RESTAURANT-ANBEFALING: MAIO PÅ ILLUM ROOFTOP

maioKort tid inden jeg rejste til den anden side af jorden, havde jeg en fredagsdate med min søde søde søster. Dem forsøger vi at tage minumum en gang om måneden, hvor vi får snakket igennem, på den der venindemåde. Vi ses forholdsvis ofte, men så er vi næsten altid omgivet af andre familiemedlemmer og de to små krudtugler. Og så er det altså begrænset, hvor dybt man egentlig får snakket. Det er verdens bedste tradition, som jeg kun kan anbefale alle med en søster at starte.

Vi forsøger altid at prøve nye spisesteder, fordi vi begge ELSKER mad og altid tale om de nye steder der popper op rundt omkring i København og som vi spotter på de sociale medier eller hører om fra venner.

Sidste gang var det Maio på Illum Rooftop, der stod for skud og jeg kan med det samme sige, at det er den bedste madoplevelse jeg har haft til dato, når det kommer til det italienske køkken. Da vi opdagede at deres tasting-menu have trøffel som tema, var der ingen tvivl om, at det var den vi skulle bestille.

Vi fik fire retter i alt, som alle indeholdt trøffel. Med undtagelse af desserten. Der var simpelthen så meget smag i det hele, at jeg næsten ikke kan vente med at komme tilbage. Vi bestilte vinmenuen til og selvom jeg ikke har vanvittig meget forstand på vine, så var det bare som om, at det fik det hele til at gå op i en højere enhed. Desuden kunne beliggenheden næsten ikke være bedre og fredagsstemningen på Illum Rooftop er en oplevelse man ikke må snyde sig selv for.

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments