Måneden der gik, måneden der kommer

Hej November, så mødes vi igen.

Jeg kan se det gode i alle måneder. Eller næsten, for lige når det kommer til November, så har jeg ikke så meget at sige. Den er lang, mørk, våd og kold. Men nu er vi her og det skal jo nok gå alt sammen. I det hele taget er det jo dumt at tage sorgerne på forskud, for ingen ved hvad der venter rundt om hjørnet.

Traditionen tro, kommer der her en lille opsummering af den måned, vi netop har forladt og herunder kan I læse lidt om hvad jeg har spist, læst, set, oplevet og meget mere. Oktober var lidt op og lidt ned. En semi-måned i mit liv, hvor der både var gode og dårlige ting.

Til sidst har jeg også lavet en lille liste med nogle af ønsker og mål for de kommende uger. Måske I kan finde lidt inspiration og som altid, vil jeg elske, hvis I byder ind med input i kommentarfeltet…

Måneden der gik, måneden der kommer 1

Højdepunk

Uden tvivl en fantastisk uge på Gran Canaria sammen med min mor. Manner hvor var det rart. Gran Canaria i sig selv, var meget som jeg forventede; en charterø fyldt med turist-ting, semi-restauranter og brune. Men det var den bedste tur, hvor vi bare hyggede, snakkede, drak vin og solede, min mor og jeg. Sådan en tur, håber jeg godt nok, at vi snart kan tage igen. 

Jeg overvejer desuden at lave en lille miniguide til Gran Canaria. Det er vist ingen hemmelighed, at det er længe siden, at der sidst har været en rejseguide herinde.

Måneden der gik, måneden der kommer 2
Måneden der gik, måneden der kommer 3
Måneden der gik, måneden der kommer 4
Måneden der gik, måneden der kommer 5

Lavpunkt

De mørkere og koldere dage. Dem har jeg aldrig været god til. Jeg synes dog, at jeg er blevet bedre til at håndtere dem i løbet af årene og jeg kan bestemt også se det positive i at skrue op for hyggen, nyde roen og bruge tiden på fordybelse.

Derudover har jeg også formået at blive semi-syg hele tre gange. Altså tre gange på ÈN måned! Jeg har nærmest ikke været syg i 5 år, så det har været ret voldsomt, for at sige det som det er. Ganske enkelt handler det nok om, at vi har levet i en steril verden i halvandet år og så skal immunforsvaret liiiiige finde ud af at navigere i det. 

Det bedste jeg har gjort for mig selv

Accepteret, at jeg ikke kan nå det hele. Jeg har været udfordret mere, end jeg plejer at være. Kombinationen af rejse, sygdom, mindre dagslys til billeder og et relativt stort arbejdspres har gjort det umuligt at nå alt det jeg gerne vil. Jeg har slet ikke fundet tid til alle mine syprojekter, jeg har ikke været til stede herinde og jeg har glemt at spørge mine veninder hvordan de har det. Men jeg har accepteret, at sådan er tingene lige nu og at jeg ikke lige når alt det, det er der nok ikke nogen der dør af. 

Måneden der gik, måneden der kommer 6
Reklamelink: Skjorte fra & Other Stories

Jeg har lært 

At lytte mere til min mavefornemmelse. Det lyder så kedelig og klichè-agtigt, men det er alligvel noget, som jeg har været ganske optaget af. Jeg har skulle træffe mange beslutninger, store som små og hver gang jeg har været i tvivl. Derfor har jeg mærket efter og det har faktisk givet pote.

Et eksempel var, da jeg bl.a skulle købe min nye sofa (first world problem) der skulle jeg virkelig helt ned i maven og lytte godt efter og så har jeg også takket nej til flere samarbejder, hvor jeg før i tiden nok havde sagt ja og solgt mig selv for billigt, bare for at gøre alle glade. Det er uden tvivl en læring, som jeg fortsat vil arbejde med og noget, jeg kun kan anbefale at gå dybere ind i. 

Måneden der gik, måneden der kommer 7
Reklamelink: Jakke fra ARKET
Måneden der gik, måneden der kommer 8

Det bedste jeg har set

Manner, der har været meget godt på streaming-fronten. Ligesom resten af landet, så blev jeg også totalt hooked på Kastanjemanden på Netflix. I slutningen af måneden, landede den nye sæson af Succession og her, to afsnit inde, kan jeg allerede sige, at det var den lange lange ventetid værd. 

Det bedste jeg har hørt

Lana Del Rey har udgivet sit andet album i år og de af jer, der har fulgt med herind i længere tid ved, at hun mere eller mindre har leveret soundtracket til mit liv (so far). Samtlige af hendes albums afspejler en eller anden periode i mit liv. Jeg simpelthen ikke hvad det er, men hun rammer bare en eller anden nerve i mig, med sine melodier og særligt tekstunivers. Det er som om, at hun kan sætte ord på alt det jeg ikke selv kan. Lige nu er jeg ved at lære den seneste udgivelse bedre at kende, for som det altid er med hendes albums, så skal de ind og vokse på en. 

Måneden der gik, måneden der kommer 9
Måneden der gik, måneden der kommer 10

Det bedste jeg har læst

Jeg er stadig i fuld sving med at udvide min viden, evner og horisont inden for investering-verden og på min ferie læste jeg Klar Parat Investèr, som er skrevet af pigerne bag Female Invest. Den er lige præcis det man har brug for, hvis man er helt grøn på den front og den gennemgår alt det man skal video for at komme i gang. 

