ET FØRSTE KIG I MIN NYE LEJLIGHED OG NYT TIL VÆGGENE

ET FØRSTE KIG I MIN NYE LEJLIGHED OG NYT TIL VÆGGENE 1Papaya Illustration, Abstract Rainbow, Orange Illustration

ET FØRSTE KIG I MIN NYE LEJLIGHED OG NYT TIL VÆGGENE 3

 

 

Hvis det skulle være gået nogens næse forbi, så flyttede jeg ind i en ny lejlighed for et par måneder siden og det har selvfølgelig været et af 2019 ultimative højdepunkter. Jeg forstår stadig ikke, hvordan jeg har været så heldig at komme igennem det mikroskopiske nåleøje, som det Københavnske lejeboligmarked er.

Jeg kunne vitterligt ikke bede om mere (så skulle det da lige være et ekstra rum og en stor altan). Den er placeret på præcis den plet på ydre Nørrebro, hvor jeg helst vil bo, den er lys, til at betale og permanent. Jeg kan faktisk blive boende resten af mit liv, hvis omstændighederne gør, at det er sådan det blive.

Sådan en flytning er lidt af omgang og det betyder naturligvis også, at jeg har brugt enormt meget tid på boligindretning og gjort mig mange tanker om netop dèt emne. Jeg har gang på gang lovet, at jeg nok snart lige skulle tage jer med på en lille house tour, men hvis jeg skal være ærlig, så føler jeg ikke, at jeg er helt på plads endnu og jeg er sådan en, der helst gerne lige vil nå at støvsuge og fjernet tøjet fra min “stol” inden jeg får gæster.

Det gik ellers så godt med hele mit indretnings-projekt til at starte med, men så endte jeg i den der klassiske situation, hvor det virkelige liv, pludselig kom og stjal alt min tid. Men som sagt, er det en proces, som jeg stadig er igang med og I skal nok komme til at se endnu mere i den nærmeste fremtid.

Men tilfældighederne ville, at jeg pludselig fik et tilbud om et lille samarbejde med Desenio. En svensk Webshop, der er eksperter i plakater og rammer. Det kunne jeg ikke takke nej til, for netop det der med at dekorere mine vægge, var stadig på min to-do-liste.

ET FØRSTE KIG I MIN NYE LEJLIGHED OG NYT TIL VÆGGENE 5

Jeg tør slet ikke tænke på, hvor lang tid jeg brugte henne på deres webshop, da jeg skulle finde frem til mit lille udvalg. Jeg vidste, at jeg ikke ville have den klassiske fotovæg. Det havde jeg i min gamle lejlighed og jeg trængte til noget nyt. Derudover vidste jeg også, at jeg ville gå efter tre plakater i 50X70 mål, da de ville passe så fint, over mine to Montana-reoler. Derudover er det et mål, som mange plakater kommer i og jeg kan virkelig godt lide tanken om at kunne skifte dem ud, når øjnene begynder at trænge til forandring.

Jeg besluttede hurtigt, at rammerne skulle være hvide. Jeg har altid haft en ting for hvide rammer og jeg synes, at det lyser så fint op i et rum og så vidste jeg også, at jeg ikke ville gå efter foto-plakater, men de lidt mere abstrakte med fine streger.

Præcis som når det kommer til min garderobe, så kan jeg også godt lide at der er farver i mit hjem og da jeg havde browset hele webshoppen igennem og givet et hjerte til samtlige af mine favoritter, kunne jeg godt se, at der var et gennemgående orange tema. Jeg kiggede på min væg, hvor billederne skulle hænge og blev hurtigt enig med mig selv om, at orange tema, slet ikke var nogen dum idè. Derfor endte jeg med Oranges Illustrations, Abstract Rainbow og Papaya Illustration.

Det er altid lidt af sats, når man har hængt det op og træder et skidt tilbage for at se resultatet, men her endte det heldigvis med at være en god oplevelse og jeg er heldigvis enormt tilfreds.

ET FØRSTE KIG I MIN NYE LEJLIGHED OG NYT TIL VÆGGENE 7Orange Illustration

Hvis man, modsat undertegnede, slet ikke er færdig med fotovægge, eller bare mangler lidt inspiration til at sammensætte farver, former og rammer, så er der rigtig meget hjælp at hente henne på Desenio’s webshop. Faktisk en hel side, der både deler inspiration, men som også guider til, hvilke mål man skal gå efter i sin opbygning. Det er da smart.

ET FØRSTE KIG I MIN NYE LEJLIGHED OG NYT TIL VÆGGENE 9Papaya Illustration, Abstract Rainbow og Orange Illustration

ET FØRSTE KIG I MIN NYE LEJLIGHED OG NYT TIL VÆGGENE 11

ET FØRSTE KIG I MIN NYE LEJLIGHED OG NYT TIL VÆGGENE 13

 

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments