SAVED ITEMS

WEEKENDSNAK OG LØRDAGENS OUTFIT

OLYMPUS DIGITAL CAMERAReklamelinks: Jacket: Gina Tricot Knit: Machè Trousers: Schulz by crowd Shoes: Flattered Bag: Marni Necklace: Jane König

Glædelig søndag kære jer 

Håber at I nyder weekenden i fulde drag. Det kan I tro at jeg gør, selvom jeg føler mig i et forholdsvis stort søvnunderskud, efter et par festlige aftener, torsdag og fredag. Men når festen er der, så må man jo gribe den, ik? og så være lidt ligeglad med, at man har en del på programmet dagen efter. At jeg har tænkt sådan, kan jeg selv se ret tydeligt på de her billeder, for jeg tror ikke at det blev til meget mere end 4 timer, natten mellem fredag og lørdag.

Fredag var en af de der rigtig sjove aftener. Den startede sammen med Chris og hendes veninde, Elise, på Cocks and Cows i kødbyen. Der blev der holdt en gigantisk åbningsfest og vi mødtes med uendelig mange burgere, Sneglcille, Cana og Cecilie. Senere tog vi alle videre til fest på Damhuskroen (!!!!) Resten af aftenen og hvad søren vi lavede der, er en lidt længere historie, så den tror jeg bare at vi tager en anden dag 😉

I går, altså lørdag morgen, skulle jeg tidligt op og ind til Mads hos Retouch Clinic. Det var jo blevet tid til en af de lidt mere skrappe behandlinger i mit lille forløb. Det gik ganske fint, selvom det var en af de mest brændende ansigtsmasker, jeg nogensinde har prøvet. Godt at jeg har en forholdvis høj smertetærskel 😉 Eftersigende skulle min hud begynde at skalle forholdsvis meget om et par dage, så det skal nok blive et kønt syn 😉

Som I kan se, var jeg også hoppet i sådan et helt ægte efterårsoutfit. Men det er selvfølgelig også højsæson for den slags. Mest af altså, så nyder jeg bare, at temperaturerne stadig tillader bare ankler. Hver år glemmer jeg, hvor lidt jeg bryder mig om, når det bliver for koldt til at flashe bar hud på benene. Hvis I vidste hvor lang tid jeg brugte på at have tøjkrise da jeg skulle ud i tordags og i fredags, fordi jeg ikke kunne have bare ben og dermed måtte hoppe i strømpebukser, hvis jeg ville have kjole eller nederdel på! Dem kan jeg simpelthen ikke blive godt venner med.

Når jeg lige får tid, så tror jeg at jeg laver en god og lang research på hvordan de egentlig kan styles og knækker jeg koden, så skal jeg selvfølgelig nok dele det med jer!

Kan I have en skøn søndag ♥

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

2 kommentarer

  • Har det virkelig også svært med strømpebukser men synes til gengæld at de fleste kjoler er ret fine over et par jeans ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie Kirstine

      Du har helt ret, Ditte. Jeg føler mig bare altid lidt “pakket ind” når jeg prøver at køre det..haha..

      Siden  ·  Svar på kommentar

Leave some love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SAVED ITEMS