Måneden der gik, måneden der kommer 11

Det bedste jeg har smagt 

Noget så simpelt som verdens bedste surdejsbrød. På en lille villavej i Nordvest, har Thea åbnet Bageriet Baghaven. Her kan man hver lørdag mellem 9 og 10 møde op i haven og hente det brød, som man har bestilt på hendes hjemmeside en af dagene forinden. Det er simpelthen det fineste koncept og da jeg stod der i køen og ventede på at det blev min tur, fik jeg sådan lyst til at springe ud i samme slags eventyr. Gør jer selv en tjeneste og slå et smut forbi i næste weekend. 

Måneden der gik, måneden der kommer 12

Det bedste jeg har købt

Min nye sofa. Hvis I følger med henne på Instagram, så ved I nok, at min lejlighed har gennemgået lidt af en proces, over de seneste måneder. Jeg fik pludselig sådan et behov for at skifte alt ud. Jeg lagde en benhård plan for hvordan det skulle kunne lade sig gøre, rent økonomisk og jeg er simpelthen så glad for, at jeg snart er ved at være i mål. Højdepunktet var uden tvivl, da det lykkedes at få fingrene i min drømmesofa: den klassiske tremmesofa fra Børge Mogensen. Det har krævet mange timer på DBA, mange overvejer, lytten til min mavefornemmelse og alt det der. Men præcis derfor, føltes det SÅ godt, da den endelig stod i min stue. 

Det bedste Beauty produkt

Reklamelink: Efter min rejse, som var fyldt med sol og badeture, trængte mit hår til en ordentlig omgang kærlighed. Jeg kastede mig straks over den nye Awapuhi Shampoo og balsam fra Maui, som netop er lavet til hår, der trænger til ekstra glans og kærlighed. I det hele taget, så er jeg kæmpe fan af Manu’s produkter og de er bare rigtig gode for mit hår. Men lige den her gjorde en kæmpe forskel fordi den rent faktisk gjorde hvad den lovede. Desuden er det også som om, at deres produkter altid renser lidt ekstra godt igennem. Jeg kan i hvert fald udskyde min hårvask med en dag eller to, i de perioder, hvor de står på min badeværelseshylde. 

Måneden der gik, måneden der kommer 13

Det har bragt mest glæde

Forandringen af min lejlighed. Det er virkelig gået op for mig, hvor vigtigt det er at have det godt i sit hjem. Jeg elsker at være hjemme nu og bliver ikke irriteret, når jeg kigger på mine fire vægge. Det føles totalt som “mig” og jeg føler mig 100% tilpas. Det har været en lang omgang, der også har taget en del tid, men jeg kan med sikkerhed sige, at det har været det hele værd. Når jeg har det godt i mine fysiske omgivelser, så har jeg det også bedre i det mentale. 

Måneden der gik, måneden der kommer 14

Den bedste restaurant

I begyndelsen af måneden fik jeg endelig besøg OMAR på Nørrebro. Den lavede virkelig op til mine forventninger og jeg skal uden tvivl tilbage igen snart. Maden var SÅ lækker og fyldt med smag. Stemningen kan jeg heller ikke sætte en finger på. Sådan et sted, hvor man bare har lyst til at blive hængende. Det eneste menu er, at det kan være noget nær umuligt at få bord, med mindre at man er ude i virkelig god tid. 

Jeg er stolt af

At jeg har nået mine mål med indretningen af min lejlighed og at det lykkedes mig at komme i mål. Særligt fordi det krævede en på masse klippeklister på den økonomiske front. Det har virkelig været sjovt at prøve.

Derudover er jeg også stolt af, at jeg har syet min første skjorte, hvor jeg har freestylet og lavet mit eget mønster. Det var ikke uden fejl og frustrationer. Men jeg kom i mål.

Måneden der gik, måneden der kommer 15

Jeg er ikke stolt af

Ærligt, så er jeg ikke specielt stolt af den måde, jeg håndterede mine (lidt for mange) sygedage. Som selvstændig er sygdom nok noget af det værste, for hvis du holder dig under dynen, så er der ikke nogen der betaler din løn. Jeg skulle have gjort det alligvel, for jeg endte med at lave dumme fejl, som man jo gør, når hjernen slet ikke fungerer 100%

Måneden der gik, måneden der kommer 16
Ren oktobermagi hjemme på Fyn

I November

Glæder jeg mig til

En masse hygge i min stue, de første julefrokoster og årets første gløgg.

Vil jeg lære

At sy en taske med lynlås. Et meget beskedent ønske. 

Vil jeg læse

Reklamelink: Hella Joof’s kommende bog. Ingen kan sige tingene så indlysende som hende og hver gang jeg har afsluttet en af hendes bøger, har jeg set frem til den næste. 

Håber jeg på 

At den der 3. bølge bliver aflyst, meget lidt regn og blæst og at jeg oprigtigt finder glæden og det gode ved de mørke og korte dage. 

Vil jeg spise

Reklame: En masse lækker mad fra Aarstiderne, som jeg samarbejder med over de kommende uger. Jeg tester deres måltidskasse, som er til 1 person. Helt genialt til de af os, som bor alene. I perioden har jeg også fået lov til at dele koden “MIE25” som giver 25% på den første bestilling. 

Vil jeg være bedre til

At prioritere bloggen.

Vil jeg købe 

Et flot litografi til min tomme væg i stuen. Hvis I har et godt tip til hvor man får fat i et flot et af slagsen, må I endelig sige til. 

Vil jeg opleve 

En tur på museum. I det hele taget bare noget mere kultur. Jeg har ikke set en eneste udstilling, været i bio, teater eller til koncert siden Marts 2020. 

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments