det er en forretning, og at du skal have det økonomisk til at køre rundt, men jeg synes, det er rigtig ærgerligt, hvis antallet af følgere har så stor betydning. Det har en vis charme, at bloggere/influensers holder sig til en niche og formidler godt og gennemarbejdet indhold til nogen, der deler samme interesser for et eller andet. Uden at nævne nogle specifikt kan jeg tydeligt mærke forskel på de, der har så mange følgere, at det er åbenlyst, at der skal formidles indhold, der er brugbart for en meget større målgruppe. Der står jeg helt af, for det bliver så upersonligt, som noget kan være. I forhold til din blog er det netop her, jeg ser din styrke. Selvom du måske anser dig selv som “lille”, sætter jeg pris på, at du har din egen niche, hvor jeg ved, der er en tråd mellem dine indlæg. Jeg ved, at jeg skal gå dit arkiv igennem, hvis jeg skal have en fed rejseguide. Jeg ved, jeg skal tjekke dine små indlæg om mode, hvis jeg gerne vil tjekke op på skæve trends og detaljer. Jeg ved, du altid er god for random tanker, som alle tænker (her tænker på dine “10 …”). Dette er blot nogle eksempler. Keep up your good work og hold din egen stil. Du er erfaren inden for dette felt, og det er tydeligt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie Kirstine

      Kære Anne!
      Først og fremmest skal du have tusind tak for at tage dig tid til at skrive sådan en fin og lang kommentar. Det betyder virkelig meget. Derudover vil jeg også bare sige, at det er super interessant at læse din betragtning af situationen. Og jeg giver dig ret i alt hvad du siger. Men ja, når man selv er midt i det og, som du også nævner, har en forretning der skal løbe rundt, så kan man jo nogle gange godt lade sig rive med. Jeg gør en stor dyd ud af at bevare min personlige vinkel og at holde størstedelen af det jeg laver, ukommercielt, så det er bare skønt, at du har bemærket det.

      Men igen, tak for dine fine ord. De betyder meget og har bestemt givet mig stof til eftertanke <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • E

    Hej Mie,
    Jeg er helt enig i mange af dine tanker. Jeg tog mig en kold tyrker for et par måneder siden, og selv om det i starten var svært at undvære (lidt klammo altså!), så er jeg så glad for, at jeg “holdt ud”. Jeg savner det på ingen måde. Håber du finder din gode balance! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie Kirstine

      Det er fristende med sådan en kold tyrker. Jeg har selv leget med tanken mange gange, men det er selvfølgelig lidt risky business, når man rent faktisk lever af at dele 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Leave some love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OM BOLIGSITUATIONEN OG PÆNE BOLIGTING