16 VIDUNDERLIGE BOLIGFUND

Reklamelinks: 1. Hein Studio 2. H&M Home 3. ELLOS 4. Stilleben 5. H&M Home 6. Bloomingville 7. Juna 8. H&M Home 9. ELLOS 10. Ferm Living 11. Hein Studio X Stilleben 12. H&M 13. H&M Home 14. H&M Home 15. Aiayu 16. Gubi

Hola Amigas 🖤

Det slog mig lige, at det er ved at være forholdsvis lang tid siden, at der sidst har været interiør-tema herinde. Hvorfor ved jeg ikke helt, for det er bestemt ikke fordi, jeg ikke har indretning og bolig på hjernen. Det har jeg faktisk haft, siden jeg flyttede ind i min nye lejlighed tilbage i efteråret og er evigt og altid på jagt efter gode boligfund.

Det er de fleste af os vel i bund og grund. Lidt ligesom, at vi også altid er på jagt efter en pæn kjole 🙂 Lige for tiden kigger jeg efter lidt nyt til mine vægge. Jeg elsker at skifte plakaterne i mine rammer forholdsvis ofte. At ændre på noget så simpelt, kan virkelig gøre en stor forskel. Derudover er jeg også inde i en periode, hvor jeg igen har fået øjnene op for nips og små pynteting. I min gamle lejlighed, lovede jeg mig selv, at jeg ikke skulle eje et.eneste.stykke nips mere end jeg gjorde og sådan en flytning, kan virkelig også afsløre, hvor meget man har af den slags. Men nu hvor jeg har fået ryddet ud, sorteret og den slags, så er det som om, at jeg pludselig mangler ting at dekorere mine rum med. Jeg har f. eks et særligt godt øje til vasen/potteskjuleren fra Ferm Living (nummer 10). Den vil virkelig gøre det godt i min vindueskarm.

I skrivende stund, er jeg på vinterferie på Fyn og omgivet af diverse genbrugsbutikker. Og når vi snakker om nips og fine pynteting, så kan man altså virkelig være heldig når man går på jagt i dem. Det må blive et lille projekt de kommende dage. I skrivende stund er jeg ved at gøre mig klar til at tage på en lille dagstur til Aarhus. Det er alt for længe siden, at jeg sidst har været i smilets by og når solen skinner og jeg har en date med hende her og hende her, så kan det næsten kun blive en succes!

Rigtig god torsdag til jer 🖤

PAX GARDEROBESKAB FRA IKEA – MIN LØSNING OG LIDT OM MIN ERFARING

Mød mit PAX Garderobeskab – uden tvivl det bedste køb til min nye lejlighed.

Midt i højsommeren sidste år, fik jeg pludselig tilbudt en helt ny lejlighed. En lejelejlighed i hjertet af Nørrebro, som var min, permanent og til at betale. Med andre ord et tilbud, som jeg ikke kunne sige nej til og som bekræftede mig i, at alt godt kommer til den der venter 🖤

Da jeg var kommet mig over den store optur, var indretningen af min garderobe, det første jeg begyndte at tænke på. I min gamle lejlighed, bestod løsningen af et kæmpe stort og langt tøjstativ hvor alt hang på bøjler. På den ene side, var det ganske overskueligt og jeg havde altid et overblik over min garderobe. Men hold nu fast hvor så det også rodet ud og det støvede som bare pokkers.

Jeg savnede virkelig et bedre system, men jeg ville heller ikke investere i noget nyt, da jeg hele tiden vidste, at jeg ikke skulle bo der i evigheder. Før jeg overhovedet begyndte at tænke på alt det praktiske omkring flytningen, startede jeg min garderobe-research og det eneste jeg med sikkerhed vidste var, at jeg ville have et skab. Et skab jeg kunne lukke og et, som havde et genialt system, et som kunne rumme alt mit tøj og tilhørende accessories og ikke mindst, et som jeg kunne betale.

Pax garderobeskab fra IKEA

IKEA PAX GARDEROBESKAB – HELT GENIALT

Det tog mig ikke specielt lang tid før jeg kom frem til IKEA’s PAX-system. Muligvis verdens smarteste af sin slags. Jeg kendte godt til navnet og konceptet, men jeg havde ingen idè om, hvor mangle muligheder det rummede og at det faktisk (næsten) kun er fantasien, der sætter grænser.

Kort fortalt, så kan man selv bestemme alt fra størrelsen, farven, lågerne, grebene, dybden og højden til indmaden. De har naturligvis også nogle “færdiglavede” versioner, men jeg kunne ikke slippe tanken om, at have mulighed for selv at designe alt. Særligt indmaden. Her kunne jeg altså få dækket mit behov præcis som jeg ønskede med det antal hylder, skuffer og bøjlestænger, som jeg havde brug for. Det bedste af det hele er, at man snildt kan ændre det med tiden og købe nye elementer, hvis man får nye idèer eller ønsker.

Læs også: Tip til fine visitkort

IKEA PLANNING STUDIO

Skæbnen ville, at IKEA få uger inden mit flytning, havde åbnet deres første planning studio i København. En butik på Vesterbrogade, hvor de har særligt fokus på køkkener og garderober. Det fungerer som et showroom, hvor man kan komme ind og se modeller, elementer, føle, røre og blive inspireret. Derudover kan man også booke (en helt gratis) tid hos en af deres konsulenter, som så vil hjælpe en med at sammensætte præcis det produkt, man ønsker.

Det gjorde jeg naturligvis og i løbet af en time, havde jeg samlet præcis det skab, som jeg gerne ville have. Det kræver naturligvis bare, at man medbringer de vigtigste mål og lige gør sig et par tanker om hvad man har brug for.

Endnu vildere er, at man faktisk kan få leveret varen dagen efter. Mit møde var kl. 16 og kl. 10 dagen efter, kom fragtmanden med hele mit skab. Det var virkelig smooth. Den eneste kritik jeg har er, at jeg et par dage forinden havde forhørt mig hos IKEA om muligheden for også at booke en opsætning samme dag, hvilket jeg blev lovet, sagtens kunne lade sig gøre. Det er p**** dyrt (ca. halvdelen af skabets pris) men jeg var blevet enig med mig selv om, at jeg hellere ville betale den pris, end byde nogen jeg kender, at skulle samle mit IKEA skab. De fleste ved vidst, at det kan få det værste frem i folk 😂

MEN da jeg lykkelig har afsluttet min bestilling og skal planlægge en opsætning den efterfølgende dag, viser det sig, at der faktisk er 14 dages ventetid på deres håndværkere. First world problem, I know, men fordi min garderobe udgør en forholdsvis stor del af mine fysiske ejendele ville det altså betyde, at jeg ikke kunne komme på plads i mit nye hjem. Eller i hvert fald ikke før om 14 dage. Og hvis der er noget jeg ikke ejer, så er det tålmodighed.

Jeg besluttede mig for at tænke “pyt” og finde en anden løsning. Der måtte da være andre mennesker end IKEA’s egne håndværkere, som kunne klare den slags. Det var her jeg fandt frem til Handyhand, som er et genialt sted på nettet, hvor håndværkere og folk som ikke kan hamre et søm i væggen, kan mødes. Her fandt jeg en ham, som nu er blevet min faste handyman og han samlede hele molevitten på den halve tid af hvad IKEA havde sat af til det og til 20% af prisen.

Men tilbage til selve skabet…

Pax garderobeskab fra IKEA

SKUFFER, HYLDER OG GOD PLADS

Som billederne fortæller, har jeg valgt at indrette mit PAX garderobeskab med en god blanding af hylder, skuffer og bøjlestrænger. I alt har jeg 7 skuffer. I de små, som I ser herover, er der en til strømper, en til til undertøj og nattøj og en til diverse accessories og den nederste er til mine sneakers. Til højre har jeg valgt et stort element, med en lang bøjlestang og tre skuffer forneden. To af dem til mine sko og en til mine taske (se billedet herunder)

Selve skabet består af 3 elementer. Hver side har et element i 50×60 og selve midten består af et stort element der måler 100×60 (altså bredde og dybde). I alle 4 elementer har jeg hylder, hvor der er plads til diverse kasser og andet form for opbevaring. De populære foldekasser er som skræddersyet dertil.

Læs også: Et første kig i min nye lejlighed og nyt til væggene

Pax garderobeskab fra IKEA

ELEMENTER OG LÅGER

Elementerne er de helt klassiske hvide og jeg har både valgt det højeste og de dybeste. Man skal ikke gå ned på plads 😉 Som I nok fornemmer, har jeg virkelig optur over det PAX garderobeskab, jeg har fået sammensat og det bliver ikke mindre af, at det faktisk også er vildt pænt og passer så fint ind i mit soveværelse. Som i øvrigt er meget lille.

Mine låger er modellen Grimo, som er det, der udgør det fine look. Det er desuden også en af de billigste løsninger og det kan man selvfølgelig ikke klage over. Grebene vælger man også selv og her har jeg valgt de mest simple og små gulddutter. Jeg kan ikke finde dem online, men jeg er sikker på, at de findes i varehusene.

Pax garderobeskab fra IKEA

PRIS OG OPSÆTNING

Som sagt tilbyder IKEA en opsætning af skabet, men det er alt andet end billigt. Prisen ligger som hovedregel på halvdelen af skabets pris, så hvis I kender en handyman der skylder jer en tjeneste, så vil jeg helt sikkert benytte mig af den løsning. Eller finde en på handyhand.dk

Prisen på skabene svinger alt efter indretning og elementer. Det fungerer således, at hver hylde, greb, skuffe osv. har en pris, så på mange måder bestemmer man jo selv.

Mit skab endte med at koste godt og vel 7500 kr. hvilket jeg egentlig synes er ganske fint. Især når jeg tænker på, at det er indrettet præcis som jeg gerne vil have det og at jeg egentlig ikke er gået på kompromis med noget.

Alt i alt er jeg vanvittig glad for at jeg valgte PAX garderobeskab-løsningen og kan 100% anbefale det.

Pax garderobeskab fra IKEA

Læs også: Den smukkeste morgen, blomster og en ny vaske

Pax garderobeskab fra IKEA

Tips: Pinterest er også fyldt med gode løsninger til IKEAS PAX garderobeskab 🖤

ET FØRSTE KIG I MIN NYE LEJLIGHED OG NYT TIL VÆGGENE

Papaya Illustration, Abstract Rainbow, Orange Illustration

 

 

Hvis det skulle være gået nogens næse forbi, så flyttede jeg ind i en ny lejlighed for et par måneder siden og det har selvfølgelig været et af 2019 ultimative højdepunkter. Jeg forstår stadig ikke, hvordan jeg har været så heldig at komme igennem det mikroskopiske nåleøje, som det Københavnske lejeboligmarked er.

Jeg kunne vitterligt ikke bede om mere (så skulle det da lige være et ekstra rum og en stor altan). Den er placeret på præcis den plet på ydre Nørrebro, hvor jeg helst vil bo, den er lys, til at betale og permanent. Jeg kan faktisk blive boende resten af mit liv, hvis omstændighederne gør, at det er sådan det blive.

Sådan en flytning er lidt af omgang og det betyder naturligvis også, at jeg har brugt enormt meget tid på boligindretning og gjort mig mange tanker om netop dèt emne. Jeg har gang på gang lovet, at jeg nok snart lige skulle tage jer med på en lille house tour, men hvis jeg skal være ærlig, så føler jeg ikke, at jeg er helt på plads endnu og jeg er sådan en, der helst gerne lige vil nå at støvsuge og fjernet tøjet fra min “stol” inden jeg får gæster.

Det gik ellers så godt med hele mit indretnings-projekt til at starte med, men så endte jeg i den der klassiske situation, hvor det virkelige liv, pludselig kom og stjal alt min tid. Men som sagt, er det en proces, som jeg stadig er igang med og I skal nok komme til at se endnu mere i den nærmeste fremtid.

Men tilfældighederne ville, at jeg pludselig fik et tilbud om et lille samarbejde med Desenio. En svensk Webshop, der er eksperter i plakater og rammer. Det kunne jeg ikke takke nej til, for netop det der med at dekorere mine vægge, var stadig på min to-do-liste.

Jeg tør slet ikke tænke på, hvor lang tid jeg brugte henne på deres webshop, da jeg skulle finde frem til mit lille udvalg. Jeg vidste, at jeg ikke ville have den klassiske fotovæg. Det havde jeg i min gamle lejlighed og jeg trængte til noget nyt. Derudover vidste jeg også, at jeg ville gå efter tre plakater i 50X70 mål, da de ville passe så fint, over mine to Montana-reoler. Derudover er det et mål, som mange plakater kommer i og jeg kan virkelig godt lide tanken om at kunne skifte dem ud, når øjnene begynder at trænge til forandring.

Jeg besluttede hurtigt, at rammerne skulle være hvide. Jeg har altid haft en ting for hvide rammer og jeg synes, at det lyser så fint op i et rum og så vidste jeg også, at jeg ikke ville gå efter foto-plakater, men de lidt mere abstrakte med fine streger.

Præcis som når det kommer til min garderobe, så kan jeg også godt lide at der er farver i mit hjem og da jeg havde browset hele webshoppen igennem og givet et hjerte til samtlige af mine favoritter, kunne jeg godt se, at der var et gennemgående orange tema. Jeg kiggede på min væg, hvor billederne skulle hænge og blev hurtigt enig med mig selv om, at orange tema, slet ikke var nogen dum idè. Derfor endte jeg med Oranges Illustrations, Abstract Rainbow og Papaya Illustration.

Det er altid lidt af sats, når man har hængt det op og træder et skidt tilbage for at se resultatet, men her endte det heldigvis med at være en god oplevelse og jeg er heldigvis enormt tilfreds.

Orange Illustration

Hvis man, modsat undertegnede, slet ikke er færdig med fotovægge, eller bare mangler lidt inspiration til at sammensætte farver, former og rammer, så er der rigtig meget hjælp at hente henne på Desenio’s webshop. Faktisk en hel side, der både deler inspiration, men som også guider til, hvilke mål man skal gå efter i sin opbygning. Det er da smart.

Papaya Illustration, Abstract Rainbow og Orange Illustration

 

DE BEDSTE GENBRUGSBUTIKKER I KØBENHAVN

De bedste genbrugsbutikker i København – uden tvivl det indlæg, som jeg har fået flest efterspørgsler på i bloggens levetid og derfor er jeg også ekstra glad for, at jeg endelig kan dele det med jer. Jeg satser bestemt også på, at det er et af de indlæg, som jeg kommer til at opdatere løbende, for selvom jeg er Københavner på 12 år bliver jeg ved med at opdage nye af slagsen og heldigvis befinder vi os også i en tid, hvor genbrug er hottere end nogensinde.

Som de fleste af jer nok ved, så bor jeg på Nørrebro og derfor er det naturligvis også her, at jeg kender til de fleste butikker og det afspejler sig også i min lille guide. Men som sagt har jeg planer om at udvide og udforske resten af byen, for jagten på det gode genbrugfund stopper jo aldrig. Listen over genbrugsbutikker i København er lang. Meget lang og jeg udforsker stadig på livet løs 🖤

genbrugsbutikker i københavn

De bedste genbrugsbutikker i København

HJERTE GENBRUG

Nørrebrogade 116

Når vi snakker genbrugsbutikker i København, så er Hjerte genbrug uden tvivl den, jeg besøger oftest. Det handler naturligvis også om, at jeg kører forbi hver eneste dag. Den er placeret lige ved Nørrebros Runddel og man kan næsten ikke undgå at få øje på den. Med mindre at regnen siler ned, er hele deres fortovs areal proppet med diverse møbler og andre spændende småting og hver eneste gang jeg kører forbi, spotter jeg noget spændende. Jeg kan kun anbefale også at gå en tur ind i butikken, hvor man bl.a finder en kæmpe tøjafdeling, en afdeling med lamper, en afdeling med møbler og en kæmpe kælder, fyldt med alt muligt mærkerligt. Priserne på møblerne er ganske fine (jeg har bl.a købt en helt ny seng for 600 kr.). På tøj-fronten er de måske lidt i den høje ende, men til gengæld er der altid mange pæne ting.

OXIGEN OLD INTERIOR

Tagensvej 94

Tagensvej har aldrig været byens mest interessante vej og det er heller ikke lige der man går en tur og browser. Alligvel kan jeg godt anbefale at slå et smut forbi, udelukkende for at besøge Oxigen Interior. Navnet afslører, at vi befinder os på interiør-fronten og det er et af de steder, hvor man kan gøre et rigtig godt fund. Det er ikke en af de genbrugsbutikker, hvor folk kommer og afleverer deres brugte sager og hvor alt koster ingenting. Ejeren tager på indkøb og finder gode ting, som han så sælger videre. Det afspejler sig selvfølgelig også i priserne, som ikke er helt i bund. Han ved hvad ting er værd. Til gengæld finder man mange unikke PH-lamper, smukke møbler og en masse andet dims. Men husk tålmodigheden og ja-hatten. Der roder som bare pokkers og man kan med nød og næppe gå på gulvet.

Læs også: Min store guide til Nørrebro

genbrugsbutikker i københavn

LOPPESHOPPEN (Frederiksberg)

Søndre Fasanvej 2

Før jeg flyttede til Nørrebro gjorde jeg mine folder på ydre Frederiksberg, hvor jeg ofte slog et smut forbi Loppeshoppen. I dag kommer jeg der alt for sjældent, men jeg kører gerne en lille omvej, for at slå et smut forbi. Den er placeret i krydset ved Søndre Fasanvej og Smallegade og består af to afdelinger. En til tøj og en til møbler. Sidstnævnte finder man i kælderen i en bygning bagved. Det er muligvis byens mest overskuelige genbrugsbutik og alt er sorteret og ordnet. Tøjet hænger sågar i farver og det er inddelt i sektioner. En for jakker, en for bukser osv. De har endda også en sektion for mærkevarer, som rent faktisk ER mærkevarer. Priserne er rigtig gode og der er næsten garanti for at finde noget godt.

 RØDE KORS (ydre Nørrebrogade)

Nørrebrogade 226

På den yderst del af Nørrebrogade ligger der en Røde Kors-butik, som bestemt ikke ser ud af meget. Jeg er gået forbi jævnligt i mange år uden så meget som at overveje at kigge på vinduerne. I forbindelse med min flytning gik jeg all in på genbrugguld og slog et smut forbi. Det viste sig, at de har en hel kælder fyldt med møbler. Pæne møbler, til rigtig gode penge. Så er man på jagt efter den helt rigtige kommode eller et fint sofabord, så kan det bestemt godt betale sig at slå et smut forbi.

 

Moment KBH

Prinsesse Charlottes Gade 47

Når det kommer til interiør-fund, så løber Moment CPH med prisen for den bedste af sin slags på Nørrebro. I hvert fald, hvis I spørger mig. Igen er der ikke tale om en klassisk genbrugsbutik, men en af dem, hvor udvalget er nøje udvalgt. Hvis man er på lampe eller vase-jagt eller på udkig efter andet nips, så skal man slå et smut forbi. Alt er pænt dernede og det er nærmest umuligt at gå tomhændet derfra. Priserne er helt fair og jeg har købt flere ting dernede, som jeg er blevet enormt glad for. Butikken har kun åbent enkelte dage i ugen og oftest i weekenderne. Det bliver altid meldt ud på deres Instagramprofil, som jeg varmt kan anbefale at følge.

Læs også: Så nemt får du de flotteste visitkort

genbrugsbutikker i københavnMoment KBH

PRAG

Nørrebrogade 45 og Vesterbrogade 98A

Prag er lidt af en klassiker, når det kommer til genbrugsbutikker i København. Eller nok nærmere, når vi snakker vintage og secondhand-tøj. De har to store butikker og den ene er placeret på Nørrebrogade og den anden på Vesterbrogade. Begge butikker bugner med smukke blomsterkjoler, seje sweatshirts, sko, støvler, fine tørklæder og gamle Levis jeans. Der er også altid fyldt med kunder – der forstår man godt, for priserne er også helt fair i langt de fleste tilfælde.

FREMTIDEN (Røde Kors)

Elmegade 40 (hjørnet)

Lige overfor Prag på Nørrebrogade, finder man fremtiden, som egentlig er en Røde Kors-butik. Dog en af dem, hvor udvalget er lidt mere nøje udvalgt. Det er draget af unge frivillige og selvom den er forholdsvis lille, så er der masser af gode fund. Priserne er selvfølgelig også lidt højere end i de klassiske Røde Kors-butikker, men stadig helt overkommelige. Jeg forestiller mig, at der er godt gang i salget, for selvom jeg slår et smut forbi forholdsvis ofte, er der nye varer på stativet hver eneste gang.

HOT KOTYR

Nørrebrogade 76

Leder man efter en lampe, så er det uden tvivl her, man skal kigge forbi. Den lille butik er placeret på Nørrebrogade og når man bevæger sig ind, fornemmer man hurtigt, at man går ind i en lille hule. Jeg har sjældent set så mange lamper samlet på èt sted og udvalget spænder fra designklassikere til retro-versioner og prismæssigt er der også både noget i den høje og den lave ende.

genbrugsbutikker i københavnHot Kotyr

RØDE KORS MEGA STORE 

Fælledvej 4

Her har vi endnu en af dem, som jeg først har opdaget i forbindelse med min flytning, for der er unægteligt mange genbrugsbutikker i København og man kan jo ikke næsten ikke nå at lære dem alle at kende. Ud fra navnet kan man næsten regne ud, at vi har at gøre med en stor en af sin slags og det er også primært møbler og andre boligting, man finder derinde. Jeg kan også varmt anbefale at slå et smut ned i kælderen, hvor de gemmer på rigtig meget guld. Der er alt fra småt nips til reoler, sofaer, spiseborde osv.

De bedste genbrugsbutikker i København

Lidkøb

Strynøgade 7, Østerbro

Lidkøb er en af de butikker, som man ikke bare lige smutter forbi. Jeg vil klart anbefale at sætte god tid af til besøget, for gør man det, så er jeg ikke et sekund i tvivl om, at man kommer derfra med mere end èt godt fund. Det er en kommissionsgenbrug, hvor alle kan leje en stand for en given periode. Det koster selvfølgelig lidt og Lidkøb tager også en lille procent af fortjenesten. Som kunde betyder det også, at butikken bugner med gode fund. Både klassiske genbrugsfund, men der er bestemt også gode chancer for at finde den Ganni skjorte fra sidste sæson, som man aldrig fik købt eller en Marni-taske til en helt fornuftig pris. Der sælges både tøj, interiør, børneting, køkkenudstyr, kunst og make up. Desuden er der også en lille cafè, hvis man trænger til en shoppepause. Jeg håber virkelig, at der kommer flere af den slags genbrugsbutikker i København i fremtiden.

 

BOLIG PÅ HJERNEN OG 15 FLOTTE BOLIGSAGER

boligsager

Reklamelinks: 1. HAY 2. Ferm Living 3. H&M Home 4. Normann Copenhagen 5. Norman Copenhagen 6. Mette Handberg 7. Maigatter Design 8. HAY 9. H&M Home 10. Hein Studio 11. HAY Kitchen 12. Normann Copenhagen 13. HAY 14. Helle Mardahl 15. Normann Copenhagen

Hvis I følger med på Instagram eller hvis I har læst et af mine seneste 10 indlæg, så har I nok bemærket, at jeg netop er flyttet i en ny lejlighed. De sidste par uger, har været nogle af de hårdeste og mest intense, jeg længe har haft. Det at rydde op i ALT hvad man ejer er altså lidt af en omgang, skulle jeg hilse og sige.

I dag er det lige præcis èn uge siden, at jeg flyttede ind i mit nye hjem og det hele begynder så småt at jeg form. Langt de fleste ting har fået (midlertidige) pladser og nu er alt det sjove gået i gang. I ved, indretning, udskiftning og alt det der. Som jeg også fortalte i går, så var der flere af mine gamle ting, som slet ikke fungerede længere, da de fik et nyt hjem og derfor skal de videre til et nyt sted, hvor de kan få den kærlighed, de fortjener.

Lige for tiden besøger jeg også så mange genbrugsbutikker, som overhovedet muligt og jeg har virkelig fundet nogle gode ting. Jeg deler selvfølgelig ud af det hele henne på Instagram og hvis I har overset noget, så har jeg samlet det hele i det højde punkt, der hedder “Lejlighed”.

Jeg skal være ærlig og indrømme, at jeg stadig er en lille smule i tvivl om, hvilken stil jeg bedst kan lide og hvordan jeg gerne vil have at mit hjem skal se ud. Dog er der èn ting, som er sikker og det er, at jeg gerne vil holde mulighederne åbne og ikke låse mig fast på bestemte farver. I går samlede jeg collagen herover og der gik det op for mig, at den egentlig er et ganske fint billede på den stemning, som forsøger at ramme herhjemme. Fine farver, blandet med ro og masser af mulighed for udvikling!

Kan I have en smuk dag derude 🖤

Læs også: 9 flotte og kunstneriske plakater